Hvem er puslinge og tumlinge

Puslinge og tumlinge er i aldersgruppen fra 0. til og med 2. klasse.

Puslinge og tumlinge er de yngste af FDFerne, og der er altid fart over feltet, masser af sjov og leg, plads til at udfolde sig og at opleve succeser, der er med til at styrke, udfordre og udvikle den enkelte personligt og socialt.

Denne aldersgruppe er meget nysgerrige, videbegærlige og undersøgende. Om det er en myretue, en dims eller en ny leg der er på programmet, så er tumlingene klar og kaster sig med stor glæde ud i at undersøge og afprøve for at gøre sig erfaringer.

Mål for puslinge og tumlinge?

Puslinge og tumlinge kan have svært ved at koncentrere sig i længere tid af gangen, hvorfor aktiviteterne ofte er af kortere varighed.

Puslinge og tumlinge skal:

  • Gennem leg og fantasi opnå nye færdigheder
  • Respektere hinandens forskelligheder
  • Udfordres med støtte i at udvikle nye færdigheder
  • Finde ud af der noget, som hedder samarbejde

Hvad laver puslinge og tumlinge?

I løbet af en typisk sæson kan puslinge og tumlinge f.eks.:

  • Gå 3 eller 5 km ture
  • Lære at bruge en dolk (kniv)
  • Lære lidt førstehjælp
  • Være med til at tænde bål
  • Bage snobrød og lave mad over bål
  • Lege en masse lege
  • Spille teater
  • Være på weekendture uden mor og far
  • Tage på opdagelse i naturen
  • Synge sange fra FDFs sangbog
  • Være på opgaveløb
  • Klippe, klistre og banke fantastiske ting sammen
  • Høre historier
  • Lave underholdning til lejrbål

Mød lederne for tumlingene nedenfor.

Ole

Gry

Er vores dygtige senior der er assisten hos tumlingene

Ledere med noget på hjerte

I FDF står frivillige ledere klar til at byde dit barn velkommen til sjove og fantasifulde aktiviteter hver uge. Alle ledere i FDF er over 18 år, de tager ansvar til de ugentlige møder og har blik for det enkelte barns trivsel i fællesskabet.