Find vej

Derfor tager vi mærket

For at kunne opleve naturen er man nødt til at kunne finde vej. Moderne hjælpemidler har gjort den kunst meget lettere, men old-school metoderne er nu ganske rare at kunne!

Aktivitetsforslag 1

Naviger med apps og GPS.

Aktivitetsforslag 2

Prøv oldschool-navigation. Hvordan fandt man vej før GPS? Kort og kompas eksisterer stadig, og man kan finde på mange forskellige udfordringer.

Aktivitetsforslag 3

Planlæg og gå en rute. Planlæg en rute på kortet og gå den derefter i virkeligheden. Det er indlysende, at sværhedsgraden kan tilpasses den konkrete deltagergruppe - lige fra enkle ture i lokalt bymiljø til avanceret turplanlægning i krævende terræn.

Vejledning

1: Der findes myriader af forskellige apps til GPS på telefonen. Prøv at bruge lidt tid på - enten som forberedelse til et møde eller som mødeaktivitet - at gennemgå nogle af de forskellige apps. Vurder fordele og ulemper og lær deltagerne, hvordan appen bruges. Der er mange muligheder - lige fra helt simple GPS-apps, som blot giver dig positionen og til avancerede navigationsprogrammer med downloadbare kort. Husk at det kan være en fordel til friluftsformål at benytte en app, hvor kortene kan downloades til lokal lagring i stedet for streaming via skyen. Det er ikke sikkert, der er forbindelse, når I står ude i terrænnet og skal bruge appen.

2: Find en statsskov og gå efter kompasretning adskillige kilometer gennem terrænnet. Hvis det er for let, så gør det individuelt. Skal man have mere udfordring, så gør det om natten uden lygter, men blot via kompassets selvlysende punkter.

En anden vinkel kunne være at udregne ens position efter observation af enten stjerner eller solen – som man gjorde på skibene i gamle dage.

Oplevelse

At finde vej.

Nummer

3

Mærketråd

Friluftslivsmærket

Tilbage