Som leder i FDF ESBJERG 7 KVAGLUND er man et forbillede for børn og unge

I FDF ESBJERG 7 KVAGLUND er alle voksne rollemodeller for børn og unge. Vi ved, at børn og unge ser op til lederne, og derfor tilstræber vi en opførsel, som er forbilledlig. Dette gælder både i hverdagen såvel som på de sociale medier. Vi møder børn og unge i øjenhøjde og med respekt, og vi ved, at den voksne hverken er mere eller bedre end barnet/den unge.

Bade- og toiletforhold

Vi værner om og respekterer, ved bade- og toiletforhold, medlemmernes blufærdighed. Vi tilstræber så vidt muligt, at der er adskilte toiletforhold til drenge og piger. Er dette ikke muligt grundet de fysiske lokaliteter, finder vi løsninger, som tilgodeser alle.

Ledere bader ikke sammen med børn af det modsatte køn.

Soveforhold

I overnatningssituationer tilstræber vi, at børn og unge indkvarteres efter biologisk køn. Kan dette ikke lade sig gøre, sikrer lederen i samråd med andre ledere og/eller kredslederen, at overnatningen foregår under hensyntagen til alle.

Sprog

I FDF ESBJERG 7 KVAGLUND bruger vi et ordentligt og respektfuldt sprog, når vi taler med og om hinanden. Dette gælder både børn imellem, leder/voksen til barn/ung og leder til leder.

Sociale medier

Kommunikation mellem FDF ESBJERG 7 KVAGLUND og forældre/børn på sociale medier foregår gennem kredsens officielle kanaler.

Kontakt med kredsens medlemmer på de sociale medier må kun etableres af barnet/den unge. Accepteres kontakten af lederen, vedkender denne sig at være FDF-leder også uden for FDF-aktiviteter og forventes derved også at være en rollemodel for gode og sunde relationer på de sociale medier.

Når vi poster billeder, sikrer vi, at billederne ikke kompromitterer de fotograferede.

Rusmidler

Som leder i FDF ESBJERG 7 KVAGLUND er man et forbillede for børn og unge. I FDF ESBJERG 7 KVAGLUND indtager vi derfor ikke rusmidler og alkohol, når vi er sammen med børn og unge under 18 år, ligesom indtagelse af diverse energidrikke heller ikke er tilladt, hverken blandt børn og unge eller ledere. Rygning foregår på særligt udpegede steder og ikke sammen med børn og unge.

Konflikter

Vi løser konflikter hurtigst muligt mellem de implicerede. Kan dette ikke lade sig gøre, involverer vi kredslederen eller kredsbestyrelsen. Ved uoverensstemmelse mellem disse parter kan landsforbundet kontaktes.