Det er målet med kredsens kanosejladspolitik, at ingen medlemmer må udsættes for usikker kanosejlads, og at sikker sejlads-kultur fremmes.
For at nå målet kræves det, at alle er bekendt med nedenstående reglerne. Det er ligeledes en forudsætning at, alle gives muligheden for at opnå fortrolighed med kanoen, i det omfang den enkelte ønsker dette, og at dette kan gøres på sikker vis. Det betyder følgende:
Før du tager på kanotur, så er det vigtigt, at du har styr på de 12 kanoregler. De står nedenunder og er vigtige for, at alle får en god kanotur.
Kanosæsonen er i perioden, hvor vandet er mindst 10 grader.
Man må sejle i kano, når vandet er mindst 10 grader. Det er vandet for det meste i perioden 1. maj – 31. oktober, men det er temperaturen, man skal rette sig efter og ikke datoen.
Sejler man, når vandtemperaturen er under 10 grader, så risikerer man, at der kan opstå farlige situationer, hvis nogen falder i vandet.
Indhent oplysninger om vejrforhold i sejladsområdet, før sejladsen påbegyndes.
Kanoinstruktøren er ansvarlig for at indhente oplysninger om vejforholdene i sejladsområdet før kanosejladsen.
Angivelse af en maksimal vindstyrke er i mange tilfælde misvisende for kanosejlads, da vindens virkning på vandet afhænger af omgivelserne. Vinden kan forstærkes i forbindelse med skov og stejle skrænter eller klipper, men der kan også være passager med læ. Bølgernes højde afhænger udover vindes styrke også i høj grad af frie strækninger. På store søer kan bølgerne hurtigt blive så høje, at kanosejlads ikke er muligt. Ses der bort fra åbne farvande, vil sejlads, når der er skum på hver tredje bølge, almindeligvis være forsvarlig for de mere øvede kanosejlere, som behersker den særlige teknik, det er at sejle rigtigt mod bølgerne. Endelig er der forskel på bølgernes højde. Med mellemrum kommer der bølger, der er væsentligt højere end de "normale". Normalt kan sejlads lade sig gøre ved at vælge søens læside, hvor man sejler tæt ved land.
Det er kun kanoinstruktøren, som afgør, om det er forsvarligt at sejle.
Alle skal kunne svømme 200 meter.
Alle, der begiver sig ud i kano, skal kunne svømme mindst 200 meter – også på det tidspunkt, hvor sejladsen finder sted. Herved har man sikret sig en fortrolighed med vandet, og i en kritisk situation vil panik normalt kunne undgås.
Det er derfor lederens moralske og juridiske ansvar at sikre sig, at alle deltagere kan svømme mindst 200 meter.
Har man ansvaret for en stor kanogruppe, giver det desuden tryghed, dersom man i gruppen har en livredder, selvom det ikke er en forudsætning for turen.
Alle skal bære godkendt redningsvest eller svømmevest.
Under hele kanosejladsen skal man ALTID bære redningsvest eller svømmevest, også selvom det er varmt, solen skinner, og vandet er havblik (er det for varmt til redningsveste eller svømmeveste, er det for varmt til at sejle). Redningsvest skal bruges af børn under 18 år og usikre svømmere.
Der må kun anvendes redningsveste eller svømmeveste (ikke sejlervest eller flydevest) påsat refleksbånd, skridtstropper og som er godkendt af Søsportens Sikkerhedsråd og Dansk Varedeklerationsnævn eller CE.
Mindst én gang årligt skal redningsveste og svømmeveste efterses og afprøves.
Sejl kun i godkendte kanoer.
Inden kanosejladsen skal kanoinstruktøren sikre sig, at kanoerne er hele og uden revner eller huller.
Endvidere skal kanoerne være forsynet med flydemidler i en sådan mængde og af en sådan beskaffenhed, at kanoerne kan flyde helt fyldt med vand i 24 timer med en belastning, der svarer til det antal personer, de er beregnet til foruden 25 kilo per person.
