Velkommen til FDF Skovlunde
FDF er en fritidsaktivitet for børn og unge med leg, fællesskab og sjove oplevelser. Vi bygger huler og forhindringsbaner, løser gåder og mysterier, går på opdagelse i naturen, rister skumfiduser over bål, tager på ture og lejre, klæder os ud, lytter til historier og dyster mod og med hinanden i fantasifulde discipliner.
I FDF tror vi på, at hvert enkelt menneske er skabt med værdi i sig selv, men først i mødet med andre bliver vi hele mennesker. Gode relationer giver modstandskraft og lærer børn og unge at tage ansvar for andre og værdsætte det forpligtende fællesskab.
Vi mødes hver tirsdag
- Familie-FDF: Hver 2. Tirsdag 17.00-18.30 (ulige uger)
- Puslinge og Tumlinge: Tirsdag 17.30-19.00
- Pilte: Tirsdag 17.30-19.00
- Væbnere: Tirsdag 17.30-19.00
- Seniorvæbnere: Tirsdag 19.15-21
Her er vi
- FDF Skovlunde
- Lundebjerggårdsvej 3B
- 2740 Skovlunde
Vi glæder os til at byde dig velkommen i Tværfløjen hvor vi mødes hver uge.
Sæsonopstart efter sommerferien
Der er flere muligheder for at starte til FDF efter sommerferien
- Sæsonopstart for nuværende medlemmer d. 11. august
Det er denne dag vi alle sammen mødes og alle børn skal se deres nye ledere, tale om sommerlejren og en masse andet. Dagen er målrettet nuværende medlemmer og kan godt virke noget overvældende, hvis det er ens første dag til FDF. - Kom ned i Tværfløjen tirsdag d. 18. august
Sæsonens første ‘rigtige’ FDF-møde afholdes her. Denne dag er alle velkomne og aktiviteterne er tilrettelagt, så det er let for nye og gæster at være med. - Deltag som gæst en tirsdag aften
Man er altid velkommen til at komme forbi og prøve at være med til FDF. Under ‘Hold’ kan du se hvem der er leder for de forskellige aldersklasser og hvad de skal lave. Giv gerne besked til en leder, hvis du eller dit barn kommer forbi, så de kan skabe de bedste rammer for jeres første gang til FDF.
Se mere på Bliv medlem
Her er fællesskabet i fokus
Følg os på Facebook
Her viser vi kredsens nyeste løjer og holder medlemmer og forældre opdateret om de næste ture vi skal på.