Tidligere Vendialøb har blandt andet budt på bunker-løb, røgdykning, wake-boarding, natsejlads i kano, o-løb, klatring i højspændingsmaster, samt et væld af hjernevridende opgaver, når du allermest trænger til at sove.

Jeres fysik og hjerner vil undervejs blive udsat for mange forskellige typer udfordringer, hvor det er jeres udholdenhed, samarbejdsevner, snilde og mentale overskud, der kan gøre forskellen.

Løbet starter fredag kl. 20.00 og slutter, efter ca. 80 km vandring og et hav af spændende og udfordrende opgaver, søndag kl. 14.00. Undervejs har I selv transporteret alt, hvad I forventer at få brug for incl. mad, overnatningsgrej osv.

Du kan læse mere om løbet og findealle de nødvendige informationer det næste Vendialøb på www.fdf.dk/vendia.