Køb af personligt udstyr

Personligt udstyr kan bestilles på nettet hos 55° Nord eller evt. afhentes hos butikken i Taulov. Ved medlemskab af netbutikken gives rabat på de fleste varer.

Ved køb af skjorter er det en god idé først at prøve en anden FDF-skjorte så man får bestilt den rigtige størrelse. Lederne er også gerne behjælpelige med råd og vejledning omkring valg af udstyr. Det kan i øvrigt være en god idé at købe brugt udstyr.

Af personligt udstyr til ugentlige møder skal bruges:

  • En FDF-skjorte (mærker udleveres af lederne)
  • Dolk (fra pilte og opefter)

Til ture skal bruges:

  • Sovepose
  • Liggeunderlag (alm. eller oppusteligt – når det bliver aktuelt til udendørs overnatning)
  • Rygsæk (med hoftebælte – når det bliver aktuelt til vandreture)

Desuden udleverer lederne (køb det ikke selv):

  • March & Lejr-sangbog
  • Medlemsbog (pilte og opefter)
  • Knobtov