Det fremgår af landsforbundets vedtægter § 14, stk. 3, at landsmødet ledes af en eller flere dirigenter godkendt af landsmødet. 

Hovedbestyrelsen foreslår Marie Halkjær Kragelund, FDF Hørning, og Claus Staal, forstander på Silkeborg Højskole, som landsmødets dirigenter.

§ 1 Åbning af landsmødet

1. 1. 1. Landsmødet åbnes af formanden for hovedbestyrelsen, som fremsætter forslag til valg af dirigenter. Jf. vedtægternes § 13, stk. 3 skal landsmødet ledes af en eller flere valgte dirigenter godkendt af landsmødet. 
      2. Såfremt landsmødet ikke fremkommer med andre forslag, anses den eller de af hovedbestyrelsen foreslåede kandidater som valgt. 
      3. Dersom landsmødet fremsætter andre forslag, leder hovedbestyrelsen en afstemning om, hvorvidt
         a. der skal vælges en eller flere kandidater, og
         b. hvem af de foreslåede kandidater, der skal vælges. 
      4. Såfremt der fremsættes ønske herom, kan afstemningen ske skriftligt.

§ 2 Dirigenterne

1. 1. 1. Dirigenterne varetager ledelsen af landsmødet og afgør endeligt alle spørgsmål, der opstår i forbindelse hermed. 
      2. Et forslag om mistillid til dirigenterne skal stilles til behandling og afstemning straks. Simpel stemmeflerhed anvendes ved afstemning. Afstemningen ledes af formanden for hovedbestyrelsen.

§ 3 Referat

1. 1. 1. Landsmødet bliver refereret af FDFs ansatte. 
      2. Der tages et beslutningsreferat indeholdende oplysninger om de enkelte forslag, som er blevet vedtaget eller er faldet. Endvidere refereres eventuelle ændringsforslag. 
      3. Referatet sendes til alle kredse senest 4 uger efter landsmødet.

§ 4 Deltagere i landsmødet

1. 1. 1. Det er fastlagt i vedtægternes § 14, stk. 1 hvem der deltager i landsmødet med stemmeret, taleret, og retten til at stille forslag.  
      2. Hovedbestyrelsen har af praktiske årsager fastsat og udmeldt frister for tilmelding til landsmødet og for afvikling af kredsgæld for at opnå stemmeret. 
      3. Herudover deltager observatører fra kredse og medlemmer af forbundets udvalg, indbudte gæster samt landsmøde-medarbejdere. Observatører, gæster og landsmøde-medarbejdere har hverken tale- eller stemmeret under landsmødet.

§ 5 Taleret

1. 1. 1. Deltagere med taleret kan indskrive sig online på talerlisten, hvis de ønsker ordet. Her skal man angive; dagsordenspunkt, fulde navn samt den enhed, man repræsenterer (kreds, landsdel, arenaenhed eller HB).  
      2. Alternativt kan man henvende sig til dirigentbordet med en udfyldt ”jeg ønsker ordet” seddel. 
      3. Talere bliver derefter kaldt op i rækkefølge. Dirigenterne kan dog sortere i talerrækken, såfremt det vurderes befordrende for debatten. 
      4. Alle deltagere med taleret kan bede om ordet til forretningsordenen. Den, der beder herom, skal straks have ordet før øvrige indtegnede på talerlisten.
         

§ 6 Beslutninger

1. 1. 1. Alle afgørelser træffes ved almindelig stemmeflerhed. Dog kræver visse ændringer i vedtægterne 2/3 af de afgivne stemmer. Dette er beskrevet i vedtægternes § 14, stk. 4. 
      2. Forhold omkring skriftlig afstemning er beskrevet i vedtægternes § 14, stk. 4. 
      3. Forhold omkring vedtagelse af udtalelser fra landsmødet kræver 2/3 af de afgivne stemmer, og er nærmere beskrevet i vedtægternes § 14, stk. 2. 
      4. Kun for og imod stemmer tæller med i landsmødets beslutninger. Hvis man hverken stemmer ja eller nej til et forslag, betragtes det som ikke at stemme.  
      5. Beslutninger taget af landsmødet træder medmindre andet er specificeret i forslaget i kraft ved landsmødets afslutning. 
      6. Ændringsforslag skal afleveres skriftligt via en online-formular til dirigenterne sammen med oplysning om forslagsstillers navn, samt den enhed man repræsenterer (kreds, landsdel eller HB).  
      7. Ved afstemninger omkring flere ændringsforslag vurderer dirigenterne ændringsforslagenes indbyrdes stilling og prioriterer afstemningen herefter. Der kan være tale om følgende typer ændringsforslag og dermed prioritering i forhold til afstemningen:
         a. Sideordnede ændringsforslag – de kan begge vælges
         b. Eskalerende ændringsforslag – her stemmes om det mest vidtgående først. Bliver det vedtaget, falder de andre. Falder forslaget, stemmes der om det næstmest vidtgående forslag og så videre.
         
         Når alle ændringsforslag er behandlet, stemmes der om det samlede forslag inklusiv eventuelt vedtagne ændringsforslag.
          
      8. Dirigenterne kan vælge at gøre brug af vejledende afstemninger som en del af tilrettelæggelsen af landsmødets behandling af et forslag.  
      9. Der vælges en række stemmetællere, der hver skal tælle stemmer for et mindre antal borde, hvis behovet opstår. Optælling af stemmer sker ved håndsoprækning af de udleverede stemmekort. 
      10. Ved optælling af skriftlige stemmer, og ved valg til hovedbestyrelsen tæller medarbejdere fra forbundskontoret samt en af dirigenterne de afgivne stemmer op. Landsmødet kan således fortsætte under stemmeoptællingen. 
      11. Stemmesedlerne indsamles af stemmetællerne og afleveres til forbundskontorets ansatte.
          

§ 7 Valg til hovedbestyrelsen

1. 1. 1. Valget til hovedbestyrelsen sker jf. vedtægternes § 13, stk. 2. 
      2. Valget gennemføres i én valgrunde. Kandidaterne vælges efter almindeligt stemmeflertal, hvor hver stemmeberettigede skal afgive 6 stemmer, svarende til det antal pladser, der jf. § 13, stk. 4 skal besættes i hovedbestyrelsen i 2024 Hver stemmeberettiget må maks. afgive én stemme pr. kandidat.  
      3. I tilfælde af stemmelighed omkring valget af det 6. hovedbestyrelsesmedlem aktiveres en ekstra valgrunde mellem de kandidater, der har opnået samme stemmetal. I denne ekstra valgrunde vælges kandidaterne efter samme metode som i første valgrunde. 
      4. De kandidater, der ikke opnår valg til hovedbestyrelsen, er indtil næste landsmøde suppleanter for hovedbestyrelsesmedlemmerne i den rækkefølge, som stemmetallene i første valgrunde viste. I tilfælde af stemmelighed blandt suppleanter trækkes der lod om disses indbyrdes placering. Lodtrækningen sker på landsmødet, i umiddelbar forlængelse af offentliggørelsen af det endelige valgresultat og forestås af landsmødets dirigenter. 
      5. Efter optælling meddeles navnene på de valgte med afgivne stemmetal. Navnene på suppleanterne meddeles ligeledes, dog ikke med afgivne stemmetal. 

§ 8 Vedtagelse af forretningsorden

1. 1. 1. Vedtagelse af forretningsorden er det første punkt på landsmødets dagsorden efter åbningen og valget af dirigenter. 
      2. Ændringer af forretningsordenen fremsættes i forbindelse med behandlingen af denne, og vedtages med simpel stemmeflerhed. 

Landsmødet skal godkende, at dagsordenens indhold og udsendelse er i overensstemmelse med landsforbundets vedtægter. 

I landsforbundets vedtægter § 14, stk. 5 fremgår det, at en motiveret dagsorden samt skriftlig beretning, visionsplan og regnskaber skal udsendes senest fem uger før mødet og samtidig gøres tilgængelig på landsforbundets hjemmeside. 

