Q&A

Q: Kan jeg stadig gå til FDF?
A: Ja! Fritidsaktiviteter for børn er fritaget flere af restriktionerne. Det skyldes, at det er vigtigt for børn og unge at have et frirum i en tid, hvor meget andet er anderledes end det plejer. Vi mødes derfor hver uge i vores faste grupper. Vi er primært udendørs og har stort fokus på afstand og afspritning.

Q: Hvor mange må vi samles til FDF?
A: Fritidsaktiviteter for børn og unge under 21 år er fritaget for forsamlingsforbuddet på 10 personer. Det betyder at vi kan mødes i vores faste grupper og holde møde hver uge. Vi må ikke samles mere end 50 personer, og derfor afholder vi ikke arrangementer for hele kredsen.

Q: Hvad gør FDF Virum for at forhindre smitte med corona?
A: Vi mødes kun i vores faste grupper, og afholder altså ikke aktiviteter for hele kredsen pt. Derudover er vi primært udenfor, holder god afstand og spritter af før og efter alle aktiviteter. Vi gør også jævnligt rent i kredshuset. Derudover følger vi anbefalingerne om 4m2 pr. person når vi færdes indenfor.

Q: Må jeg komme til FDF hvis jeg har ondt i halsen eller hoster?
A: Nej, hvis du har symptomer eller er syg, så må du blive hjemme til du er rask igen. Vi anbefaler generelt til at I følger sundhedsmyndighedernes anbefalinger om isolation og test ved sygdom. Du kan finde anbefalingerne her; https://coronasmitte.dk/test-og-smitteopsporing

Q: Skal jeg have maske på til FDF?
A: Hvis du er 12 år eller derovre og færdes i Boxen før eller efter et møde skal du have maske på i Boxen. Du skal ikke have maske på under mødet, men forlader du mødet for f.eks. at gå på toilettet så skal du have maske på. Du skal ikke have maske på hvis du sidder ned eller hvis du er udendørs.

Q: Hvad gør jeg hvis jeg er smittet?
A: Du eller dine forældre kontakter hurtigst muligt din faste gruppes ledere. Herefter sørger de for den videre kontakt.

Q: Er der andet jeg skal vide?
A: Da vi bestræber os på at afholde alle møder udendørs er det vigtigt at du altid har tøj på til at være ude, og kan holde dig både varm og tør uanset vejret.

Fandt du ikke svar?

Så må du endelig kontakte os, så skal vi nok hjælpe.

Find kontaktoplysninger her