Medlem af FDF Hjortshøj

Johanne Fyhn Elgaard

Jeg har været aktiv i FDF i mange år. Første gang som tumling og frem til leder i FDF Balle i Silkeborg. Senere som leder i FDF Hjortshøj for væbnere og pilte, og i de seneste 6 år som en del af Familie FDF. Sideløbende har jeg igennem årene været instruktør på seniorkurserne, desuden være kasserer i Landslejrudvalget 2022.

FDF er for mig et sted og et rum, hvor børn og unge oplever et fællesskab og nærvær igennem naturen, legen og engagerede voksne. Mine erfaringer og oplevelser fra FDF og aktuelle engagement vil jeg tage med ind i arbejdet i HB.

Jeg har siden maj 2024 været indsuppleret i hovedbestyrelsen for at stille op til kassererposten ved dette landsmøde. Jeg stiller op til kassererposten for at bidrage med mine økonomfaglige kompetencer blandt andet fra min økonomiuddannelse, fra kassererposten i landslejrudvalget og fra mit job som cheføkonom for en offentlig styrelse.

Jeg har med stor begejstring fulgt den siddende hovedbestyrelse de sidste måneder. Sammen med dem og kontoret har jeg udarbejdet budgetforslaget for FDF de næste to år. Det er et budget, hvor jeg mener, at FDF fortsat vil have et godt økonomisk fundament for at skabe gode rammer for kredsene og være med til at flere børn og unge oplever værdifulde fællesskaber i FDF lokalt.

Som kasserer vil jeg arbejde for, at FDF fortsætter med at have en stabil og bæredygtig økonomi også de næste mange år. Konkret ved at have fokus på balancen mellem ansatte og medlemmer i forbundet samt sikre en fortsat fornuftig drift af bygninger og ejendomme. Derudover vil jeg arbejde for FDFs strategi om, at vi sammen giver flere børn og unge et ståsted at møde verden fra. Det skal vi, fordi vi i FDF kan skabe fællesskaber og oplevelser for børn, som er meningsfulde.

Kandidater til hovedbestyrelsen

Anna Korsgaard Berg
Jannik Toft Andersen
Jan Olav Skogøy
Johanne Fyhn Elgaard
Kasper Dahl Jensen
Kjeld Christensen
Kristian Rieland
Lene Thanild Schøler
Lise Aslak Jensen
Nicolei Beier
Susanne Kolby Rahbek
Troels Peter Lund Rasmussen
Ulla Visbech