Om at være tumling

Går dit barn i 0., 1. eller 2. klasse, bliver han eller hun tumling i FDF. Tumlingene holder møde hver torsdag kl. 18.00-19.30 på Bøgegården (Bredebjergvej 8, 2630 Høje Taastrup). Der er altid gang i den til vores tumlingemøder. Vi bruger vores fantasi, tager på løb, tænder bål og synger. Nogle gang laver vi nogle vilde ting ... beach-party i december, snemøde uden sne eller formel 1 løb. Da vi ofte er udenfor, er det altid en god idé at have varmt tøj med.

Som tumling får man første gang muligheden for at være på lejr uden mor og far. I starten af oktober holder man sammen med piltene en weekend på Bøgegården i trygge rammer, hvor man snuser lidt til at være afsted. Når man så finder ud af at man ikke kan få nok af at være afsted er det heldigt at man også kan deltage på kredsens juleweekend tættere på jul og igen på forårsweekenden.

Mød tumlingelederne:

Pia Eilertsen

Når Pia træder ind i et lokale tør enhver tumling prøve det nye. Hun giver et særlig omsorg, som gør det nemt at gribe alle de nye spændende indtryk. Med hendes tilstedeværende nærvær, skaber hun ro og plads til børnene.

Tlf. 50 94 48 53

Camilla Kejlhof

Camilla måler ikke meget højere end en tumling i højden. Hun er derfor den perfekte legemakker, som engagerer børnene i aktiviteterne.

Ea Datter Rix

Ea er ekstra omhyggelig med at skabe en god forbindelse til det enkelte barn. Hun er nysgerrig og tager sig tid til at høre på børnenes fortællinger og tanker, så alle føler sig velkommen.

Ledere med noget på hjerte

I FDF står frivillige ledere klar til at byde dit barn velkommen til sjove og fantasifulde aktiviteter hver uge. Alle ledere i FDF er over 18 år, de tager ansvar til de ugentlige møder og har blik for det enkelte barns trivsel i fællesskabet.