FDF har udgivet mere end 70 Sille og Sigurd bøger, hvor man følger to skovbørn og deres venner, når de oplever en masse spændende ting i FDF verdenen.

Hos FDF Stoholm, er vi hel vilde med Sille og Sigurd, historierne er rigtig gode og bøgerne rigt illustreret, det er hyggelig læsning, der sætter gang i fantasien.

Hver bog har sit eget tema, der kan bruges til mange forskellige og spændende aktiviteter, derudover er bøgerne letlæselige.

De unge mennesker i FDF, har lavet en lille video med 10 sjove facts, om Sille og Sigurd, den finder du herunder ⬇️

Sille og Sigurd sangen

1. Sille og Sigurd – har begge to spurgt

om vi vil med på tur i skoven.

Kigge på rådyr – eller på smådyr

solen den skinner fra oven.

Og selv om det er regn

så går vi ud af vej’n.......

Her er figurene fra Sille og Sigurds univers.

Sille – pigen i skoven

Hun er den tekniske opfindertype, er spontan og meget nysgerrig. Hun har en livlig fantasi, er modig men kan alligevel blive bange. Hun er fuld af gå på mod, og hun er glad for dyr. Sille har ingen alder, men de er i øjenhøjde med puslinge og tumlinge.

Sigurd – drengen i skoven

Han er kreativ, musikalsk, klog og eftertænksom. Han elsker mekanik, er forsigtig, men sej når det gælder. Sigurd har ingen alder, men de er i øjenhøjde med puslinge og tumlinge.

Felix – et egern, skovbørnenes bedste ven og historiens maskot

Han er Fræk og nysgerrig. Vil undersøge alting, piller i alting og er overalt. Han er altid der, hvor tingene sker. Han ser alt, og hører alt, og han havner ofte i uheldige situationer. Felix er charmerende og kærlig, men i bund og grund er han en lille bangebuks.

Kalle – lederen over alle ledere

Han er sjov, skør og kan næsten alt. Han lytter til børnene og er der på deres præmisser. Han er det personificerede lederideal. Han er supersenioren, der er blevet leder, men som alligevel formår at være barn endnu.

Tue – FDF-barn og Sille og Sigurds ven

Han er godmodig, stille og rolig, har begge ben plantet på jorden. Han er forsigtig og holder sig lidt i baggrunden. Han er teknisk og praktisk. Det er ham man spørger hvis man ikke kan få tingene til at virke. Går meget op i det han gør – perfektionist.

Viktor – FDF-barn og Sille og Sigurds ven

Han er en frisk fyr, og han er altid med på den værste. Han er hurtig på aftrækkeren, og han glemmer ofte at tænke før han taler og handler.

Gry – FDF-barn og Sille og Sigurds ven

Hun er den fornuftige. Den, der har overblik og overskud. Hun kan klare det meste.

Tilde – FDF-barn og Sille og Sigurds ven

Hun er lidt af en bangebuks. Det skal ikke så meget til for at vælte hende. Men hun er alligevel med, hvor tingene sker.

Rasmus – FDFer, men lidt ældre end Sille og Sigurd

Han er lidt storebroragtig, selvom han ikke bevidst påtager sig den rolle. Han er en, skovbørnene ser op til.