Forbundsskjorte

I FDF har vi en forbundsskjorte, som den eneste nødvendige beklædningsgenstand. Selve skjorten kan du købe i friluftsbutikken Eventyrsport.

Kredsbetegnelsen "Eskilstrup", til at sy på, får du fra os. Zippertag, der indikere klassen, skal du købe sammen med skjorten og så bytter vi den efterhånden, som du bliver ældre og skifter klasse.

Da en stor del af vores aktiviteter foregår udendørs, i alt slags vejr, skal der generelt medbringes tøj på der passer til vejret og kan tåle at blive lidt snavset.

Sangbogen

FDFs sangbog hedder "March og Lejr" og udkommer én gang om året. Den indeholder knap 100 sange og salmer.

March og Lejr udleveres til nye medlemmer.

Nyere udgaver kan købes hos Eventyrsport.

Dolke og knive

Det er ikke en nødvendighed at have hverken dolk, kniv eller andet ekstraudstyr for at være FDFer. Vi har i FDF-huset, dolke til udlån, når de skal bruges til aktivitet.

Bemærk at der for knive og dolke gælder:
- Er omfattet af Våbenloven § 4 stk. 1.
- Det er forbudt at bære kniv på offentlige steder (også selvom kniven befinder sig i en taske). Dog er FDFere, spejdere mv. undtaget, når man færdes til og fra møder, samt under FDF aktiviteter. Færdsel til og fra møder, er uden stop i f.eks. døgnkiosk og lign.
- Forbuddet gælder ligeledes ikke foldeknive med en klinge på højst 7 cm, der ikke kan fastlåses i udfoldet position.
- Det er kun tilladt for FDFere/spejdere at bære og bruge knive, hvor knivbladet er max 12 cm.
- Uanset knivbladets størrelse er følgende knive forbudt i alle tilfælde: knive med tværstillet greb, springknive, faldknive, enhåndsbetjent foldekniv, foldekniv med todelt skæfte og kasteknive.
- Det er forbudt at kaste med knive – det er praktisk talt umuligt at få tilladelse til at lave knivkast – med mindre man er cirkusartist

Sovepose og liggeunderlag

Sovepose og liggeunderlag

Vi tager flere gange om året på lejre. Her er det nødvendigt med en sovepose. Når vi sover i telt, er der også brug for et liggeunderlag.

Rygsække, vandrestøvler osv.

De større FDFere tager nogle gange afsted på ture med overnatninger i det fri m.v. Telte og andre ting af samme skuffe bliver købt af FDF.

Øvrigt personligt udstyr skal medlemmerne selv købe.

Vi anbefaler en rygsæk, i stedet for kufferter og lign. til tøj osv.

Krav til udstyret

Det er ikke nødvendigt med de dyreste vandrerygsække, nyeste Fjällräven bukser og lign. for at være med, men i takt med at alderen og aktiviteternes sværhedsgrad stiger, stiger kravet til grejet også.

Vi er flere i kredsen, der har været med i mange år, og har prøvet både godt og dårligt udstyr. Vi vil med glæde råde og vejlede dig.

Eventyrsport har en bred vifte af forskelligt udstyr, se meget mere på Eventyrsport.dk.