Det fremgår endvidere af vedtægterne § 14, stk. 5, at forslag til dagsordenen skal være hovedbestyrelsen i hænde senest kl. 12.00 på dagen, 7 uger før mødedagen. 

Følgende forslag er indkommet på den pågældende dag, men ikke inden fristen kl. 12.00:

7. Forslag om at hovedbestyrelsen kigger på strukturen af landsmødet og dets opbygning

Den for sene indsendelse af forslaget skyldes tvetydig kommunikation om fristen for indsendelse. Derfor skal landsmødet også godkende, at forslaget kan behandles som en del af landsmødets dagsorden. 

Hovedbestyrelsen aflægger mundtlig beretning for landsmødet. Den mundtlige beretning supplerer den skriftlige beretning, som blev udsendt sammen med dagsordenen. 

Ifølge landsforbundets vedtægter skal landsmødet godkende landsforbundets reviderede vedtægter for de forløbne to regnskabsår (kalenderår) og orienteres om reviderede regnskaber og beretning for selskaber og virksomheder, hvori landsforbundet besidder mere end 20 % af aktierne/anparterne.

FDF og KFUM-Spejdernes Forlag P/S 

Komplementarselskabet FDF og KFUM-Spejdernes Forlag ApS

HCT-fonden 

Medlemsservice I/S 

Ifølge landsforbundets vedtægter skal landsmødet vedtage eller korrigere FDFs visionsplan. Hovedbestyrelsen fremlægger her en visionsplan for perioden 2024-2028 med forslag om en genbekræftelse og forlængelse af strategien samt to fokusområder: “Kredsens udvikling” og “FDF sætter aftryk”.

Forslag stillet af FDFs hovedbestyrelse 

Forslagets ordlyd
Strategien ”SAMMEN giver vi FLERE børn og unge et ståsted” genbekræftes og forlænges med to år til udgangen af 2028. 

Motivation
I 2020 vedtog landsmødet en fælles strategi for FDF for perioden 2021-2026. I den forbindelse slog vi fast, at bag hvert et medlemstal gemmer sig et menneske. Derfor vil vi med udgangspunkt i FDFs værdier fortsat have fokus på, at vi skal give flere børn og unge et ståsted at møde verden fra – og lige så vigtigt er det, at vi skal gøre det sammen. 

Vi skal være flere i FDF, fordi vores formål forpligter, fordi fællesskabet skal opleves. og fordi med flere kan vi mere. Vores formål byder os at invitere alle børn og unge ind i vores fællesskab, uanset baggrund, for at møde dem med evangeliet og for at give dem et ståsted – en opgave, vi kun kan løfte sammen på tværs af kredse, netværk, landsdele, ansatte, arena, kurser, arrangementer og hovedbestyrelse. I FDF tilbyder vi børn og unge trygge og inspirerende fællesskaber, hvor de kan vokse som mennesker og udvikle venskaber og færdigheder, samtidig med at de oplever glæden og meningen ved at være en del af noget større. Det fortjener endnu flere at opleve. Endelig kan vi ved at styrke vores fællesskab og øge medlemstallet styrke økonomien og bæredygtigheden i FDF både lokalt og nationalt, så vi fortsat kan udvikle FDF til glæde for nuværende og fremtidige generationer af børn og unge, der fortjener et ståsted at møde verden fra.  

I de sidste fire år har kredse, netværk, landsdele, ansatte, arena, kurser, arrangementer og hovedbestyrelse arbejdet sammen om denne strategi. Der har været fokus på blandt andet at starte flere kredse, på kredsens fortælling, på at skabe flere puslingeklasser og på at hjælpe kredsene med at få løst de mangeartede opgaver, der kræver engagerede voksne, på samtalen om medlemstallene og udviklingen i dem samt på FDFs interne struktur. Indsatser som alle har haft til formål at understøtte strategien, og som der på forskellige måder er blevet arbejdet med på tværs af kredse, landsdele og landsforbund. 

Vi er således godt på vej, men vi kan også konstatere, at medlemstallet endnu ikke er begyndt at stige. Der er mange forklaringer på dette, og flere forklaringer skal givetvis også findes uden for FDF. Flere andre organisationer oplever også fald i medlemstal og mærker at vilkårene for frivillighed ændrer sig i disse år. Af medlemstallene kan vi se, at mange kredse falder nogle få medlemmer, hvilket giver håb om, at det også kan gå den anden vej. 

FDFs hovedfokus bør derfor fortsat være at understøtte strategien om, at flere børn og unge skal have et ståsted at møde verden fra, og derfor foreslår hovedbestyrelsen, at vi på dette landsmøde genbekræfter vores hovedfokus og forlænger strategien frem til 2028. 

Ved en forlængelse sikrer vi det fortsatte fokus, og det giver mere tid. Tid til at arbejde med de udviklingsområder, vi allerede har arbejdet med de seneste fire år, og tid til at bygge ovenpå, så vi i de kommende fire år kan arbejde mere fokuseret med kredsenes forskellige muligheder for positiv medlemsudvikling med den understøttelse, det kræver, samt på landsforbundets mulighed for at skabe initiativer, der skaber stolthed og profilerer FDF. En vigtig pointe, vi har taget med os fra det hidtidige arbejde med udviklingsmål, er, at det tager tid og ro at implementere de nødvendige tiltag og at se forandringerne slå rod. Det vil vi også opnå med denne forlængelse. Vi opnår derudover også mulighed for at bruge landslejren 2026 som løftestang for at sende strategien godt ind i de sidste to år af dens levetid. 

I forlængelse af genbekræftelsen af strategien foreslår hovedbestyrelsen, at der vedtages to fokusområder for perioden 2024-2028: 

1. Et målrettet fokus på at understøtte kredses mulighed for positiv medlemsudvikling. 
2. Et målrettet fokus på at sikre, at FDF sætter aftryk, ved at skabe tværgående initiativer og projekter, der kan styrke stoltheden og forbundetheden, og som kan fastholde FDFs position som en relevant samfundsaktør. 

Som tidligere besluttet fortsætter det flerårige initiativ med at starte flere nye FDF-kredse derudover som et strategisk indsatsområde frem til 2026. I de kommende to år skal der udover opstart af nye kredse også være fokus på at gøre kredsstart til en del af den almindelige drift, så der efter 2026 kontinuerligt vil være et fokus på at understøtte modningen og etableringen af nye FDF-fællesskaber. 

Forslag stillet af FDFs hovedbestyrelse 

Forslagets ordlyd
Sammen vil vi arbejde med den enkelte kreds’ mulighed for positiv medlemsudvikling.   

Kredsens opgaver er at: 

• • • arbejde målrettet med kredsens egen udvikling, 
    • undersøge hvilke mulige indsatser, kredsen vil arbejde med, 
    • sætte en klar retning og omsætte denne til handling. 
    • række ud til ansatte, netværk, landsdele og andre for at dele erfaringer og sparre om kredsens udvikling, 
    • sætte vedvarende fokus på at vedligeholde eller skabe stabilitet om kredsens rammer, så flere kan bydes velkommen i fællesskabet og tilknytningen styrkes blandt nuværende medlemmer.

Landsdelsledelsernes opgaver er at: 

• • • tilbyde relevante uddannelsestilbud i landsdelen, 
    • understøtte netværk og netværksledere i at holde et kontinuerligt fokus på kredsenes udvikling på netværksmødet, 
    • agere bindeled mellem kredse og ansatte for at den viden, vi sammen opnår om kredsudvikling, sættes bedst muligt i spil. 

FDFs ansattes opgaver er at: 

• • • understøtte kredsene i at finde og udvælge deres mulige indsatser, 
    • hjælpe kredse med at omsætte deres fokus til konkret handling, 
    • indsamle og formidle kredsenes erfaringer og udvikling til inspiration for alle, 
    • tilbyde netværk baseret på kredsenes indsatser, som giver mulighed for inspiration og videndeling, 
    • inddrage arenaen og bringe dens viden og perspektiver i spil, når det er relevant for at understøtte kredsenes udvikling. 

