Kursus for nye og kommende ledere er en del af lederuddannelsen i FDF. Kurset er både for seniorer og for nye ledere, som skal til at lære FDF at kende for første gang. Kurset er en del af den oplæring, som foregår i kredsen og det er en fordel at være godt i gang med oplæringen, når man deltager på kurset. Der er dog ingen krav om, hvor mange af oplæringsmodulerne, som man skal være igennem for at kunne deltage.

Kurset afholdes ca. to gange årligt. Du kan se på fdf.dk/kalender, hvornår den næste kursusaften er.

I løbet af aftenen vil du blive introduceret til
:: FDF og dét, som binder os sammen
:: FDFs struktur og organisation
:: FDF og dig
:: Et nærmere kig på et af modulerne fra oplæringen i kredsen

Ofte vil programmet være således
18.00-18.30: Aftensmad
18.30-21:30 Program (se emner ovenfor) inkl. pauser
21:30: Mulighed for at drikke en kop kaffe/sodavand og debattere videre

Alle er velkomne - vi glæder os til at se dig!