Medlem af FDF Odense 10 Dalum-Hjallese

Nicolei Beier

Mit navn er Nicolei, og jeg er 45 år. Jeg er gift med min kone Maria og vi har sammen 3 børn på 7, 10 og 15 år. Jeg har mit virke i FDF Odense 10 Dalum-Hjallese. I mit daglige arbejde er jeg leder af en specialpædagogisk organisation.

FDF har nu været en vigtig del af mit liv i 23 år. Jeg har gennem FDF allerede mange fantastiske oplevelser med i bagagen. Både i kredsen, på landsdels- og på forbundsniveau. Det er bl.a. blevet til 16 år som kredsleder, 8 år som landsdelsleder.

Alt dette har dog kun givet mig blod på tanden og givet mig lysten til mere. Derfor har jeg besluttet at stille op til hovedbestyrelsen.

For mig er det ikke nær så vigtigt, at vi udvikler nyt som, at vi gør det, vi allerede kan og gør det endnu bedre. Vi skal tage de ting vi allerede har og er gode til, og give det et 360 graders eftersyn for at se, om vi kan gøre det endnu bedre. Vi skal give de tiltag, vi har lavet de seneste år tid til at leve og udvikle sig.
Til det håber jeg, at jeg kan bringe min erfaringer i spil fra alle dele af FDF og være med til at lægge en linje, der bygger på et styrket samarbejde mellem HB og landsdelene.

Jeg ser det som essentielt, at vi får bragt landsmødebeslutningerne tættere på de enkelte kredse, så disse i højere grad kan tages med hjem, og komme ud og leve i kredsene.

Jeg vil bruge min erfaring fra de forskellige positioner i organisationen FDF til bygge bro mellem netop disse. Om det er bro mellem HB og landsdele, landsdele og kredse eller forbund og bestyrelser. Så føler jeg, at jeg qua mine erfaringer har positive synsvinkler at bringe til bordet.

Jeg tror, vi i fællesskab har nøglen til det bedste FDF, og at vi nu skal turde at bruge den.

Kandidater til hovedbestyrelsen

Anna Korsgaard Berg
Jannik Toft Andersen
Jan Olav Skogøy
Johanne Fyhn Elgaard
Kasper Dahl Jensen
Kjeld Christensen
Kristian Rieland
Lene Thanild Schøler
Lise Aslak Jensen
Nicolei Beier
Susanne Kolby Rahbek
Troels Peter Lund Rasmussen
Ulla Visbech