Hvad laver vi?

Du kommer til at bruge meget tid på at lege - både ude og inde. Vi klæder os ud, rejser til månen i vores raket og spiser astronautkage. Vi går på opdagelse i naturen, samler kastanjer, bygger huler og rister skumfiduser over bål. Da vi ofte er udenfor, er det altid en god idé at have praktisk tøj med.

Hvor gammel skal man være?

Hos os skal man mindst gå i 0. klasse for at være med. Så bliver man kaldt Pusling.

Går man i 1. eller 2. klasse bliver man i FDF kaldt Tumling.

I 3. klasse bliver man Pilt.

Vores ledere

De primære ledere for de knap så store er:

  • Emilie Modin Grundtvig
  • Christina Johansen

Ledere med noget på hjerte!

I FDF står frivillige ledere klar til at byde dit barn velkommen til sjove og fantasifulde aktiviteter hver uge. Alle ledere i FDF er over 18 år, de tager ansvar til de ugentlige møder og har blik for det enkelte barns trivsel i fællesskabet.