 

Motivation
FDF er summen af alt, hvad der foregår i kredsene. Det er i kredsene, medlemmerne er. Det er i kredsene, børn og unge starter deres medlemskab og bliver en del af fællesskabet. Det er i kredsene, frivillige voksne med noget på hjerte hver uge møder børn og unge og giver dem et stærkt ståsted at møde verden fra. Det er i kredsene, FDFerne lever deres primære FDF-liv. Og det er i kredsene, der skal skabes medlemsfremgang, hvis vi skal lykkes med målsætningen om SAMMEN at give FLERE børn og unge et ståsted. At blive flere er ikke en målsætning, der alene vedkommer hovedbestyrelsen eller nabokredsen. Det vedkommer os alle. Og alle kredse bliver derfor nødt til at forpligte sig på at arbejde med medlemsudviklingen og at hjælpe hinanden til at blive flere. Vi bliver alle nødt til at arbejde med, hvorfor og hvordan vi hjemme i vores egen lokale kredsvirkelighed kan blive flere. Samtidig bør vi tage imod inspiration og dele ud af inspiration, så de i nabokredsen og i kredsen i den anden ende af landet også kan blive inspireret til, hvordan de kan blive flere. 

Selvom alle kredse i FDF har det samme overordnede formål, er der stor forskel på, hvordan det udmøntes, og alle kredse har forskellige forudsætninger for at udvikle sig og blive flere. Forskelle som antallet af medlemmer, antallet af frivillige, de fysiske og økonomiske rammer og andre lokale faktorer gør, at hver kreds har unikke behov, ønsker og muligheder.  

Uanset forskellighederne oplever vi alle perioder med både medgang og modgang – og i begge tilfælde er det vigtigt at huske, på at ingen tilstand varer evigt. Derfor er det vigtigt, at vi hele tiden er opmærksomme og nysgerrige på, hvilke behov og ønsker vores egen kreds har og kan få, så vi kan bevare eller skabe en positiv medlemsudvikling. 

Én kreds kan for eksempel have brug for at fokusere på trivsel blandt lederne, mens en anden ønsker at få flere pilte. En tredje kreds kan have behov for at styrke sin bestyrelse. En god og sund kreds kræver nærværende og kompetent ledelse samt engagerede voksne med noget på hjerte. Det kræver et godt fællesskab, hvor vi ved, hvem vi er, og hvorfor vi er her, så vi kan invitere flere ind i fællesskabet. Men det kræver også en stabil økonomi, ordentlige faciliteter og gode børnemøder. 

Kredsundersøgelsen viser, at når en kreds igangsætter en fokuseret indsats og arbejder målrettet med den, så lykkes de ofte også. Vi ved også, at vi skal fokusere på det nære i den enkelte kreds for at skabe stabilitet og fremgang. I kredsen skal vi derfor også identificere vores egne behov og ønsker for den nærmeste fremtid, så vi kan arbejde fokuseret med at udvikle os på netop det område.  

Eksempler på indsatser for positiv medlemsudvikling i kredsen kan være:

• • • at udvikle nye klasser, eksempelvis familie-FDF, en puslingeklasse, en naturgruppe eller musikarbejde. 
    • at skabe en rød tråd mellem klasserne og progression i aktiviteterne.  
    • at styrke lederfælleskabet, så det bliver et fællesskab, der inviterer nye ind og styrker engagementet. 
    • at styrke kvaliteten af og rammerne om børnemøderne. 
    • at udvikle de fysiske rammer, så de understøtter kredsens aktiviteter. 

Det er afgørende, at vi sammen arbejder for en positiv medlemsudvikling – både i kredsen, i netværket, i landsdelen og på tværs af hele landsforbundet, hvor vi kan støtte og inspirere hinanden. FDFs ansatte kan også hjælpe med at identificere behov, inspirere til at sætte fokus og planlægge indsatser for at nå målene. Som kredse i FDF er vi forbundet med hinanden, og det er, når vi står sammen, at vi er stærkest. Målet er en positiv medlemsudvikling, og det kræver, at vi gør det sammen. 

Forslag stillet af FDFs hovedbestyrelse 

Forslagets ordlyd
FDF mener, at alle børn og unge har ret til at trives i en bæredygtig verden, hvor de i nære meningsfulde frirum kan vokse som mennesker, udvikle færdigheder og dannes til at engagere sig i verden. 

Landsforbundet vil på baggrund af FDFs fire værdier iværksætte nationale initiativer og projekter for blandt andet at arbejde i retning af følgende: 

• • • Børn og unge skal have mulighed for at blive stærke i at skabe og danne relationer.
    • Børn og unge skal tilbydes plads til tro og samtaler om de store spørgsmål i livet på et folkekirkeligt grundlag.
    • Børn og unge skal have lov til at lege, blive udfordret og indgå i forpligtende fællesskaber.
    • Børn og unge skal mærke, at de bliver hørt, og at de har ret til at vokse op i en demokratisk verden, hvor vi sammen tager ansvar for skaberværket.

Motivation
Vi har i FDF et ønske om og en forpligtelse til at bruge vores stemme baseret på 122 års erfaringer fra mødet med børn og unge. FDF vil være med til at styrke børn og unges trivsel gennem stærke og meningsfulde fællesskaber.  

En af FDFs store styrker er, at vi er ét landsforbund. Vi har alle et ønske om at være en del af et forpligtende fællesskab, hvor vi sammen skaber FDF. Kernen i FDF er kredsene, og det fælles formål og ambitionen om at give børn og unge et ståsted at møde verden fra er det, som binder os sammen i landsforbundet og danner et fælles fundament på tværs af kredsene. Vi skal sammen bruge dette fundament til at skabe trivsel og sikre gode liv for flere børn og unge – og ikke kun dem, der går til FDF i dag.  

Konkret vil landsforbundet arbejde på at skabe projekter, der gør en forskel i verden og berører både de børn og unge, som allerede er en del af FDFs fællesskab, men også alle dem, der kunne blive det i fremtiden. 

Hovedbestyrelsen forestiller sig, at FDF med udgangspunkt i vores formål, ambition, værdier og pædagogik kan gøre en forskel for børn og unge særligt inden for og på tværs af ambitionens fire værdier: leg, tro, samfundsengagement og relationer.  Der er svært at spå om, hvor verden bevæger sig hen, og temaerne skal derfor først og fremmest angive en retning. En retning, der kan være med til at skabe et forbundet FDF, der tager et øget medansvar, gør en forskel i verden og dermed skaber stolthed for alle vores medlemmer, nye såvel som gamle. Der er mange store udfordringer at tage fat på i verden omkring os, og grundlæggende tror vi på, at FDF – både som vi kender det, og som vi endnu kun kan forestille os – er en del af svaret på flere af disse udfordringer. 

DUFs ungeanalyse 2023 peger på, at unge, der er en del af et foreningsliv, trives bedre, fordi det betyder noget at være en del af et fællesskab, hvor man samles om et fælles tredje. Her er der et trygt fællesskab, hvor man er socialt forbundet, og hvor man kan udvikle sine kompetencer og få en følelse af, at man kan gøre en forskel i verden. 

FDF skal være med til at tilbyde muligheder og rammer, som flere børn og unge kan deltage i for at opleve fællesskabets styrke. Vi skal være undersøgende og nysgerrige på hvilke barrierer, der kan være for nutidens og fremtidens børn og unges deltagelse, og skabe muligheder for at bryde disse barrierer. Det kan kalde på mange handlinger. Det kan være nye former for deltagelse i fællesskabet, det kan være nye typer af aktiviteter, det kan være at lade flere mærke store fællesskaber på tværs af landet eller en styrket indsats for, at flere børn og unge får øje på FDF som et relevant og forpligtende fællesskab.  

