Halloween og Allehelgen hænger sammen
Derfor tager vi mærket
Vi tager mærket omkring Allehelgen for at opleve, at døden ikke nødvendigvis er noget uhyggeligt.
Aktivitetsforslag 1
Besøg en kirkegård og gå på symboljagt på gravstenene. - Hvad betyder forskellige symboler? - Find forskellige typer grave: familiegrave, kistegrave, urnegrave og fællesgrave.
Aktivitetsforslag 2
Skab jeres egen Halloween-tradition. Skal det være som i amerikanske film med græskar, eller kan kredsen måske få sin helt egen måde at fejre det på?
Aktivitetsforslag 3
Minder og kærlighed. Til Allehelgen mindes vi dem, vi har mistet. Hvad er et minde? Hvordan bibeholder vi minder? Snak evt. om hvad I tror der sker efter døden, med den døde.
Vejledning
Har man ikke en kirkegård i nærheden, kan man se Disney Pixars “Coco” og bruge den som afsæt for en snak om forskellige måder at tænke på døden og de døde på. Med de ældste FDFere kan der evt. tales om, hvordan de gerne vil begraves. Er det overhovedet noget, man skal beslutte sig for?
Inspiration
Tag gerne mærket i tiden op til Halloween (31. oktober) og Allehelgen. Symboler på kirkegården
Mange kirker har tilbud, brug dem, hvis I finder dem gode.