Støt FDF

Du har forskellige muligheder for at støtte FDF. Dit bidrag giver oplevelser til børn og unge.

Foto: Kasper Henriksen

Enhver økonomisk støtte til FDFs arbejde vil blive modtaget med glæde. Et bidrag vil blive brugt på, at sikre at flere børn og unge får gode oplevelser i FDF, og at flere børn og unge får FDF med i deres rygsæk. Da FDF er godkendt som modtager af skattefradragsberettigede gaver efter ligningslovens §8a, kan bidrag til FDF trækkes fra i skat.

Donation som privatperson

Som privatperson kan man opnå et fradrag på op til 15.000 kr. (2015). Ægtefæller kan hver fratrække dette beløb, og man kan godt indbetale af flere gange i løbet af året, ligesom man kan indbetale til flere godkendte modtagere.

FDF står for indberetningen af dit bidrag til SKAT. Derfor vil du efter din donation blive kontaktet af FDFs forbundskontor, som vil bede om dit CPR-nummer. CPR-nummeret bliver kun benyttet til indberetningen, og vil ikke blive opbevaret efterfølgende.  

Du kan læse mere på SKATs hjemmeside klik her.

Firmagaver

Hvis et firma ønsker at støtte FDF, vil det rent regnskabsteknisk fungere som et sponsorat, som dermed også kan trækkes fra i skat. Kontakt FDFs forbundskontor for yderligere information.

Testamente

Hvis du betænker FDF i dit testamente, går hele beløbet til FDFs arbejde. FDF er som organisation fritaget for at betale afgift til staten i forbindelse med arv. 

Da FDF er fritaget for at betale afgift til staten i forbindelse med arv, kan det altså være attraktivt at tænke FDF med i sit testamente, hvis man er enlig eller barnløs. Overvejer du at indskrive FDF i dit testamente, er der en del formaliteter, som du skal være opmærksom på. FDF bidrager gerne med råd og vejledning. Kontakt FDFs forbundskontor på 33 13 68 88 eller FDF@FDF.dk

Læs mere her.

- Og tak for din støtte til FDF på forhånd.

Opfordring til donation

Her kan du som kreds hente et udkast til et bidragsbrev, I kan sende ud til for eksempel venner af kredsen.

Hent det her.