En forudsætning for at kunne realisere vores målsætninger er, at vi arbejder strategisk med fundraising og partnerskaber i FDF. FDF bør derfor være mere proaktive i at skaffe fondsfinansieringer og at gøre os mere relevante for eksterne samarbejdspartnere. Dette kan både skabe grundlaget for at opnå vigtig finansiering af udviklingsprojekter, og det kan være med til at skabe vigtig omtale af FDF som en relevant samfundsaktør. Vi har allerede eksempler på projekter i FDF, hvor eksterne midler har været udslagsgivende for, at vi kunne lykkes og nå i mål med et vigtigt udviklingsarbejde. Men vi kan og skal blive bedre, og det kræver arbejde og allokerede ressourcer, og derfor vil det være en præmis for at lykkes, at udviklingsarbejdet helt eller delvist betales af fonde og samarbejdspartnere.  

En anden forudsætning for at lykkes på området er, at vi alle har lyst til at bakke op og være med. FDFs styrke er, at vi med fælles hjælp kan nå ud til rigtig mange børn og unge, både i antal, men også med stor geografisk spredning. Hovedbestyrelsen, ansatte og arenaen kan ikke bære disse initiativer ud alene. Det er derfor helt afgørende for at få succes, at kredse og landsdele har lyst til at være med til at bringe liv til initiativerne ved at tage imod de tilbud, som kan komme ud af det for eksempel ved deltagelse og engagement i konkrete lejre og aktiviteter, anvendelse af inspirationsmaterialer eller noget helt tredje. 

Derudover er det ligeledes en forudsætning, at frivillige FDFere på tværs af kredse, landsdele og arena engagerer sig i udviklingen og implementeringen af de konkrete initiativer og indsatser. 

Forslag stillet af FDF Landsdel 6

Indledning
Landsmødet er det vigtigste organ i FDF og skal på mange måder opretholdes i en form, hvor der er plads til debat og de vigtige samtaler og beslutninger, der skal tegne FDF i nutiden og i fremtiden. 

Vi oplever dog, at vi ofte i forbindelse med landsmødet løber tør for tid og derfor ikke får forankret bl.a. udviklingsmål og andre tiltag, der skal ud at leve i kredsene, dybt nok til, at der faktisk bliver arbejdet med beslutningerne på kredsniveau efter endt landsmøde. 

Vi mener samtidig, at den nuværende struktur nogle gange bidrager til, at vi får nedprioriteret nogle væsentlige punkter omkring budget og regnskab. 

Forslagets ordlyd
Vi foreslår, at der fremadrettet afholdes et supplerende landsmøde i de ulige år af en dags varighed, hvor dagsordenen bygges op omkring primært økonomi, budget og de konsekvensændringer, der skal gennemføres i vedtægterne i forhold til sidste landsmøde, samt mulighed for at påbegynde arbejdet med næste periodes udviklingsmål. 

Hovedbestyrelsen forpligtes til at gennemføre disse ændringer, hvis det juridisk er muligt. 

Grundet forslagets ordlyd kan det i praksis først implementeres til fulde i årene 2026 og 2027. Det tænkes desuden, at dette møde kan afholdes delvist online.  

Motivation
Hvis vi skal have de punkter, der vedtages på landsmødet, dybere forankret i de enkelte kredse, kræver det i vores optik, at afstanden fra landsmødet og til implementeringen i kredsene bliver mindre. 

Dette ser vi, at der vil være mulighed for, hvis vi skiller dagsordenen i to. Dette skulle være med til at sikre, at der både er tid til at gå mere i dybden med det enkelte punkt, at der er mere tid til at arbejde med udviklingsmål og implementering, og at der samtidig vil blive bedre tid til nogle af de punkter, der ofte tidsmæssigt bliver hurtigt vedtaget på baggrund af, hvad vi ser som et ønske om at afslutte mødet inden for den på forhånd fastsatte ramme. 

Vi ønsker samtidig, at der skal være bedre mulighed for at arbejde mere i dybden med beslutninger truffet på landsmødet, som f.eks. hvordan vi kan gøre udviklingsmålene kredsnære. 

De beslutninger vi træffer på landsmødet skal ud at leve i kredsene. Dette er vigtigt, for at vi kan skabe en rød tråd ud gennem et forbund, der generelt rummer muligheden for, at FDF kan bygge på næsten alle typer af aktiviteter. Hvis vi på sigt skal have en mere tydelig profil, er det vigtigt, at denne også kan ses ned gennem organisationen og helt ned på kredsniveau. 

Økonomi og finansiering
Den økonomiske påvirkning afhænger af rammen omkring midtvejsdebatten. De økonomiske konsekvenser ved forslaget kan holdes nede ved at bruge en hal, en af FDFs skoler og mulighed for online deltagelse. Forslaget finansieres gennem deltagerbetaling. 

Forslag stillet af FDF Brædstrup

Forslagets ordlyd
Landsmødet beslutter, at den kommende hovedbestyrelse sælger landsforbundets ejendom beliggende på Rysensteensgade 3, 1564 København V.  

Eventuelle indgåede projekteringsaftaler opsiges hurtigst muligt, hvorefter ejendommen på Rysensteensgade 3 sættes til salg. 

Motivation
Erhvervsudlejning er ikke en kerneopgave for FDF, og derfor skal der ikke bruges personaleressourcer på det. 

Den kommende hovedbestyrelse skal ikke være forpligtet i forhold til negative økonomiske konsekvenser i forbindelse med fremtidig kontorudlejning. 

Erhvervsudlejning kan være forbundet med mange risici, for eksempel uventede krav fra lejere og eventuelt konkurs af kommende lejeres virksomheder. Det vil få katastrofale økonomiske følger for landsforbundet. 

Det er et hårdt marked, hvor FDF vil være oppe imod andre stærke, professionelle udlejere. 

Hovedbestyrelsen kan i stedet koncentrere sig om vores kerneopgaver: at udvikle FDF og få flere medlemmer. 

Økonomi og finansiering
Der frigøres økonomi til en bedre drift af landsforbundet. Overskuddet ved salg af ejendommen skal anvendes bedst muligt afhængig af andet ejendomskøb eller fremtidig leje af kontorfaciliteter. 

Forslag stillet af FDF Gadstrup-Snoldelev, FDF Havdrup, FDF Høje-Taastrup, FDF Ny Tolstrup 

Indledning
Vi savner, at landsforbundet FDF er mere synligt med holdninger inden for børne- og ungeområdet og fremstår mere tydeligt med vores værdier og erfaringer. 

Forslagets ordlyd
Landsforbundet FDF skal aktivt komme med udmeldinger om børn og unges trivsel med baggrund i den viden og erfaring, vi har om legens værdi samt samværet mellem børn, unge og voksne. FDF skal blande sig i den offentlige debat via debatindlæg i medierne og aktivt fortælle, at børn og unges trivsel kan få en bedre balance i et fællesskab, hvor de møder engagerede voksne, der tør give børnene et ståsted at møde verden fra. Udmeldingerne udarbejdes af eller i samarbejde med FDFs kommunikationsfaglige råd. 

Motivation
FDFs hovedbestyrelse har på deres møde i januar 2024 vedtaget et kommissorium for FDFs kommunikationsfaglige råd. I kommissoriet er rådets opgaver formuleret, og en af dem er, at rådet “med afsæt i aktuelle samfundsstrømninger og medietendenser bistår FDF med indsigter, vejledning, sparring, der kan sikre rettidig tilpasning af kommunikationsindsatser (…).” Endvidere skal rådet “udforme anbefalinger til konkrete kommunikationsindsatser, der styrker FDFs position som attraktivt fællesskab og relevant samfundsaktør.” 

