Kontakt via e-mail og sms

Når du registrerer e-mailadresse og telefonnummer på tilmeldingsblanketten eller i vores medlemssystem, accepterer du samtidig at vi udsender medlemsrelevant information som f.eks. indbydelser til lejre og arrangementer, information om ændringer i dit medlemskab mm.

Evt. spørgsmål sendes til kredsen på RODOVRE1@FDF.DK

Helbredsforhold

Vi registrerer IKKE helbredsforhold i FDFs centrale medlemssystem. Derfor er det vigtigt, at information om sygdom, medicin mm. påføres hver eneste tilmeldingsblanket, hvor dette måtte være relevant. Så snart arrangementet er afholdt, bliver blanketterne destrueret. Vi gemmer kun bogføringsrelevant data.

Klippekort

Det er muligt at prøve FDF før du melder dig ind. Når du møder op til det første møde, vil du modtage et klippekort med 3 klip. Dette giver dig 3 gratis møder, før du skal melde dig ind i kredsen.

Husk at opdatere dine oplysninger

Ændringer i medlemsoplysninger som f.eks. adresse, e-mail eller telefonnummer mv. skal meddeles til FDF Rødovre 1 på e-Mailadressen RODOVRE1@FDF.DK. Det er dit ansvar, at FDF Rødovre 1 til enhver tid har dine korrekte oplysninger, så vi kan kontakte dig i påkommende tilfælde.

Forbundsskjorte

I FDF har vi vores forbundsskjorte på, når vi mødes. Når du er blevet medlem kan du købe en i vores butik. Du kan også købe en brugt i kredshuset.

Gå til 55 Nord butikken

Vejledning til forbundsskjorten

Fra kreds til kreds har man forskellige traditioner for brugen af forbundsskjorten. Nedenstående er en vejledning, for i FDF findes ikke officielle skjorteregler. Det bedste udtryk for FDF gives dog, hvis vi sætter kredsbetegnelser og mærker på samme måde i FDF Rødovre 1.

Vejledning til forbundsskjorten