Lejroverblik

FDF-kalenderen er ikke super regelmæssig, men vi har gjort hvad vi kan for at give et overblik til jer forældre. En del af lejrene gentager sige, og nogle af dem ligger relativt fast.

Hvis I er i tvivl om den dato er fastlagt, så tjek enten kalender, mail eller forhør jer hos en leder.

Sommerlejre

Årets højdepunkt er kredsens sommerlejr. Her tager vi afsted i ca. en uge, hvor vi lege, møder nye venner og tager på eventyr i den dejlige natur. Den klassiske Virum-sommerlejr altid i sidste uge i skolerenes ferie.

2025

I uge 32 tager Virum afsted til en dejlig stor hytte oppe i Nordsjælland. Mere info følger, men lejren er en helt typisk kredssommerlejr, kun for Virum.

2026

… er landslejr år! De store børn tager afsted sammen med resten af landets FDFere til Silkeborg, hvor vi er afsted i 10 dage afsted i juli. Samme år plejer at ligge en sommerlejr for de yngste, evt. sammen med netværket og oftest i Kristi Himmelfart, men intet er fastlagt endnu.

Kredsweekend

Hvert år tager kredsen afsted sammen i en enkelt weekend. Lejren plejer at ligger engang i marts, og her er det altså godt lige at orientere sig i vejrudsigten.

Lejren fungerer godt som første lejr, hvis man ikke er vant til at sove ude, og har lyst til at afprøve det før en evt. sommerlejr.

Der er en del fælles aktiviteter på kredsweekenden, men nogle gange sker der også noget særligt for de lidt ældre.

(For væbnere og opefter)

Løb og konkurrencer

Når man bliver væbner begynder man at deltage i forskellige løb rundt omkring. Virum har stor tradition for at deltage på de to herunder.

Coming Home 2 Charley (CH2C)

Et ca. 25 km langt postløb, der foregår i det gamle HT-område. Det foregår altid den weekend hvor vi skifter til vintertid, og det er altid sjovt, og måske lidt hårdt, for vi bærer vores egne bagage hele vejen.

Væbnermesterskabet (VM)

I Kristi Himmelfarts ferien tager kredsen igen afsted, men denne gang er formatet lidt anderledes. Her tager vi afsted fra basen i Ballerup, med bus og tog ud til en masse poster rundt omkring i Storkøbenhavn.

Kurser

De ældste børn og nogle af lederne deltager regelmæssigt i FDFs lederkurser. Her kommer man på en bestemt gruppe efter ønske, og for altså lov til at dykke ned i det man finder mest interessant. Alle kurser, udover O!O betales af kredsen.

Out in October (OiO)

Weekendkursus der altid ligger første weekend i oktober. Her er man blandet i grupper om dagen, men man sover og spiser med sin egen kreds. Arrangementet er for væbnere og opefter, men særligt væbnere plejer at deltage, da der plejer at være andre tilbud for andre. Arrangementet kræver at der er Virum-leder med på lejren, så forhør dig hos lederne hvis du er interesseret.

Lederkurser for seniorvæbnere og seniorer

Her er man afsted i en uge. Man inddeles i grupper efter ønske, og her sover og spiser man med gruppen hele ugen. Kurserne betales af kredsen, men transport dertil er egenafgift.

For seniorvæbnere er der kursus på Midtsjællands Efterskole i efterårsferien og på Kongeådalens Efterskole i påskeferien. For seniorer er der i begge ferier kurser på både Vork og Sletten. Søg på ‘FDF kursuskatalog’ for at finde oversigt over grupper, eller tag fat i en leder.