Vi savner, at FDF kommer mere på banen i den offentlige debat. Mange børn og unge er udfordret, og vi oplever, at en del børn ofte får hjemve eller står med andre udfordringer. FDF bør blande sig i den offentlige debat og komme med synspunkter, der ikke er politiske, men som tydeligt formidler den værdi, det giver børn og unge at komme ud af deres tryghedszone i forhold til aktiviteter, der er udfordrende, lægger op til samarbejde og dialog og ansporer dem til at afprøve nye sider af sig selv i et trygt miljø, der både skaber rammen for, understøtter og møder den enkelte på egne præmisser. Vi skal fortælle offentligt, at vi gennem vores stunder omkring bålet og madlavningen på lejre har tid til samtalerne og de store spørgsmål. 

Vi mener, at FDF skal have en mere aktiv holdning, og at vi skal stå offentligt frem med den. 

Økonomi og finansiering
Forslaget har ingen økonomisk påvirkning, da det indarbejdes i hovedbestyrelsens øvrige arbejde understøttet af nuværende ansatte ressourcer. 

Forslag stillet af FDF Brædstrup

Forslagets ordlyd
Der skal tilknyttes en foreningsudvikler til hver landsdel. Størstedelen af arbejdstiden skal benyttes i landsdelene. Der skal være et stærkt fokus på at støtte op om landsdele, netværk og kredse, herunder med støtte til og deltagelse i lederuddannelse, arrangementer med mere, hvor disse har behov for at blive styrket. 

Motivation
For at få flere medlemmer er det tvingende nødvendigt at give en stærkere støtte til landsdele og netværk. 

Nærheden til den enkelte kreds og landsforbundet har altid været vigtig, så vi føler os som en del af noget større og gør en ekstra indsats. De levende børn er det vigtigste i landsforbundet. 

Flere stærke arrangementer i landsdele og netværk vil inspirere de kredse, der har brug for dette. Foreningsudviklerne skal kunne inspirere til det bedste i FDF. 

Økonomi og finansiering
Forslaget vil betyde, at der skal benyttes færre ressourcer på administrative opgaver, og derfor er forslaget udgiftsneutralt. 

Forslag stillet af FDFs hovedbestyrelse / Fondsbestyrelsen for Holger og Carla Tornøes Fond 

Forslagets ordlyd
Landsmødet godkender at Holger og Carla Tornøes Fond lukkes ned. 

Motivation
Holger og Carla Tornøes Fond også kaldet HCT-Fonden blev stiftet den 27. oktober 1947 af arkitekt Holger Tornøe og hustru Carla Tornøe. 

Det oprindelig formål var, at Fonden skulle fortsætte driften af stifternes livsværk, Bautahøj i Hornsved, som rekreations- og badested. Fondens bestyrelse måtte i begyndelsen af 1950-erne afhænde Bautahøj. 

På et landsmøde i FDF i 1956 indgik Fonden fuldt ud i FDFs regi, således at FDFs hovedbestyrelse også blev Fondens bestyrelse. Hovedformålet blev ændret til at arbejde til støtte for FDFs almindelige arbejde. 

Den nugældende fundats (vedtægt) for HCT-Fonden er formentlig vedtaget i 1956 i forbindelse med HCT-Fondens overgang til helt at være drevet i regi af FDF. 

HCT-Fonden har i en årrække støttet FDF-lederes ophold ved Silkeborg Højskole, men i dag er fondens økonomi ganske beskeden. HCT-Fonden havde således med udgangen af 2023 midler på ca. kr. 190.000. 

Disse midler og det meget beskedne afkast, som midlerne giver, berettiger ikke til selvstændig videreførelse af aktiviteterne i HCT-Fonden, særligt når man tager højde for udgifter til udarbejdelse af særskilt årsrapport, godkendelse af årsrapporten i FDF-regi m.v. 

FDFs hovedbestyrelse har i henhold til § 4 i Fondens fundats truffet beslutning om at påbegynde nedlukning af HCT-Fonden. Såfremt Fondens bestyrelse træffer beslutning om nedlukning af HCT-Fonden, skal en sådan nedlukning efterfølgende godkendes af FDFs landsmøde og derefter endeligt godkendes af Civilstyrelsen, der som fondsmyndighed skal give tilladelse i alle tilfælde af nedlukning af danske, registrerede fonde. 

Hensyn taget til den meget beskedne grundkapital i HCT-Fonden på kr. 143.000 og den yderligere lige så beskedne frie kapital på ca. kr. 47.000 må det forventes, at Civilstyrelsen vil give tilladelse til en sådan nedlukning.

Rent praktisk vil der gå 12-18 måneder efter ansøgning til Civilstyrelsen, før Civilstyrelsen meddeler godkendelse til nedlukning, og endelig nedlukning af Fonden kan gennemføres. 

I henhold til § 6 i fundatsen beslutter fondens bestyrelse efter en nedlukning fondskapitalens anvendelse, under hensyn til Holger og Carla Tornøes udtalte ønske om, at samtlige legatmidler i så fald anvendes til Silkeborg Højskole. 

Der skal på landsmødet vælges seks medlemmer til FDFs hovedbestyrelse for perioden 2024-2028 samt to suppleanter, der indsuppleres for perioden 2024-2026 umiddelbart efter landsmødet, hvor Emil Gaarde og Dorte Fog, som begge er valgt frem til 2026, har meddelt, at de af personlige årsager trækker sig fra hovedbestyrelsen. 

Valget foregår i én valgrunde, hvor kandidaterne rangeres efter det opnåede stemmetal. De seks første vælges frem til 2028, mens de efterfølgende to indsuppleres frem til 2026. Alle øvrige kandidater vælges som suppleanter frem til 2026 i den rækkefølge, deres stemmetal tilsiger. 

Følgende kandidater er på valg til FDFs hovedbestyrelse: 

• Anna Korsgaard Berg
  Medlem af FDF Ganløse 
• Jannik Toft Andersen
  Medlem af FDF Aarhus Kajak 
• Jan Olav Skogøy
  Medlem af FDF Aarhus Musikkreds 
• Johanne Fyhn Elgaard
  Medlem af FDF Hjortshøj 
• Kasper Dahl Jensen
  Medlem af FDF Viby J 
• Kjeld Christensen
  Medlem af FDF Brædstrup 
• Kristian Rieland
  Medlem af FDF Mosede 
• Lene Thanild Schøler
  Medlem af FDF Viborg 1 
• Lise Aslak Jensen
  Medlem af FDF Kærby 
• Nicolei Beier
  Medlem af FDF Odense 10 Dalum-Hjallese 
• Susanne Kolby Rahbek
  Medlem af FDF Odense 2 Dyrup 
• Troels Peter Lund Rasmussen
  Medlem af FDF Allerød 
• Ulla Visbech
  Medlem under landsforbundet 

Mød kandidaterne, og læs om deres mærkesager her:

Via ovenstående link kan du også se de medlemmer af hovedbestyrelsen, der er valgt frem til 2026, samt de nuværende medlemmer, der ikke genopstiller. 

Ændringer i FDFs vedtægter træffes ved almindelig stemmeflerhed med undtagelse af ændringer i landsforbundets navn, formål og bestemmelsen vedrørende landsforbundets opløsning, som kræver 2/3 af de afgivne stemmer. 

Der er ikke på dette landsmøde stillet forslag til vedtægtsændringer, der kræver 2/3 flertal. 

Forslag stillet af FDF Ballerup, FDF Herlev, FDF Ledøje-Smørum, FDF Måløv, FDF Skovlunde 

Indledning
Flere stemmer i debatten giver flere synspunkter, og flere synspunkter giver en mere kvalificeret debat. Derfor bør kredse kunne sende en repræsentant med taleret på landsmøde foruden de allerede stemme- og taleberettigede. 

Forslagets ordlyd
I landsforbundets vedtægter tilføjes det til § 14, stk. 1, at der fra kredse kan deltage 1 repræsentant med taleret, men uden stemmeret jf. følgende forslag til ny formulering: 

 § 14 landsmødet

1. 1. 1. Landsforbundets højeste myndighed er landsmødet, der består af:

• • • repræsentanter for kredsene, valgt af ledermødet og kredsbestyrelsen 
    • fra hver landsdel tre valgte medlemmer 
    • fra hver landsdel to valgte ungdomsrepræsentanter. 
    • Hovedbestyrelsens medlemmer. 

