FDF Sejlcenter Viborg's Historie

Sejlads har altid været en aktivitet i FDF i Viborg, i særdeleshed på Møgelølejre eller hvor muligheden har været til stede. I 1956 og til begyndelsen af ​​60'erne havde 1. kreds en kajakklub for væbnere og seniorer med udgangspunkt fra Nørresøvej 11. I 1988 startede formelt et fælles sejladsarbejde for FDF kredsene i Viborg med underskrivelsen af ​​en samarbejdsaftale. Hvad der siden er sket kan bl.a. læses i Logbøgerne fra de enkelte år samt i jubilæumsbogen ”Glimt af FDF i Viborg fra 1908 til 2008”.

Her følger en oversigt over nogle af de vigtigste begivenheder siden:

- 1988

  • juni underskriver kredsene i Viborg en samarbejdsaftale omkring et fælles sejladsarbejde med Henrik Nicolaisen som en af ​​initiativtagerne og Jens Borup fra Finderuphøj som ansvarlig leder.
  • Tre megin skrog til aptering hentes i Espergærde. Byggenumrene 33 og 34 (Ella og Røskva) tilgår Sejlcenteret. Byggenummer 35 (Tjalfe) apteres i Skive og placeres på Sejlcenter Sletten.
  • Kanoerne 1-5 anskaffes og placeres på Nørresøvej 11

- 1989-90

  • Megin skrogene apteres på Søndre Skole af medlemmer fra kredsene.
  • Ella og Røskva søsættes med jomfrusejlads fra Strandparken, hvor de placeres frem til 1992.

- 1992

  • Ole Nagel bliver ansvarlig leder for sejladsarbejdet
  • Donation fra en nedlagt børnehave bruges til køb af kanotrailer (placeres med kanoer hos Ole Nagel) og af en følgebåd, Sjøtrollen, som placeres på Nørresøvej 11 hos Henrik Nicolaisen sammen med meginjollerne. Frem til1996 tilgår yderligere tre kanoer (nr. 6-8)

- 1997

  • Meginjollen Tjalfe, der hidtil har tilhørt FDF Sejlcenter Sletten, købes og indgår i flåden.

- 1999

  • Første togt på Limfjorden med Meginjoller
  • KFUM-spejderne i Silkeborg starter sejladsarbejde efter inspiration fra Viborg
  • Første Logbog udkommer.

- 2000

  • Meginjollen Ella på Great Glen Raid i Skotland – med Ole Nagel og Jesper Rasmussen
  • Megin Bowlen vindes af Tjalfe (skipper, Michael Hedager), 2. plads til Ella og 4. plads til Røskva.

- 2001

  • Landslejr på Sletten. Fartøjer fra Viborg medvirker
  • Megin Bowlen giver 2. plads til Tjalfe og 4. plads til Ella
  • Projekt Stormegin sættes i gang med bygning af Freja på bådeværftet i Marstal.

- 2002

  • Freja leveres fra værft i Marstal og får jomfrusejlads til Flådebasen på Nørresøvej
  • Freja på sommertogt til Finland og vinder international kapsejlads i Lovisa. Frejas besætning på gæstesejlads på American Cups båd, Rogusa
  • Tjalfe renoveres og vinder Megin Bowlen igen med Michael som skipper ved stævne på Strynø.

- 2003

  • Første gastehold starter og sømandsbog indføres
  • Freja på Raid Finland. Lille følgebåd, Gummitarzan, er med
  • Tjalfe med Michael som skipper vinder igen Megin Bowlen
  • Sjøtrollen udskiftes med RIB-båden, Falken
  • Michael og Bjarne Lohmann på togt med Rogusa i Middelhavet.

- 2004

  • Freja og Falken til Stor Megin Stævne i Marstal for første gang
  • Sommertogt på Limfjorden
  • Megin Bowlen med deltagelse af alle megins fra Viborg
  • Ole Nagel, Michael Hedager, Tom Schou og Bjarne Lohmann på togt med Rogusa i Middelhavet.

- 2005

  • Togt med Jens Krogh af Aalborg
  • Første sommertogt på Flensborg Fjord.

- 2006

  • Landslejr på Sletten
  • Freja vinder VM for sjægter for første gang samt pokal for bedste ungdomshold.

- 2007

  • Sommertogt på Limfjorden.

- 2008

  • FDF i Viborg fejrer 100 års jubilæum
  • FDF Sejlcenter Limfjord oprettes efter inspiration fra Viborg
  • Sommertogt til Flensborg Fjord.

- 2009

  • Sommertogt fra Randers til Mariager
  • Kanotrailer med seks nye kanoer tilgår. Herefter råder Sejlcenteret over 14 kanoer.
  • Grund og bådehus overtages efter Viborg Sejlklub ved nordenden af ​​Nørresø. Planer for nyt sejlcenter påbegyndes, herunder anskaffelse af større sejlbåd.

- 2010

  • Gummitarzan udskiftes med ny lille RIB, Høgen.
  • Sommertogt med udgangspunkt fra Sejlcenter Limfjord
  • Følgebåde og meginjoller med på KFUM-spejdernes landslejr ved Skive.

- 2011

  • Landslejr på Sletten. FDF Sejlcenter Viborg står for sejladsaktiviteterne
  • Følgebåden, Falken udskiftes med ny RIB af samme størrelse, Ørnen. Motoren overføres.

- 2012

  • Sommertogt på Limfjorden
  • Spejdernes Lejr ved Holstebro. Fartøjer og skippere fra Viborg deltager.

- 2013

  • Sejlcenteret fejrer 25 års jubilæum.
  • Tegninger til nyt sejlcenter besluttes.

- 2014

  • Sommertogt på Limfjorden.
  • Mangeårig leder Jens Håkan dør og hans aske spredes over Hjarbæk Fjord, under medvirken af ​​kammerater fra Sejlcenteret.
  • Renoverede Columbus joller indgår i flåden.

- 2015

  • Første spadestik tages til bygning af nyt Sejlcenter.
  • Større sejlbåd, Balder indgår i flåden.
  • Deltagelse i SØ 15 – international spejderlejr i Egå ved Aarhus.

- 2016

  • Ny struktur for Sejladsarbejdet vedtages.
  • Landslejr på Sletten. Viborg ledere står for sejladsaktiviteterne.
  • Det nye sejlcenter på Nørremøllevej indvies.
  • Henrik Nicolaisen trækker sig efter at have været med alle årene fra starten i 1988.

- 2017

  • Den midlertidige Flådebase på Nørresøvej 11, forlades efter 26 år på stedet.

Ved Interesse Så Kontakt Forfatter

Henrik Nicolaisen

Tlf. 41 60 45 80
E-mail: hnicviborg@gmail.com