Almindeligvis vil kanoerne opfylde disse krav, hvis de er godkendt af Statens Skibstilsyn. Mindst én gang årligt skal det afprøves om kanoerne stadighed opfylder kravene.
Af sikkerhedsmæssige grunde skal der i enhver kano altid være en svamp eller en øse (der bør bindes fast i et af sæderne).
Det er kanoejeren, der er ansvarlig for, at kanoerne opfylder de ovenstående krav. I en FDF kreds vil det derfor være formanden for bestyrelsen.
Alle skal have indøvet redningsøvelse.
Kanoinstruktøren skal indøve redningsøvelser med deltagerne på et så tidligt tidspunkt af sejladsen som muligt, og i hvert fald inden man sejler ud på store søer eller åbent vand.
Ved redningsøvelse forstås:
Tømning af kanoen for vand og øvelse i at komme fra vandet og op i kanoen igen.
Behandl kanoen varsomt.
Da kanoen er et forholdsvis spinkelt fartøj, skal den behandles varsomt.
I vandet skal man undgå, at den kommer til at støde på grund. Dette gælder også ved pakning af bagage og udstyr samt ved ombordstigning.
Endvidere skal man være opmærksom på ikke at støde på sten, grene, sandbanker eller lignende.
På land skal kanoen altid vendes med bunden opad.
Lyt altid til erfarne kanosejlere og lokale folk.
Kanoinstruktøren bør søge oplysninger om det område, som man ønsker at sejle kano i.
Lyt altid til advarsler fra erfarne sejlere.
Ved kanosejlads bør der være en leder for:
Pusling/tumlinge: En leder per kano
Pilte: En leder per to kanoer
Væbner: En leder per tre kanoer
Seniorvæbner til senior: En leder per fire kanoer.
Dette er vejledningen i forhold til nogenlunde stille vand.
Læg altid besked i land om, hvor I sejler, og hvornår I er hjemme igen.
I en kreds, hvor der foregår kanosejlads, skal der være udpeget en kanoinstruktør, som over for kredsbestyrelsen er ansvarlig for det sikkerhedsmæssige tilsyn med den praktiske kanosejlads.
Inden kanosejladsen påbegyndes, skal der lægges besked hos en kontaktperson i land med oplysninger om, hvem der deltager i sejladsen, hvor der sejles (husk rute eller turbeskrivelse), samt hvornår turen startes, og hvornår de forventes tilbage igen. Der skal medbringes en mobiltelefon i tilfælde af uheld.
Sejl aldrig alene.
For at opnå størst mulig sikkerhed bør der altid være mindst to kanoer ved kanosejlads på større søer og åbent vand. Hvis en kano kæntrer, kan mandskabet i den anden kano hurtigt hjælpe med bjergning.
Kanoinstruktøren skal ved store hold være opmærksom på at holde kanoerne tæt sammen. Hvis deltagerne ikke lærer at holde sig tæt sammen, vil det blive meget vanskelligt, når situationen kræver det.
Sejl altid tæt ved land.
Sejl tæt ved land - ikke kun af hensyn til sikkerheden, men også fordi man tæt ved land ser og oplever mest.
Vær opmærksom på, at bølgerne vokser jo større afstanden er til land, ligesom vind og strøm også påvirker kanoen ud efter. Derfor kan det blive vanskeligt, at padle tættere på land, når situationen kræver det.
Stå aldrig op i kanoen
En kano kæntrer aldrig af sig selv. Naturkræfterne kan være årsagen, men ofte er det de ombordværende personer, der forårsager kæntringen.
Det er vigtigt at undgå pludselige uoverlagte bevægelser med kroppen. Kanoroerne skal beherske sine bevægelser og i det hele taget tillægge sig en rolig rytme.
Naturligvis står man aldrig op i en kano, idet kanoen er mest stabil, når tyngdepunktet er så lavt som muligt. Den bedste og sikreste padlestilling opnås, når man sidder på knæene og støtter bagdelen med tværbrættet uden dog at sidde på dette.
Endelig skal man undgå at bytte plads i kanoen, mens den er på vandet.