I FDF møder vi børn og unge med fantasi, fællesskab og en kristen holdning til livet. Vores kerneaktiviteter er bl.a. friluftsliv, musik og leg.
FDF er stedet hvor man har det godt, der er plads til alle uanset evner. Vi er delt op i klasser efter alder. Hver klasse har en mødedag/aften, som regel i Barholt hytten, og her er det kun fantasien som sætter grænser for vores udfoldelser. Og vores fantasi er stor, der bliver lavet utroligt mange forskellige aktiviteter, alt afhængig af alder. Vi er ude i skoven 99 % af tiden uanset vejret. Vi laver alt lige fra at klatre i træer, hamre og save, tænde bål, bygge med rafter, lave bålmad og bage i stenovn, lege og hygge, bygge huler, udforske naturen, hygge, ja man kunne blive ved – og det gør vi.
Udover den ugentlige mødeaften tager vi også på ture og lejre enten med os selv eller med FDF’ere fra andre kredse
Vores mødeår er delt op i 2 sæsoner: 1. sæson fra august til december, 2. sæson fra januar til juni
Det koster kr 315 pr. sæson at være FDF’er (opkræves pr. girokort). Der er ikke krav til udstyr, dog anbefales det at man kommer i udetøj der kan tåle at blive beskidt.
Vi har en forbundsskjorte som kan købes i vores lokale FDF butik (Åse Kristensen) den koster pt. Kr,355,00 for børnestørrelse. I vores butik kan der også købes lejrudstyr m.m.