FDF er ikke en pasningsordning. Vi anser det for vigtigt og forventer, at forældre bakker op om deres børn, børnenes hold, holdenes ledere og hele kredsen.

Akkurat som man gør i andre frivillige foreninger, hvor den bærende kraft er ulønnede og frivillige ledere.

Vi arbejder med begrænsede midler, så vi tager imod alt den hjælp vi kan få.

Vores ledere gør et stort stykke arbejde - et arbejde som er frivilligt og udgør en stor del af fritiden.

Ind imellem kan en ekstra håndsrækning være velkommen.

Måske føler du, at at det kunne være sjovt at hjælpe til, bare ikke hele tiden.

Giv os en håndsrækning, kontakt en af vore ledere og fortæl du er til rådighed.

Det kan være du kan assistere på et klassemøde som ekstra voksen, når børnene klipper, snitter eller laver anden aktivitet. Måske kan du stå post ved et byløb, være kagebager, weekendturassistent, hjælpe med ved arangementer - ja mulighederne er mange!

Du kan hjælpe med praktiske opgaver.

Du behøver således ikke være fast leder for at være med til at gøre en forskel, der gør det ekstra sjovt at være FDF´er i Vodskov.

Kontakt dit barns leder - eller kontakt kredsledelsen.

Bliv leder

Lederne i FDF er den vigtigste person for børnene og er afgørende for, at børnene får en god oplevelse i FDF.

Men det er ikke kun børnene, der får noget ud af, at du er frivillig leder. Som leder får du selv mange gode oplevelser, spændende praktiske færdigheder, et tæt fællesskab, praktiske ledelseserfaringer og mulighed for en bred lederuddannelse. Det viser sig i praksis både at pynte på ethvert CV og give erfaringer, der kan udnyttes i mange jobs i erhvervslivet.

FDF tilbyder dig hele tiden uddannelse til at blive bedre som leder. Det gælder både de bløde værdier omkring pædagogik og holdninger og de mere konkrete som aktiviteter til møder og lejre. Uddannelsen er i høj grad praktisk orienteret, og den vigtigste uddannelse er da også den, der finder sted i dagligdagen i kredsen; sammen med børnene og de andre ledere.

Har du lyst til at blive leder hos os, så kontakt kredsledelsen.