Om kredsen og FDF

FDF Bagsværd-Stengård har ca. 60 medlemmer og holder til i Kernehuset på Vadstrupvej 27, Bagsværd. Vi er tilknyttet både Bagsværd og Stengård kirke. Hver onsdag holder vi FDF-møder for børn og unge i alderen 5-18 år, hvor vi laver alt fra leg, fantasi og bålmad, til spiseborde af rafter.

Alt arbejde i kredsen er frivilligt og udføres af lederne og bestyrelsen. Det hele har til hensigt at skabe fede oplevelser for jeres børn til så lav en pris som muligt. Derfor spørger vi ofte om hjælp til kørsel, kagebagning og pengeskabende aktiviteter. Vores forventninger til dig er, at du bliver støttet af din familie til at deltage i vores møder og arrangementer, og at dine forældre hjælper dig med salg af lodsedler og juletræer.

Ture og lejre

Til FDF tager vi i løbet af året på forskellige lejre. Du kan altid finde en oversigt over vores kommende arrangementer på vores hjemmeside.

Klassemøderne

De ugentlige møder er inddelt efter alder således, at aktiviteterne er tilpasset lige dit barns alder. Til klassemøderne er næsten enhver aktivitet mulig, så send børnene afsted i praktisk tøj. Det er vigtigt, at du melder afbud til din klasseleder, hvis du er forhindret i at deltage.

Medlemsskab

Medlemsskab hos FDF Bagsværd-Stengård koster 550 kr. ved indmeldelse. Her vil du få en FDF-skjorte og den nyeste sangbog(March og Lejr). Herefter koster det 400 kr. pr. halvår (det halvår du har meldt dig ind er gratis). Medlemskabet inkluderer de arrangementer som vi i FDF Bagsværd-Stengård selv arrangerer - undtagen vores sommerlejr.

Jeres barn

Til FDF laver vi alle former for aktiviteter, og derfor er det vigtigt for os at vide, hvis dit barn har nogle særlige sygdomme eller behov. Dette gælder også allergier for bestemt mad. Særligt i forhold til lejre er det vigtigt, at vi får besked om medicin.

Kontakt

Hvis du har nogle spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os! Du kan tage fat i en af lederne på dit barns klasse, eller du kan kontakte kredsledelsen. Du kan finde kontaktoplysningerne under dit barns klasse her på hjemmesiden.

Hvad er FDF?