Når du indmelder dit barn i foreningen FDF, er det indforstået, at vi må publicere billeder i foreningens regi, af børnene, i forbindelse med aktiviteterne i FDF.

Vores sigte er altid, at tage billeder af aktiviteterne i FDF.

  • Derfor vil vi som udgangspunkt undgå at publicere profilbilleder, uheldige billeder og badebilleder.
  • Ansvaret for håndteringen af billeder af vores børn i FDF Ilskov påhviler i dagligdagen kredslederne i FDF Ilskov.
  • Det har ingen betydning om billederne vises på en åben hjemmeside, i en avis eller på en lukket side, der kun har adgang for en begrænset brugergruppe.
  • Hvis man ikke ønsker at vi publicerer billeder med dit barn, kan man kontakte den pågældende leder, som herefter vil sløre dit barn, før billeder publiceres.
  • Det påhviler barnets ledere at undgå at tage billeder med børn, der ikke ønsker det – eller alternativt sløre barnet før publicering.

Eksempler

  • Billeder af mange børn omkring et bål.
  • Billede af et par børn omkring et bål.
  • Er aktiviteten „Snobrød“, og vi tager et billede af to børn, der smiler til kameraet med deres snobrød, så er dette et billede af aktiviteten „Snobrød“.
  • Er aktiviteten „Ansigtsmaling“, så er et billede af barnet malet som en sommerfugl således et billede af aktiviteten.

Senest opdateret den 17/09/2023

Det officielle:

I relation til fototilladelse kan FDF og FDFs kredse uden samtykke offentliggøre billeder af personer og stemningsbilleder, når blot der ikke tydeligt er tale om portrætbilleder og at motivet kan være krænkende eller på anden vis udnytte den eller de afbillede personer.