Sommerlejren koster 4520 kr

Prisen inkluderer:

  • Transport frem og tilbage til Island
  • Alle måltider under lejren
  • Fantastiske oplevelser på Island
  • Aktivitetscenter
  • Vandretur

Tilmeldingen finder du HER!

eller scan her:

Mit barn skal på lejr

Har dit barn aldrig været på lejr før
eller er I lidt i tvivl om hvad, som
man skal have med til Island?

Så frygt ej, vi har en guide,
det eneste du skal gøre er, at trykke HER

Pakkeliste

  • Vi har lavet en speciel pakkeliste til Island, som I kan finde her

Fortræning

For at blive HELT klar til 10 fantastiske dage på Island, så er det obligatorisk at du deltager i én af følgende fortræningsweekender. I denne weekend vil vi prøve kræfter af med at vandre med rygsæk i forskelligt terræn, spise fjeldmad, slå telte op og lave mad på trangia.

13-14 april 2024

27-28 april 2024

Hvis du er i tvivl om hvilken weekend du skal deltage i, kan du altid spørge din leder.

Danmarks Indsamling

Torsdag d. 30/11 kl 18.30-20.30 skal vi pakke pins for Danmarks Indsamling. For hver pin vi pakker tjener vi 1 kr. til sommerlejren. Alle forældre, søskende, bedsteforældre er derfor inviteret til et hyggeligt og produktivt møde hvor vi sammen kan tjene en masse penge til fantastiske oplevelser på Island.

Økonomisk støtte

Har du brug for at søge økonomisk støtte til dit barns deltagelse på lejre, udstyr eller kontingent, kan du kontakte kredsledelsen på mail: kredsledelse@k25.dk

Samling i BSH d. 25/7-2024

Vi vil gerne sikre os alle børnenes tasker er pakket korrekt og er klar til afrejse d. 26/7.
Derfor mødes ALLE børn og ledere i sognehuset d. 25/7 klokken 18:00 - 20:00.

Her dukker man op hvor lederne står klar til at tjekke tasker samt veje - da en taske ikke må veje mere end 1/3 af barnets kropsvægt. Vær opmærksom på tasken ifølge flyet ikke må veje mere end 20kg.

Der er kommet en masse spørgsmål, så vi har samlet dem her :) Har du andre spørgsmål, er du altid mere end velkommen til at skrive til sommerlejrchef Marie på mail: sommerlejr2024@k25.dk

Hvornår er tilmeldingsfristen egentlig?

  • Tilmeldsfristen løber indtil alle pladser er udsolgt
    Muligheden for 5 rater lukker d. 1/10 - her vil det kun være mulighed for 2 rater eller fuld betaling.

Kommer der flere pladser, hvis jeg ikke når det?

  • Vi kan kun garantere en plads til de første 100 - HVIS der åbnes op for flere pladser kan vi ikke garantere dem samme pris.

Kan tante/onkler tage med på sommerlejren?

  • Vi er meget glade for de henvendelser vi har fået om tante/onkler. Men fordi vi skal bo på et aktivitetscenter, hvor der bliver lavet mad, og fordi vi skal på vandretur i fjeldet, hvor vi selv laver mad over trangia, har vi på denne sommerlejr ikke brug for et køkkenhold og tante/onkler.

Skal jeg være rigtig god til at vandre for at kunne tage med?

  • Nej, man behøver ikke være en erfaren vandre for at kunne tage med. Vi skal ud og vandre i 3 dage, hvor vi forventer at alle deltagerne tager med. Der kommer til at være forskellige ruter i forskellig sværhedsgrad, så der er noget for alle. Derudover bliver der også lavet fortræningsturer, hvor man kan øve sine vandre færdigheder med hjælp fra sine ledere.

Hvad gør jeg hvis mit barn er nervøs for at flyve eller være langt væk fra forældre?

  • Hvis I har nogle bekymringer omkring hjemve, flyvetur eller være langt væk hjemmefra, så er I mere end velkomne til at skrive til os på mail - så finder vi en løsning i fællesskab.

Skal de vandre med 10-dages oppakning?

  • Nej. Vi har en aftale med aktivitetscentret, hvor vi kan stille de ting, som vi ikke får brug for. Så de kan 'kun' vandre med oppakning til 3 dage.

Forsikring

  • K25 har ikke en rejseforsikring - det er jeres forsikring som tæller. Til dette vil vi også gøre opmærksom på at tjekke jeres børn har blåt sygesikring (og det ikke er udløbet).

HER er information fra forældremødet til dem der missede det.

Og udkast til ugeprogram på Island kan I se HER.