Velkommen

I FDF møder vi børnene med åbne arme og kristne livsværdier.

Vores kerneaktiviteter er bl.a. musik, leg og friluftsliv.

FDF Landslejr 2016 – en oplevelse rigere!

01.09.2016

Gummistøvler, regntøj, store presenninger, spader, flis i lange baner - og leg, masser af leg!


FDF - eventyret begynder her

Velkommen til FDF Grenaa.

Her laver vi bål, spiller bold, leger, ter os åndssvage, pionerer, får lov at stille de svære spørgsmål og mærker suset af fællesskab.. Vil du være med?

FDF Grenaa har pt. 136 medlemmer fra 4-83 år, og vi har plads til mange flere!

Vores klassemøder foregår om torsdagen for 4 år til og med 4. klasse, og om onsdagen for 5.-8. klasse, og du er mere end velkommen til at komme og se, om FDF er noget for dig :) er du for gammel til ovenstående kategorier, så se under menupunktet aktiviteter og klik på senior!

Foruden de ugentlige møder har vi masser af weekend- og ferieaktiviter lige fra Å-regatta, legedag, over weekendture til uge-lange sommerlejre.

Udover vores 'almindelige' kredsarbejde har vi også et brassband, der øver hver tirsdag og spiller til diverse arrangementer i og udenfor kredsen - også her er der altid plads til én til!

 

"Hvorfor er du FDFer?" spørger folk mig tit.
"At du gider tænde bål og være møgbeskidt.

Tænk at de kan spørge så dumt!
Og tænk at jeg ikke kan finde på et svar.
Jeg ved bare, at jeg har noget, de andre ikke har!

Jeg har travet landevejen tynd, mærket Danmark i al slags vejr. 
Jeg har sidder i skæret fra lejrbålet, 
været en del af noget stort, mærket at jeg er noget værd.

Jeg kan række ud til både både ven og fjende,
jeg er blevet udfordret, har lært mig selv af kende.

Så hvorfor er jeg FDFer? For sjov og tidsfordriv? 
Ja da, men sandheden er vel, at FDF er en del af mit liv.

- én gang FDFer, altid FDFer.

Bliv leder

Lederne i FDF er vigtige personer i børnenes liv og altafgørende for, om børnene får en god oplevelse i FDF.

- men det er ikke kun børnene, der får noget ud af, at du er frivillig leder. Som leder får du selv mange gode oplevelser, et tæt fællesskab, praktiske ledelseserfaringer og mulighed for en bred lederuddannelse. At være leder i FDF pynter på ethvert CV og giver erfaringer, der kan udnyttes i utroligt mange jobs.

FDF tilbyder dig hele tiden uddannelse til at blive bedre som leder. Det gælder både de bløde værdier omkring pædagogik og holdninger og de mere konkrete færdigheder som at kunne planlægge mødeaktiviter og lejre.

FDFs lederuddannelse er i høj grad praktisk orienteret, og den vigtigste uddannelse er da også den, der finder sted i dagligdagen i kredsen; sammen med børnene og de andre ledere.

Har du lyst til at blive leder hos os, så send en mail til vores bestyrelsesformand.