Landslotteri

FDFs landslotteri er en årligt tilbagevendende begivenhed som giver kredsen mulighed for at tjene penge ved at sælge lodsedler. Lodsedlerne bliver produceret af Forbundskontoret. Vi starter lodsalget med en fælles salgsaften i slutningen af august. Derefter er der en individuel konkurrence, om hvem der får solgt flest lodder. I november holder vi en aften for at markere afslutningen af Landslotteriet, og fejre vinderen med en præmie. Der er også præmie til den klasse der får solgt flest lodder i gennemsnit pr barn.

Stafet for livet i Rønde Bypark

FDF Kolind deltager årligt i stafet for livet som er en 24 timers holdaktivitet, der sætter fokus på kræftsagen. På denne dag danner FDF Kolind lejr i byparken som danner base for gå-aktiviteter hele dagen - og natten. Når der ikke fjolles og hygges med at gå, laves der bål, spilles spil og hygges.

Aktivlejr på Sletten

I slutningen af september er der aktivlejr på sletten ved Himmelbjerget. Aktivlejr er en lejr for FDF'ere i landsdel 2, hvor væbnere, seniorvæbnere, seniorer og ledere mødes og er på aktiviteter sammen på tværs af kredsende.

Halloween

Aftenen er for alle i kredsen. Arrangementet er et samarbejde i Djurslandsnetværket, og værtsskabet går på tur hvert år, så hver kreds står for arrangementet hver andet år. Det er en spændende og uhyggelig aften i fællesskab med alle de andre FDFer fra Grenå. En god aften med mange andre FDFere

Jul-i-lejr i hytten

Årets hyggeligste lejr afholdes for alle puslinge, tumlinge, pilte, væbnere, seniorvæbnere og seniorer fra FDF Kolind og nogle gange gæster fra FDF Harridslev. Jul-i-lejr er årets hyggelige indelejr, hvor vi spiser dejlig julemad, pynter juletræ, klippe-klistrer og kommer i rigtig hyggelig julestemning.

Væbnerstævne

I januar deltager væbnerne, seniorvæbnere og senior på væbnerstævne med væbnere, seniorvæbner og senior fra landsdel 2.
Her melder man sig på en gruppe, så man kan blive god til en aktivitet - f.eks. at lave bolcher, sund slik, bygge raketter, lave mad på trangia eller løse koder. Alle børn og unge kommer altid hjem fyldt med FDF-energi, nye venskaber og nye færdigheder som kan skabe sjov og læring i hele FDF Kolind.

Væbnere og Seniorer til Væbnermesterskab (VM) i København

Kristi Himmelfartsferien danner hvert år rammerne for væbnermesterskabet, hvor unge FDF’ere dyster mod hinanden i forskellige poster fordelt udover København og omegn. Det er en lejr med tryk på - fuld af udfordringer og nye venskaber for fuld musik. På lejren bevæger man sig rundt mellem poster via S-tog og metro og arbejder sammen med sin patrulje på at samle point i dysten mod andre patruljer fra FDF i hele Danmark. Lejren er slutspurten på et halvt års pointindsamling gennem månedlige opgaver.

Kendte udfordringer på VM er kanoslidske, tømmerflødebygning, røgdykning, stafet på vand, førstehjælp med bårebygning og meget andet som vores væbnere og seniorer heldigvis er rigtig skrappe til.

Pilteweekend

Pilteweekenden er en lejr der forgår på Farsø efterskole, hvor alle Pilte fra Landsdel 2 mødes og har en rigtig fed temalejr. De skal rundt på en masse forskellige aktiviteter i løbet af weekenden, hvor de også får mulighed for at flytte nogle grænser og få nye venskaber. Fed lejr der udfordrer en både psykisk og fysisk

Klovneløb

Klovneløbet er et familieløb, hvor alle der kan kravle, gå, rulle eller løbe, kan være med. Det er et arrangement der afholdes af Hospitalsklovnene i samarbejde med lokale ildsjæle. Kredsen er til stede i Kolind med en stand og aktiviteter.