Desuden kan deltage med taleret, men uden stemmeret: 

• • • 1 repræsentant fra hver kreds, valgt af ledermødet og kredsbestyrelsen 
    • Kandidater på valg til hovedbestyrelsen 
    • Landsforbundets ansatte 
    • 1 repræsentant fra hver af de til FDF tilsluttede skoler 
    • Den landsmødevalgte interne revisor 
    • Formænd for landsforbundets udvalg under behandling af dagsordensforslag, der påvirker eller påvirkes af det pågældende udvalgsarbejde. 

Motivation
På landsmøde efter landsmøde deltager der et stort antal observatører fra kredsene. De betaler den samme deltagerpris som de stemme- og taleberettigede kredsrepræsentanter, de har en plads ved samme bord, de drikker den samme kaffe, de deltager i snakkene i pauserne, og de er med til at bære landsmødets beslutninger hjem i kredsene. 

Alligevel har observatørerne ingen formel rolle på landsmødet. De kan ikke stemme – og det giver god mening, at tildelingen af stemmer forbliver uændret – men de kan heller ikke deltage i det allervigtigste på landsmødet, nemlig debatten fra talerstolen. 

Med dette forslag ønsker vi at ændre landsforbundets vedtægter, så alle kredse kan sende en taleberettiget repræsentant på landsmøde udover de allerede stemme- og taleberettigede. Det vil have indflydelse på vores forbundsdemokrati på to markante og meget positive måder: 

• Flere stemmer i debatten giver flere synspunkter, og flere synspunkter giver en mere kvalificeret debat. Man kan let forestille sig, at en kredsrepræsentant er skrap til vedtægtsstof og økonomi, men knap så interesseret i pædagogiske nuancer og tendenser i ungdomslivet. Og man kan lige så let forestille sig det modsatte. Kredsen vil med dette forslag kunne sende begge på landsmøde og derved deltage kvalificeret i en meget større del af dagsordenen.
• Landsmødedeltagelse er noget særligt, som for mange kræver en mere rutineret sidemands oplæring. Med muligheden for at deltage med taleret kan kredsens nye generation af landsmødedeltagere prøve sig af på forbundsdemokratiets største talerstol uden nødvendigvis at skulle bære tyngden fra stemmesedlens ansvar. De kan deltage på landsmødet og tage del i vores demokratiske tradition uden kun at kigge på. 

Note: Det er i den nuværende ordlyd i §14, stk. 1 og stk. 4 implicit, at deltagere fra kredsene enten både har taleret og stemmeret eller kun deltager som observatører. 

Økonomi og finansiering
Implementering af beslutningen forventes ikke at medføre nævneværdige økonomiske omkostninger. 

Forslag stillet af FDFs hovedbestyrelse 

Indledning
Landsforbundet opsamler løbende erfaringer med vedtægtsbestemmelser, der bør skærpes eller gøres mere hensigtsmæssige. Hovedbestyrelsen fremsætter her et samlet ændringsforslag til vedtægterne til landsmødets behandling.

Nr. 1 Familie-FDF

Motivation
De seneste 10 år er der sket en medlemsvækst i den aldersgruppe, vi i FDF kalder numlinge, nemlig de 0-5-årige. Men de fleste kredse kalder det for familie-FDF, et koncept som gennem de seneste år også har fået et løft via kredsstartsprojektet, hvor konceptet er blevet testet og beskrevet som en vej til kredsstart, hvilket er lykkedes flere steder. Til familie-FDF er forældrene med til FDF, men det er børnene, der er meldt ind jf. retningslinjerne for familiearbejde i FDF. 

Der er et stort potentiale i familie-FDF, både for at sikre tilknytning af ledere, der har fået børn, men også for at rekruttere børn allerede før puslingealderen og ikke mindst for at give nogle forældre et førstehåndsindtryk og erfaring med FDF som mulige kommende voksne og forældre. Der vil være kredse, der har familie-FDF for andre aldersgrupper end de 0-5-årige, men tilsvarende er der også kredse, hvor man kan være væbner i 3 år. Disse lokale forhold må hver kreds forholde sig til i forhold til, hvad der giver bedst mening for dem. 

Med forslaget ønsker vi, at familie-FDF bliver en vedtægtsmæssig og dermed legitimeret og vigtig del af FDF.

Økonomi og finansiering
Beslutningen forventes ikke at have økonomiske konsekvenser. 

 

Nr. 2 Tegningsretserklæringer fra forbundskontoret 

Motivation
I takt med, at forbundskontoret er blevet bedre og bedre til at hjælpe kredse med lave ordentlige referater fra årsmøder og konstituerende bestyrelsesmøder samt konstitueringsdokumenter, er behovet for dette dokument dalende. 

Vedtægtsændringerne fra 2022, hvor kredsbestyrelsen jf. § 15, stk. 4 har fået en tydeligere bemyndigelse til at udstede en fuldmagt til en eller flere, har yderligere gjort tegningsretserklæringen besværlig. Senest har forbundskontoret brugt mange ressourcer på at diskutere med en bankjurist, der læste bestemmelsen således, at FDFs generalsekretær skulle underskrive en sådan erklæring, for at kredsbestyrelsens fuldmagt var gyldig. Dette forsinkede kredsens ejendomshandel ganske betydeligt, og spørgsmålet er derfor, om ikke tiden er kommet til helt at slette bestemmelsen, da generalsekretæren ikke i øvrigt har nogen bemyndigelse til at bestemme, hvem der kan tegne en kreds, en landsdel eller et ejerfællesskab. I praksis beder forbundskontoret ofte kredse om at vise os en kopi af de referater og konstitueringsdokumenter, som bør være nok i sig selv, før vi udsteder en tegningsretserklæring. Dermed medfører bestemmelsen primært uklarhed og unødigt bureaukrati for forbundskontoret og for kredsene, hvorfor den bør slettes. 

 

Nr. 3 Fornyelse af landsdeles samværsregler

Motivation
I forbindelse med indførelsen af FDFs samværspolitik på landsmødet i 2022 blev der også indført en pligt for landsdelsledelserne til at udarbejde samværsregler, der skal gælde på landsdelsarrangementer. Af den tilsvarende bestemmelse for kredse fremgår, at samværsreglerne godkendes af bestyrelsen og ledermødet én gang årligt. Der er ikke en tilsvarende en pligt til at ajourføre samværsreglerne for landsdelsledelserne. Dette bør der rettes op på, så der sikres en løbende samtale om landsdelens samværsregler. Det foreslås i den forbindelse, at det skal ske mindst hvert andet år.  

 

Nr. 4 Frist for opstilling af kandidater til hovedbestyrelsen 

Motivation
Fristen for at stille forslag til landsmødet er jf. vedtægternes § 14, stk. 5 senest kl. 12.00 på dagen, 7 uger før mødedagen. Denne frist kl. 12.00 blev indført i 2012, men blev ikke ensrettet med fristen for at opstille kandidater. Denne frist er jf. vedtægterne § 13, stk. 2a blot 7 uger før landsmødet, hvilket altid er blevet tolket som til midnat fredag 7 uger før landsmødet. Det er imidlertid forvirrende med to forskellige frister på samme dag. Eksempelvis fik forbundskontoret i år ved en fejl ikke kommunikeret fristen for at stille forslag senest kl. 12.00 tydeligt nok ud, hvorfor det blev besluttet at holde muligheden for at indsende forslag åben frem til midnat – samme tidspunkt som muligheden for at opstille kandidater lukkede. Det foreslås på den baggrund at ensrette de to frister, og at de bliver kl. 12 på dagen 7 uger før landsmødet. 

Forslag stillet af FDFs hovedbestyrelse  

Forslagets ordlyd
Der indføres valgfrihed ved brug af titlerne “formand”, “forkvinde” og “forperson” i hovedbestyrelsen, arenaen og kredse. 

