Sommerhuse på Sletten?
SLETTEN 1923 - 2023
I 1920-21 udsendtes et omfattende salgsmateriale for hele området. Nu havde man for alvor fået øjnene op for Søhøjlandets herligheder, hvor skovene, søerne og den "vilde natur" efterhånden tiltrak gæster fra hele landet.
På et kort over området fremgår det, at alle udstykninger var solgt. Vi har også en fortegnelse over, hvem der havde købt de enkelte grund og hvad man betalte for dem. Samt navn og adresse på køberne. Vi kan genkende nogle af navnene på køberne. Nemlig dem, der stadig findes inden for Slettens område.
Men hvad der så skete i de år, ved vi ikke. For det hele blev jo ikke overtaget. Vort gæt er, at naturfredning kom ind i billedet, idet Danmarks Naturfredningsforening netop var oprettet på den tid.
I 1923 blev den første instruktionslejr afholdt på en lånt grund ved et nedlagt husmandssted, "Bethania", der stadig findes lige op ad Sletten - altså det første, som blev købt i 1927-28. Den gang blev det kaldt Himmelbjerggrunden. Stedet indgik helt fra starten som en vigtig del af patruljeføreruddannelsen, hvor også Møgelø indgik. Øen havde Silkeborg FDF efterhånden fået opkøbt fra 1915 og de følgende år.
ALLE TIDERS SLETTEN
Lidt mere omkring Slettens historie.
Et foto af sommerhuset Bethania, der jo var afgørende for, at vi overhovedet slog os ned i området. Det var et husmandssted, hvor man efter nogle år fik ophævet landbrugspligten. Stuehuset ligger der den dag i dag.
I 1923 udkom 2. samling Lejrsport for Drenge, og den indgik som en obligatorisk del af instruktionslejrene sammen med den første samling, der udkom i 1922. Viggo Bang havde gennemillustreret bøgerne. Blandt forslagene til vandreture var også en, der netop gik over Ry Nørreskov, som blev beskrevet meget fristende.
Instruktionslejrene blev noget af en institution i FDF gennem mange år. Her blev alle de gode lejrideer for alvor afprøvet og lært i praksis.
Bethania
PROGRAMMER
I 1958-59 blev et stort anlagt projekt sat i værk - nemlig de såkaldte træningsprogrammer. I avisartiklen fortælles levende om, hvad der var sat igang. Det var indlysende, at introduktionen skulle finde sted på Sletten. For efter de store grundkøb var servitutterne, der forbød under 16-årige at overnatte i området, faldet bort. Nu var Sletten ikke kun et førertræningscenter, men også alle tiders sommerlejrområde.
Træningsprogrammerne fik stor udbredelse i kredsene og betød stor fremgang for pilte- og væbnerarbejdet. Det holdt alt sammen i en halv snes år indtil sidst i 1960erne, hvor alt arbejdsstof og hele lederuddannelsen undergik store ændringer.
SOMMERLEJR OG BILER
På alle områder kom Sletten for alvor i focus i 1960erne - både i vore egne blade og landets aviser. Udover den omfattende føreruddannelse året rundt blev der afholdt masser af sommerlejre og weekendture. De eksisterende bygninger blev taget i brug efter lidt renovering. De fire fotos er fra en fælles sommerlejr på Limbjerggård i 1965, hvor Højer-Emmerlev og Skagen havde fundet sammen. I den lille bygning - også kaldet "hønsehuset" og som stadig findes, var der køjerum. Madrasserne, som var af fineste krøluld, skulle bankes. Den nødvendige vask fandt sted uden for under halvtaget ved "hønsehuset". Soverumsfløjen blev jo først færdig i 1967. Det var Bitten og Per Ole Jensen, som bestyrede det hele i de år, og de ses her sammen med tanter og førere i Limbjerggårds samlingsrum, der i dag er hyggestue!
Vi bevæger os langsomt frem mod den første Julsølejr 1967. Planerne for området var mange. Bilværkstedet gav nogen opmærksomhed - også i aviserne.
SLETTEN 1973
50-året for den første instruktionslejr blev markeret i sommeren 1973. Egon Andsbjerg tog initiativet og samlede et hurtigt arbejdende udvalg, hvor denne skribent var med. Alle de "gode og gamle" ideer fra væbnerarbejdet blev fundet frem, og programmet bygget op over patruljeopdeling med lejrpladser med alt det, vi stadig var gode til. Lejren indgik ganske vist ikke i de nye arbejds- og sæsonplaner, men som Egon sagde: "Det her er et Sletten-arrangement, hvor vi bestemmer selv!"
Det blev en stor succes. Tilmeldingerne væltede ind og mange kom på venteliste. Det blev til 15 patruljer med otte i hver, så vi måtte ud og låne nogle orange telte hos kredsene. Det hele fandt sted på området ved Bøgebjerg. Hver dag havde sit tema: Pionerarbejde, orienteringsløb, lejrbålsunderholdning og ikke mindst såkaldt primitiv lejrliv, hvor der blev anvendt virkelige råvarer helt fra bunden. Det krævede godt nok nogle tilløb fra nogle!
I de følgende par år blev disse instruktionslejre afholdt igen med masser af deltagere til stor undren for mange. 1973 var jo et år, hvor der blev vendt op og ned på meget i vort forbund. Ikke mindst gennem de nævnte arbejds- og sæsonplaner. F.eks. var begrebet patruljeleder afskaffet - det hed nu gruppeleder. Samme år blev "Åben Lejr" afviklet i et samarbejde med bl.a. KFUM og KFUK.
Ikke mindst fællesarbejdet mellem FPF og FDF var under rivende udvikling, og i december afholdte jo de afgørende landsmøder om et evt. fællesforbund. Det vender vi tilbage til.
SALG AF SLETTEN?
I 1936 og 1937 havde der lagt sig et mørkt skær over Sletten. Der blev ikke afholdt instruktionslejre og andre arrangementer. Årsagen var, at der havde været drukneulykker og livsfarlige episoder i forbindelse med badning i Julsø. Så lysten til at komme på lejrgrunden var forsvundet.
Derfor måtte hovedbestyrelsen tage alvorligt fat om problemet ud fra et forslag om at afhænde de 14 tdr. land. En køber havde allerede meldt sig! Til forsvar for et salg blev de dårlige og farlige badeforhold fremhævet som det vigtigste. Mens modstanderne af et salg gang på gang slog på beliggenheden og de mange muligheder i naturen. De afgørende argumenter mod et salg var, at det ikke drejede sig om en sommerlejr ud mod strand og hav, men et førertræningscenter. Resultatet af de langvarige drøftelser blev, at man udarbejdede planer for opførelse af en bygning som samlingspunkt i forbindelse med kursusvirksomheden. Den kunne så indvies i juni 1939. Slettebygningens udformning fik et nærmest ikonisk præg, som blev anvendt i mange tryksager i mange år.
Det var iøvrigt i forbindelse med indvielsen, at Sletten officielt fik sit navn. En af de lokale beboere havde gjort opmærksom på, at det stednavn havde været brugt også før FDF kom i området.
