5. maj 2023

I 2023 var det Jean Seeberg fra FDFmuseet i Randers, der holdt talen ved mindestenen kl. 13.

Jean har gennem nogle år samlet historien om modstandsfolk i FDF med udgangspunkt i Randers, og i sommerferien 2022 kunne han udgive en omfattende bog herom.

Ca. 40 var samlet ved mindestenen, og de fleste mødtes efterfølgende på museet, hvor Sean havde mulighed for at fortælle mere om arbejdet med bogen - og hvordan den følges op. Bl.a. er der ved at blive lagt såkaldte snublesten ned ud for de adresser rundt i landet, hvor de henrettede sidst havde kendt ophold.