Landsforbundets vedtægter samt og standardvedtægterne for kredse opdateres, således at: 

• • • alle forekomster af “formand” rettes til “formand/-kvinde/-person”, 
    • alle forekomster af “formanden” rettes til “formanden/-kvinden/-personen”, og 
    • alle forekomster af “formænd” rettes til “formænd/-kvinder/-personer”. 

Motivation
Sproget er ligesom FDF dynamisk, og det udvikler sig over tid. Mange organisationer, samfundsaktører og enkeltpersoner har taget titlerne “forperson” og “forkvinde” til sig som supplement til det traditionelle “formand”. Derfor bør vi i FDF tilpasse vores vedtægterne og give mulighed for, at de tre titler kan tages i brug på lige fod. 

Forslag stillet af FDFs hovedbestyrelse 

Indledning
I det løbende arbejde med understøttelsen af FDFs kredse med FDFs vedtægter og samværspolitikken i hånden er vi blevet opmærksomme på, at vedtægtsbestemmelserne vedrørende eksklusion og suspension ikke er hensigtsmæssigt formuleret ift. at være en god rettesnor for særligt kredsbestyrelserne, men også for hovedbestyrelsen. Det forsøges der med dette forslag at rette op på. 

Forslagets ordlyd 

Motivation
FDF vil gerne være et fællesskab for alle, men ikke for alt. I de mest alvorlige situationer kan der desværre være behov for at overveje en eksklusion. Da en eksklusion er meget indgribende, er det vigtigt, at det gøres ordentligt, og at de mest grundlæggende procedureregler bliver fulgt. Derfor foreslås det at udbygge den del af vedtægterne, der handler om medlemmets procedurerettigheder i en sag. Det medlem, der står til at blive ekskluderet, skal have ret til at udtale sig, og der skal som altovervejende hovedregel også gives en skriftlig advarsel, inden der, hvis den problematiske adfærd ikke ændrer sig, skrides til suspension eller eksklusion. Ved særligt grove tilfælde kan der naturligvis skrides til suspension eller eksklusion uden forudgående advarsel. 

Det er samtidig vigtigt, at der udelukkende sker eksklusion i de absolut nødvendige situationer. Derfor bør kredse også have tydelig mulighed for at suspendere (dvs. midlertidigt ekskludere) et medlem i de tilfælde, hvor en eksklusion er for vidtgående. 

Endelig er det med indførelsen af samværspolitikken i 2022 blevet tydeligt, at hovedbestyrelsen i helt særlige tilfælde vil være den eneste instans, der i yderste konsekvens logisk vil kunne træffe beslutning om eksklusion i en sag, hvor et medlem f.eks. på et landsforbundsarrangement eller andetsteds uden for kredsen har optrådt på en skadelig eller groft uacceptabel måde. Derfor bør hovedbestyrelsens beføjelser være klare og entydige, samtidig med at det foreslås, at det kun skal gælde medlemmer på 15 år eller derover, da alle sager vedrørende børnemedlemmer altid håndteres bedst i kredsen.  

Det må aldrig være nemt at ekskludere et medlem, men i de sjældne tilfælde, hvor det kan være åbenlyst nødvendigt, bør det ikke være FDFs egne vedtægter, der spænder ben for, at den rigtige beslutning kan træffes, og at medlemmet bliver behandlet ordentligt i processen.

Forslag stillet af FDFs hovedbestyrelse 

Indledning
Landsmødet skal ifølge vedtægterne vedtage landsforbundets budget for de kommende to regnskabsår. Landsmødet bestemmer derudover også det årlige kontingent til landsforbundet og fastsætter af hensyn til eksterne tilskudsregler kredsens minimumskontingent. Regnskabsåret følger kalenderåret. I det følgende beskrives først i kort form for hovedbestyrelsens overordnede forventninger til indeværende regnskabsår 2024 og fremover. Derefter redegøres der i mere detaljeret form for hovedbestyrelsens forslag til budget og kontingent for 2025-2026.  

Forventningerne til 2024
I slutningen af 2023 gennemførte hovedbestyrelsen en større budgetrevision med virkning for budgettet for 2024. Baggrunden for budgettilpasningen var blandt andet et lavere indtægtsgrundlag grundet det lettere faldende medlemstal, de hastigt stigende priser i samfundet samt et øget likviditetsbehov som følge af de mange investeringer, som FDF i disse år har foretaget med henblik på at sikre en mere positiv økonomisk drift i fremtiden. Samlet set medførte dette et behov for at balancere udgifterne. Der blev derfor gennemført en budgetrevision for 2024 med en tilhørende omorganisering af FDFs ansatte, som skulle medføre et overskud efter henlæggelser på ca. 550 tkr. mod et oprindeligt budgetteret underskud på 138 tkr. På nuværende tidspunkt forventes et overskud efter henlæggelser på lidt under 1 mio. Kr., blandt andet som følge af stigende takster for DUF-tilskud samt en forventning om et meget større overskud i FDF og KFUM-Spejdernes Forlag end forventet. FDF og KFUM-Spejdernes Forlag hed tidligere 55Nord, og blandt dets nuværende aktiviteter er drift af Hyttefortegnelsen.dk, udgivelse af March og lejr samt modtagelse af en andel af overskuddet fra salg af skjorter og øvrige logovarer i Eventyrsport. 

Ændret budgetopstilling
For at øge overskueligheden i budgettet er der lavet en enklere budgetopstilling, hvor flere poster samles under færre hovedlinjer end tidligere. Nedenfor redegøres for, hvad der er indeholdt i de forskellige budgetlinjer, og for de budgetterede udviklinger i dem.  

Forventninger til 2025 og 2026
Efter henlæggelser og tilbageførsel af henlæggelser budgetteres der med et overskud på 70 tkr. i 2025 og på 656 tkr. i 2026. Da der i de kommende år fortsat investeres i FDFs udvikling, kræver det et skarpt blik på landsforbundets likviditet at overholde de fremlagte budgetter. Derudover er det værd at fremhæve, at der ikke er foretaget en generel pristalsfremskrivning af budgettet, hvorfor der på mange poster skal ske besparelser, selvom beløbene er uændrede. 

Indtægter
Samlet set budgetteres med indtægter på 18,2 mio. kr. i 2025 og 19,6 mio. kr. i 2026. Da FDFs budgetter og regnskaber opstilles efter nettoprincippet, er dette ikke udtryk for den samlede omsætning, der er en del højere, og som i landslejråret 2026 forventes at være markant højere.  

Kontingentfastsættelse
Kontingentet til landsforbundet foreslås fremskrevet med 10 kr. pr. år svarende til en fremskrivning på ca. 2%. Dermed bliver kontingentet 440 kr. i 2025 og 450 kr. i 2026. Dette begrundes primært med de stigende priser. Kredsene anbefales at hæve deres kontingenter tilsvarende, så kredsens kontingentindtægter ikke udhules.  Den budgetterede kontingentindtægt for 2025 og 2026 baserer sig ud fra et forsigtighedsprincip på det nuværende medlemstal. 

For de 0-4-årige foreslås, at der fortsat er kontingentfrihed overfor landsforbundet, ligesom nystartede kredse er kontingentfritaget til landsforbundet de første to år. 

Jf. vedtægterne skal landsmødet af hensyn til eksterne tilskudsregler fastsætte minimumskontingentet for medlemskab af en FDF-kreds. Minimumskontingentet foreslås fortsat fastsat til 75 kr. pr. medlem uanset alder. 

Tilskud og gaver
Under driftstilskuddet fra DUF budgetteres igen ud fra et forsigtighedsprincip med et tilskud på baggrund af et lettere faldende medlemstal og samme antal lokalforeninger som i 2023 og 2024. Der arbejdes naturligvis stadig målrettet på, at medlemstallet skal stige, samtidig med, at antallet af aktive kredse også gerne snart skulle begynde at stige i takt med resultater fra kredsstartprojektet. Hvis vi skal opretholde et højt tilskud, forudsætter det fortsat, at alle kredse får opkrævet deres kontingenter og holdt deres årsmøder mv. 

