I FDF-Frederikssund er der gensidig respekt mellem børn og ledere og børn imellem.

Konflikter er uundgåelige, men bør ikke være et tilbagevende problem, da det går ud over trivslen for både børn og voksne.

Vi bestræber os på at minimere bandeord eller stødende sprogbrug.

Aggression og vrede er naturligt og uundgåeligt. FDF-lederne vil hjælpe FDFerne til at udtrykke det hensigtsmæssigt. Hvis udtrykket bliver voldeligt (direkte fysisk vold, skub, slag, spark etc.), truende og tilbagevendende, så vil vi tage kontakt.

I FDF-Frederikssund må man gerne “slås for sjov”, brydes eller tumle, hvis det er en del af en aktivitet der er overvåget af en voksen, men ellers vil vi ikke havde dette til selve møderne.

Slås for sjov, brydes eller tumle skal foregå af ligeværdige partnere der er fysisk og psykisk lige stærke. Disse leg er gode til for at sætte egne grænser, lærer andres at kende og lærer noget om fairness, respekt, samarbejde og strategi. Man får et forhold til egen styrke, smidighed, balance evne, kondition, koordinationsevne og motorik.

Det må kun foregå, hvis det er en del af mødeaktivitet med supervision af en leder, da denne aktivitet let kan misforstås af en leder, skabe misforståelser mellem børne, skabe uro og gå ud over trivslen blandt andre børn.

Hvis disse lege er en del af mødeaktiviteten, er de altid indgået på frivillig basis blandt ligeværdige, et stop skal altid respekteres og der skal være klare regler for legen.

Hvis der “slås for sjov” hvor det ikke er en del af mødeaktiviteten, og det foregår hyppigt, så vil vi tage kontakt.



FDF-Frederikssund tager kraftigt afstand til mobning. Ingen form for mobning skal derfor tolereres og vi tager alle tilfælde alvorligt. Vi ser mobning som et fællesskab problem og ikke båret af enkeltpersoner.

Definition på mobning:

En person er mobbet eller plaget, når han eller hun gentagne gange, og over en vis tid, bliver udsat for negative handlinger fra én eller flere personer.

Ved negative handlinger kan der være tale om:

  • Direkte fysisk vold, skub, slag, spark etc.
  • Handlinger ledsaget af ord, trusler og hån samt det at sige ubehagelige og lede ting.
  • Handlinger uden ord ved brug af grimasser, gestus, ved at vende vedkommende ryggen eller ved ikke at efterkomme en persons ønsker for, at irritere eller såre.
  • Negative handlinger kan også udtrykkes mere indirekte ‐ gennem social isolering og udelukkelse fra gruppen.
  • Hvor dele af ovenstående negative handlinger retter sig mod en gruppe (f.eks. køn, religion eller handicap) eller enkeltpersoner.

Det bør understreges, at vi ikke kalder det mobning, når to fysisk eller psykisk omtrent lige stærke personer er i konflikt, skændes eller slås.