Velkommen til
FDF Esbjerg 1 Sæding
I FDF Esbjerg 1 Sædding, har vi hovedsageligt børn fra Sædding, Fovrfelt, Guldager og Sønderris, men man er selvfølgelig velkommen ligegyldig hvor man bor. Vi har også børn som går på Esbjerg International School.
FDF er en fritidsaktivitet for børn og unge med leg, fællesskab og sjove oplevelser. Vi bygger huler og forhindringsbaner, løser gåder og mysterier, går på opdagelse i naturen, rister skumfiduser over bål, tager på ture og lejre, klæder os ud, lytter til historier og dyster mod og med hinanden i fantasifulde discipliner.
I FDF tror vi på, at hvert enkelt menneske er skabt med værdi i sig selv, men først i mødet med andre bliver vi hele mennesker. Gode relationer giver modstandskraft og lærer børn og unge at tage ansvar for andre og værdsætte det forpligtende fællesskab.
Her mødes vi
Puslinge (0. kl): Mandage klokken 17.00-18.30
Tumlinge (1. og 2. kl): Mandage klokken 17.00-18.30
Pilte (3. og 4. kl): Tirsdage klokken 17.00-18.30
Væbnere (5. og 6. kl): Tirsdage klokken 17.00-18.30
Seniorvæbnere (7. og 8. kl): Onsdage klokken 19.00-20.30
Seniorer (9. kl til 18 år): Onsdage klokken 19.00-21.00
Her er vi
- FDF Esbjerg 1 Sædding
- Fyrparken 1D
- 6710 Esbjerg V
Vi glæder os til at byde dig velkommen lige her i vores kredshus.