Er du lige flyttet til byen? eller vil du bare gerne igang med FDF efter en pause?
Lederne er ildsjæle I FDF er lederne frivillige og ulønnede, men ansvarlige voksne, der har lyst til at være sammen med børn, planlægge aktiviteter og møde dem med både alvor og sjov. Lederne kan deltage i kurser om alt fra pædagogik og teambuilding til klatring og kanosejlads. Alle ledere underskriver en ledererklæring og skal give tilladelse til, at der indhentes en børneattest hos politiet. Desuden er der et sæt samværsregler mellem børn og voksne, som skal overholdes. Lederne i FDF er den vigtigste person for børnene og er afgørende for, at børnene får en god oplevelse i FDF. Vil du være leder? Det er ikke kun børnene, der får noget ud af, at du er frivillig leder. Som leder får du selv mange gode oplevelser, et tæt fællesskab, praktiske ledelseserfaringer og mulighed for en bred lederuddannelse. Det viser sig i praksis både at pynte på ethvert CV og give erfaringer, der kan udnyttes i mange jobs i erhvervslivet. FDF tilbyder dig hele tiden uddannelse til at blive bedre som leder. Det gælder både de bløde værdier omkring pædagogik og holdninger og de mere konkrete som aktiviteter til møder og lejre. Uddannelsen er i høj grad praktisk orienteret, og den vigtigste uddannelse er da også den, der finder sted i dagligdagen i kredsen; sammen med børnene og de andre ledere. Har du lyst til at blive leder hos os, så kontakt en af vores kredsledere Susan Aaen Tlf. 20145095 Mail: Susan.larsen@hotmail.com Mette Andersen Telf. 24268536 Mail: metteogibandersen@gmail.com Ib Andersen Jf.