FDF giver børn og unge et ståsted at møde verden fra

FDF Lind

FDF Lind er en FDF-kreds med ca. 150 medlemmer. Vi holder til i Lind hvor vi har et skønt kredshus på Indertoften i Lind og “Grunden” på Tavlundvej syd for byen opad Rind Plantage, med shelter, skur med toilet, masser af plads og en stor bålhytte, hvor man blandt andet kan sove i hængekøje.

Det er ikke dyrt at gå til FDF og opleve en masse. Faktisk koster det kun 850 kr. om året at gå til FDF, men de første 3 gange i FDF Lind betaler du ikke noget. Så kan du se om det er noget for dig.

Velkommen to FDF

FDF er en fritidsaktivitet for børn og unge med leg, fællesskab og sjove oplevelser. Vi bygger huler og forhindringsbaner, løser gåder og mysterier, går på opdagelse i naturen, rister skumfiduser over bål, tager på ture og lejre, klæder os ud, lytter til historier og dyster mod og med hinanden i fantasifulde discipliner.

I FDF tror vi på, at hvert enkelt menneske er skabt med værdi i sig selv, men først i mødet med andre bliver vi hele mennesker. Gode relationer giver modstandskraft og lærer børn og unge at tage ansvar for andre og værdsætte det forpligtende fællesskab.

Mødetider (2024/2025)

FDF Familie (3-6 årige + familie)
kl. 09.30 – 11.30 (Datoer udmeldes)

Tumlinge (1.-2. klasse)
Torsdag kl. 17.00 – 18.30

Pilte (3.-4. klasse)
Mandag kl. 17.45 – 19.15

Væbnere (5.-6. klasse)
Onsdag kl. 17.30 – 19.30

Seniorvæbnere & Seniorer (7. klasse+)
Torsdag kl. 18.00 – 20.00

Følg os på Facebook

Nyheder fra FDF Lind