Om vores kreds

FDF Thisted 1 er en af landets ældste kredse med start i 1908. Kredsen har derfor en del traditioner, men den har også fortsat lyst og vilje til fornyelse til gavn og glæde for byens børn og unge.

Kredsen disponerer over et dejligt og spændende kredshus i 3 etager, en dejlig Hytten i Sennels Plantage lige ud til Limfjorden, og Søhytten ved Førby Sø på kanten af Nationalpark Thy. Meget tæt ved kredshuset låner kredsen af Thisted Kommune et dejligt grønt område til lejrbål og andre ude aktiviteter.

Her et glimt fra et kredsmøde.

Se mere under Kredsen.

Kun fantasien sætter grænser

Hos FDF tilbyder vi et fællesskab, hvor ALLE kan være med. Formålet er skabe relationer og succesoplevelser hos både børn, unge og ledere.

Aktiviteterne spænder fra klassiske aktiviteter som bål, orientering, lejrliv og meget andet, men det kan også være vi laver et tossemøde, indretter en hjemmebiograf eller tømmer kassen med udklædningstøj. Nogle gange laver vi også mere actionprægede aktiviteter som at klatre, køre sæbekassebil m.m.

Ja faktisk sætter fantasien kun grænser for, hvad vi kan finde på, men det er altid med fokus på at skabe fællesskab, relationer og succesoplevelser – og måske endda rykke dit barns grænse en smule.