Blå dag

Hvert år afholdes der BLÅ DAG, som er en dag fyldt med FDF-aktiviteter i en dyrepark. Der er sædvanligvis fri adgang til parken for alle iført forbundsskjorte. Arrangementet er et samarbejde mellem landsdel 2 (Ree Park Safari i ulige år) og landsdel 3 (Jyllands Park Zooi lige år), som på skift står for planlægningen.

Projekt ren strand

FDF Kolind slutter året af med en ny og anderledes form for sommerafslutning. Efter tilbud fra Syddjurs Kommune har kredsen nemlig sagt ja til at samle skrald på en af kommunes strande.

- Og hvem skulle have troet at det, at samle skrald skulle være populært. FDF Kolind har aldrig haft en så velbesøgt sommerafslutning, hvor stort set alle medlemmer dukkede op med hele familien. Det betød, at der blev samlet skrald til den store guldmedalje og, at stranden hurtigt blev pæn og ren. Aftenen byder ikke kun på hårdt arbejde, men også på hygge i form af fællesspisning og optjening af mærker. Børnene optjenter nemlig et verdensmærke ved at hjælpe med at samle skrald, hvor de bliver kloge på, hvor de forskellige ting kom fra, hvilke ting, der skabte problemer i naturen og, hvad man kan gøre for at skåne miljøet. Børnene får på aftenen også uddelt årets jubilæumsmærke – et mærke, der viser, hvor længe man har været medlem i FDF.

Kredslejr/sommerlejr – leg, byg og bål

FDF Kolind holder årligt kredslejr - ofte med et form for tema som f.eks. Vikingelejr eller friluftslejr.

Til friluftslejren skulle børn og ledere bygge en lejr op fra bunden, sove ude og lave mad ude. Mange af børnene kan derfor nu stolt fortælle om, hvordan man laver en god besnørring, og når det er på plads er det intet problem at bygge et køkken og et avanceret slettebord i højden med udsigt over markerne. Lejren har også budt på svedehytte, friluftsbad og karruselture. Alt sammen noget som børnene har været med til at bygge.
Børnene har også lavet mad over bål - grillkylling på drejespyd. At lave mad over bål kræver, at man kan tænde et bål og ikke mindst – at man kan holde liv i bålet. Både børn og ledere har derfor været bålvagter på skift så bålet har kunne brænde alle døgnets timer.

Udover diverse byggerier og kokkerier, har lejren også budt på leg og fantasi. Børnene har nemlig leget løs og fortjent et legemærke og på lejrens sidste aften var der brug for god fantasi. Her var børnene på løb, hvor vi legede, at der var sprunget en bombe i lejren, så alle måtte flygte indenfor og påføre sig dragter, som kunne gøre os sikre udenfor. Det eneste mad, der var overlevet var Beauvais dejlige dåsemad som vi nød i fulde drag. Heldigvis drev faren væk og vi kunne nyde den sidste aften ude omkring bålet.

Landslejr på Sletten

FDF Landslejr huser hvert 5. år ca. 10.000 børn, unge og voksne, der mødes til ti dage med leg og fællesskab på FDF Friluftscenter Sletten ved Ry.
Lejren er for de 9-18 årige og deres ledere, men der deltager også familier i en familielejr med yngre børn
Dronning Margrethe er protektor for FDF, og åbner traditionen tro FDF Landslejr og holder tale.

Børn, der har været på landslejr kommer hjem med en oplevelse for livet og får kompetencer, der svarer til flere måneders erfaringer i deres hverdag. De får venskaber (eller måske kærester) som holder hele livet og de bliver robuste og selvsikre i at opleve et stærkt fællesskab.

På sidste landslejr i 2022 var lejrens tema 'mod" og lejren var fyldt med legestationer og aktiviteter som børnene kunne besøge. Man kunne også prøve en svævebane i form af en stålvejre på 100 meter som gik fra en trækrone på en bakke til en trækrone på en anden bakke over en dal.