Arenaen
FDF består af mere end 300 kredse, 50 netværk og otte landsdele, og derudover det nationale udvalgs- og kursusmiljø, kaldet Arena.
Arena er en fællesbetegnelse for alle de enheder, som laver et stykke frivilligt arbejde i landsforbundsregi. Arenaenheder kan være udvalg, kurser, arbejdsgrupper, fora med videre. Selvom de opgaver frivillige løfter i arenaens mange enheder, kan være meget forskellige, så har de det tilfældes at deres arbejde kan komme alle kredse til gode. I Arenaen arbejder frivillige nemlig med at bidrage til at udvikle FDF som landsforbund. Det gør de for eksempel ved at lave arrangementer, der skaber oplevelser for en målgruppe på tværs af de lokale kredse, ved at lave uddannelse og kurser for både unge og voksne og ved at arbejde med at gøre FDFs værdier tilgængelige i det lokale kredse gennem udviklingen af materialer og aktiviteter.
Der er også plads til din idé
Hvis du har en god ide til et projekt eller en opgave som kunne være en del af Arenaen, så tøv ikke med at skrive til arena@fdf.dk. Vi vil altid gerne bakke op om gode idéer og godt engagement.
Kontakt en arenaenhed
Der er mange enheder i Arenaen, og du kan se dem alle sammen under Kontakt.
Få besøg af en arenaenhed
Mange arenaenheder tilbyder at besøge for eksempel netværksmøder og kurser og moduler
Arenasamling
Som frivillig i Arenaen bliver du to gange årligt inviteret til en Arenasamling
Internationalt - Crossculture
Læs mere om FDFs samarbejde med internationale organisationer, der ligner os.