Medlem af FDF Kærby

Lise Aslak Jensen

Jeg hedder Lise, og har de seneste 4 år haft den ære at sidde i Hovedbestyrelsen. Mit daglige FDFvirke sker i FDF Kærby (Aalborg), hvor jeg er pilteleder.

I de seneste fire år har jeg i mit arbejde i Hovedbestyrelsen haft et stort fokus på, hvordan vi kan gøre hverdagen nemmere for kredsene, og det vil forsat være mit fokus. For der skal være flere børn og unge, som skal opleve det ståsted vi giver børn og unge. Det kan virke banalt, men jeg tror ikke på, at vi kommer til at sige, at nu kan vi ikke gøre mere, for kredsene er det centrale i forbundet. Det vil således forsat være mit pejlemærke i drøftelserne i hovedbestyrelsen.
Men vi kan ikke kun have fokus rettet indad, vi er også nødt til at kigge udad. Børn og unges trivsel er på dagsordenen, og kommer også til at være der i de kommende år; og her tror jeg på, at vi i FDF har noget at komme med.

FDF skal være en aktiv aktør i civilsamfundet. Jeg tror på, at vi kan tilbyde børn og unge et fællesskab, som ikke mange andre organisationer kan. Men der er for mange som ikke ved det, og derfor skal vi også begynde at blande os i debatten, og sige højt, hvad det er vi kan tilbyde.

Vi skal så at sige gøre os til for potentielle samarbejdspartnere. Jeg genopstiller, for jeg brænder for vores forbund. Et forbund som har givet mig utrolig meget, og som var et fast holdepunkt for mig op gennem teenageårene, hvor mit liv ændrede sig. Og jeg ønsker at bidrage til, at flere unge oplever dette. Og jeg håber meget, at I vil give mig muligheden for at forsætte det arbejde, som jeg har været med til at igangsætte i de seneste 4år.

Kandidater til hovedbestyrelsen

Anna Korsgaard Berg
Jannik Toft Andersen
Jan Olav Skogøy
Johanne Fyhn Elgaard
Kasper Dahl Jensen
Kjeld Christensen
Kristian Rieland
Lene Thanild Schøler
Lise Aslak Jensen
Nicolei Beier
Susanne Kolby Rahbek
Troels Peter Lund Rasmussen
Ulla Visbech