Børn kan dobbelt så meget, som de selv tror og 10 gange så meget, som deres mor tror - og tumlinge er ingen undtagelse.
Vi giver børnene mulighed for oplevelser og udfordringer, som giver dem brugbare færdigheder.
Vi er rigtig meget udenfor i naturen.
Programmet bygger vi op omkring forskellige mærker som f.eks. bålmærket, FDF liv mærket, natur mærket, vandre mærker, førstehjælpsmærket m.fl.
Når sæsonen slutter får børnene de forskellige mærker til at sætte på FDF skjorten.
Tag en ven med - vi kan altid være flere.
Vi mødes kl. 17-18.45. Husk at tage tøj på efter vejret da vi næsten hver gang er udenfor. Meld gerne afbud hvis du er forhindret, evt. blot med en sms. Vores sæson er fra den 19. august til sommerlejr i uge 28.

Som tumling kommer dit barn til at bruge meget tid på at lege - både ude og inde. Vi klæder os ud, rejser til månen i vores raket og spiser astronautkage. Vi går på opdagelse i naturen, samler kastanjer, bygger huler og rister skumfiduser over bål. Da vi ofte er udenfor, er det altid en god idé at have varmt tøj med.

Mød lederne for tumlingene nedenfor.

Sandra Allen

Tlf. 93 20 20 10

Andreas Allen

Tlf. 42 63 64 94

Ledere med noget på hjerte

I FDF står frivillige ledere klar til at byde dit barn velkommen til sjove og fantasifulde aktiviteter hver uge. Alle ledere i FDF er over 18 år, de tager ansvar til de ugentlige møder og har blik for det enkelte barns trivsel i fællesskabet.