Puslinge-tumlinge stævne 2012
12.05.2012Så er der på "Billeder"siden fotos taget af Leif Gro Hansen fra puslige-tumlingestævnet 2012 i Glyngøre.
I FDF møder vi børn og unge med fantasi, fællesskab og en kristen holdning til livet. Vores kerneaktiviteter er bl.a. friluftsliv, musik og leg.
Så er der på "Billeder"siden fotos taget af Leif Gro Hansen fra puslige-tumlingestævnet 2012 i Glyngøre.
Ex-FOKS 2012. En dyst for de store FDFere fra kredsene i området.
En gammel mølle, en å, et rådyr græssende i udkanten af den nærliggende skov, tordenvejr i det fjerne, stille regnvejr. Sådan var rammen om en af lørdagens postopgaver på årets FDF væbnerdyst ved Faddersbøl Mølle. I weekenden den 20-22/4 blev der i Snedsted-Hundborg området afholdt FDFernes årlige Ex-FOKS, som står for Ekspedition, Forkyndelse, Orientering, Kammeratskab og Sammenhold. Det er en ”væbner” konkurrence for 12-14-årige børn og deres ledere, hvor de holdvis udfordres i mange forskellige discipliner. I år var der deltagere fra Thisted, Nykøbing, Snedsted og Thyholm – i alt ca. 30 mand fordelt på 5 hold.
Fredag aften startede ved Snedsted Hallen. I løbet af aftenen var der byløb, hvor der bl.a. indgik klatring inde i hallen. Løbet afsluttedes med gudstjeneste i Snedsted kirke ved sognepræst Knud Bunde. Han forstod at fange deltagerne med det at dyste i en kirke med dæmpet belysning og levende lys.
Lørdag gik turen over Tyskerbakken til Mejlsøhytten i Faddersbøl. På ruten var der forskellige poster som f.eks. ”kærre over å”, ”stridsvognekørsel” m.m. Om aftenen var der hyggeligt bål, og den blev afsluttet med natløb i skoven omkring hytten.
Søndag afholdtes der væbner OL med discipliner som tovtrækning, bårefræs og kærrefræs.
Trods torden, en del regnvejr og trætte ben var der overalt på turen en rigtig god stemning. En stemning af det særlige kammeratskab og sammenhold man oplever i FDF.
Vinderpatruljen kom fra FDF Thisted 1.kreds.