Under øvrige tilskud og gaver budgetteres med indtægter fra momskompensation, tilskud fra Folkeoplysningsloven samt en mindre indtægt fra gaver og arv. Landsforbundet er godkendt som modtager af skattefradragsberettigede gaver, hvilket betyder, at giveren kan få fradrag for sit bidrag. De fleste donationer og pengegaver videreformidles efter givers ønske til FDFs kredse eller til FDFs internationale projekt, hvorfor landsforbundets nettoindtægt fra gaver og arv er relativt lav. 

Andre indtægter
Der budgetteres med at FDF og KFUM-Spejdernes Forlag i 2025 får et normalt år uden større lejre, hvorfor vi forventer et driftsoverskud på 500 tkr., som vi deler ligeligt med KFUM-Spejderne. I 2026 er der både FDF Landslejr og Spejdernes Lejr, hvorfor salget af logovarer forventes at stige en smule.  Der er også indregnet indtægter fra stævner og lejre, herunder landslejren samt fra landslotteriet, som hvert år kanaliserer mellem 2 og 3 mio. kr. direkte ud til kredsene. 

Under øvrige indtægter budgetteres fortsat med 0,5 mio. kr. i indtægter fra lukkede kredse pr. år. Disse midler går ubeskåret til Medlemspuljen, som finansierer kredsstartprojektet og kredspuljen til medlemsfremmende aktiviteter. Derudover er der også indregnet nogle finansielle indtægter og øvrige småindtægter. 

Omkostninger
Samlet set budgetteres med omkostninger på 19,2 mio. kr. i 2025 og 19,8 mio. kr. i 2026. Som nævnt under indtægter er budgettet opstillet efter nettoprincippet, hvorfor alle forventede indtægter fra eksempelvis ejendomme og kurser er modregnet, inden der udregnes en budgetteret nettoomkostning.  

På omkostningssiden er der ifm. omorganiseringen af FDFs ansatte i 2024 sket en reduktion af de samlede personaleomkostninger. Disse er fremskrevet med forventet løn- og prisudvikling.  

Under Aktiviteter er der afsat midler til FDFs arena, internationalt arbejde, kurser samt hovedbestyrelsesmøder og landsmøde. Budgettet er lagt an på, at landsmødet fremover skal løbe rundt, hvilket kan betyde, at der skal undersøges alternativer til Nyborg Strand. 

Under Strategi og udvikling budgetteres med 250.000 kr. i 2025 og 2026 til den almindelige implementering af visionsplanens fokusområder samt til interessevaretagelse mv. Kredsstartprojektet modtager en rammebevilling på 1,33 mio. kr. i 2025 og 1,39 mio. kr. i 2026, som kommer fra indtægter fra lukkede kredse gennem hensættelserne til Medlemspuljen.  

Kommunikationsposten er mindre end de foregående år, da udgifter til de frivillige kreatørfællesskaber er flyttet op som udvalgsudgifter. Der budgetteres derudover fortsat med udgivelse af FDF LEDEREN, Sille og Sigurd og kursuskatalog, ligesom der er sat midler af til drift og udvikling og afskrivninger på FDF.dk og KredsCMS. KredsCMS er dog brugerfinansieret, hvorfor drift og udvikling af systemet betales af de mere end 200 kredse, landsdele, netværk, arrangementer og ejerfællesskaber, der benytter sig af tilbuddet om en FDF-hjemmeside.  

På FDFs ejendomme går vi to specielle budgetår i møde. På Rysensteen budgetteres der med, at den planlagte ombygning igangsættes i midten af 2025, hvormed huslejeindtægterne midlertidigt bortfalder, og der indlægges udgifter til mulig genhusning af medarbejdere ifm. ombygningen. Fra ca. midten af 2026 budgetteres der med normal drift og huslejeindtægter fra lejere af alle kontorerne på husets 1., 2. og 3. etage. Inden for en kortere årrække forventes der forbedringer i ejendommens driftsøkonomi, ligesom kontorudlejningen forventes at ville bidrage positivt til landsforbundets likviditet.  

Der budgetteres med et overskud fra driften af Sletten i 2025 samt i 2026, hvor der er landslejr. Der budgetteres derudover med investeringer til udskiftning af køkkenmaskiner og køretøjer på Sletten samt mulig etablering af kontorfaciliteter på Æblegården. 

Under øvrige ejendomme budgetteres med normal drift og afskrivninger, og at én af landsforbundets grunde kan realiseres med en god fortjeneste.  

Under service og administration budgetteres med et lettere stigende udgiftsniveau. Denne hovedlinje dækker blandet andet over landsforbundets lovpligtige forsikringer og de tilvalgte forsikringer af alle medlemmer. Det er også herunder, at udgifterne til drift og afskrivninger på Medlemsservice, som kommer alle kredse til gode, indregnes. Derudover er der her blandt andet indregnet udgifter til IT, revision og bogføringsassistance, hvoraf sidstnævnte ifm. omorganiseringen af FDFs ansatte er blevet outsourcet til en ekstern udbyder.  

Endelig budgetteres med stigende finansielle omkostninger, da landsforbundet i øjeblikket investerer meget og derfor har et relativt højt likviditetsbehov. Forhåbentlig kan posten på baggrund af de pt. nedadgående renter holdes mere i ro. 

Forbrug og tilførsel af henlæggelser
Medlemspuljen søges med kredsstartprojektet aktiveret med en bevilling til kredsstartsprojektet på 1,33 mio. kr. i 2025 og 1,39 mio. kr. i 2026. Derudover er der også afsat 75 tkr. Pr., år som kredse kan søge til medlemsfremmende projekter. De henlægges hvert år 560 tkr. til Medlemspuljen primært fra lukkede kredse. 

Fra Julsøfonden tilbageføres der midler til at finansiere afskrivninger på ejendommene og investeringerne heri. Samtidig foreslås det dog, at overskuddet fra Slettens drift henlægges til Julsøfonden, hvorfor nettohenlæggelsen i 2026 går i nul. Derudover arbejdes der pt. på at forbedre landsforbundets likviditet ved at tilbyde FDFs kredse at indfri nogle af deres hvilende lån i Julsøfonden til en fordelagtig kurs. Ellers skal midlerne først betales tilbage, når kredsene lukker, eller når ejendomme afhændes.  

Uddannelsespuljen har indtil nu levet et relativt stille liv. Der budgetteres med bevillinger for 50 tkr. pr. år. 

Forslag stillet af FDFs hovedbestyrelse 

Forslagets ordlyd
Hovedbestyrelsen bemyndiges til, efter landsmødet, at foretage gennemskrivning, nødvendige konsekvensrettelser og sproglige tilretninger i FDFs vedtægter og standardvedtægter for kredse. Disse ændringer offentliggøres på FDFs hjemmeside. 

Motivation
Det har tidligere været praktiseret, at landsmødet giver hovedbestyrelsen bemyndigelse til, efter landsmødet, at foretage mindre redaktionelle tilretninger i FDFs vedtægter. Eftersom der på dette landsmøde er foreslået en række vedtægtsændringer, kan det blive nødvendigt at foretage en gennemskrivning af enkelte paragraffer for at højne læsevenligheden, og for at ændringerne fremtræder mest hensigtsmæssigt i det samlede vedtægtssæt. Hvis der foretages sådanne redaktionelle ændringer, skal hovedbestyrelsen kunne dokumentere, hvilke ændringer der er foretaget, hvilket skal fremgå af de relevante offentlige hovedbestyrelsesreferater og bilag. 

Hovedbestyrelsen indstiller til genvalg af Bo Grøn-Iversen, økonomichef, uddannet revisor suppleret med HD i regnskab og formand i FDF Hvidovre. 

Bo Grøn-Iversen har været medlem af FDF siden 1974 og har været valgt som landsforbundets interne revisor siden 2016.