Kredshjemmesider

Sidst opdateret 05.07.2024

FDF tilbyder alle kredse et nyt hjemmesidesystem, som erstatter det eksisterende KredsCMS.

Alle kredse kan få en FDF-hjemmeside, der ikke kræver særlige forudsætninger at arbejde med. Det er en nem og billig adgang til en hjemmeside, der er let at vedligeholde, og som både kan være et flot ansigt udadtil og et praktisk værktøj for kredsarbejdet.

Om det nye system

De nye kredshjemmesider er bygget i WordPress i en builder kaldet WP Bakery. Kredsen kan få en kredshjemmeside, som allerede er bygget og kun kræver minimal tilpasning af teksten. Her kan I tilpasse opbygningen af hjemmesiden, så den bliver helt jeres egen.

Hjemmesideprojektets driftstatus

Vises din kredshjemmeside ikke?

Der kan være forstyrrelser i visningen af nuværende kredshjemmesider. Alle kredshjemmesider er online og kan findes på http://kredscms.fdf.dk/kredsnavn, og langt de fleste kan også findes via http://fdf.dk/kredsnavn.

Hvis en kredshjemmeside ikke vises, skyldes det sandsynligvis et lokalt problem, hvor nogle konstellationer af enheder og browsere ikke vil tillade visning af en ”usikker” side på http. Der er desværre ikke en central løsning på problemet, men i nogle tilfælde vil problemet for den enkelte bruger kunne løses ved at rydde cachen på enheden.

Hvornår begynder de nye sites at blive oprettet?

Alle bestilte sites er oprettet. I uge 28 og 29 håndteres bestillinger ikke, så alle bestillinger, der indsendes i denne periode, bliver oprettet fra uge 30 og frem.

Aktivering af de nye sites vil ligeledes ske fra uge 30 og frem.

Vigtig dato

Det “gamle” kredshjemmesidesystem i Umbraco lukker helt ned den 1. november 2024. Bruger I KredsCMS nu, er det derfor vigtigt, at I finder en ny løsning inden da – enten at bestille en ny KredsCMS-side eller oprette en hjemmeside hos en anden udbyder.

Pris

Prisen for det nuværende kredsCMS er 400 kr. pr. år. Det bliver den samme pris for brugen af det nye system for resten af 2024.
Der vil ikke blive opkrævet et opstartsgebyr for at gå over på det nye system.

Der er dog omkostninger forbundet med at drifte et nyt og forbedret hjemmeside-setup, og derfor forventer forbundskontoret, at der vil komme en prisstigning for hjemmesiden fra 2025. Prisen for det nye kredsCMS vil fra 2025 vil være 650 kroner, og derefter fremskrives prisen med 3%.

Dette er med til at sikre, at tekniske fejl kan løses, systemet opdateres og vedligeholdes. Og når mange kredse benytter sig af KredsCMS kan vi samtidig holde udgifterne nede for den enkelte kreds.

Betaling fremadrettet

Kredsen er hidtil blevet opkrævet bagudrettet. Det vil forbundskontoret gerne lave om på, da det er uhensigtsmæssigt at opkræve bagudrettet, ikke mindst for kredsregnskabets skyld.

Det betyder, at de kredse, som bruger KredsCMS og ønsker at gøre brug af det nye system, vil blive opkrævet to gange her i 2024: Her i foråret for brugen af hjemmeside i 2023, og i august for brug af hjemmesiden i 2024. Opkrævning for kredshjemmeside vil fra 2025 og fremover ske i første kvartal.

Kombiner, så det passer til din kreds

Der er mange muligheder for setup omkring kredsCMS, her er en kort forklaring.

Domæne:

  • Det er muligt at FDF stiller domæne til rådighed for kredsens hjemmeside. Der kunne f.eks. være https://fdf.dk/andeby
  • Det kan også være at kredsen selv har et domæne f.eks. https://fdf-andeby.dk

Site:

  • Kredsen kan vælge at bruge KredsCMS til opbygge hjemmesiden
  • Kredsen ønsker selv at lave hjemmesiden i et andet system

Det giver mange kombinationer:

Lavet i KredsCMS

  • … og kan findes på https://fdf.dk/andeby er den helt enkle og kræver ikke noget FDF ikke stiller til rådighed.
  • … og kan findes på https://fdf-andeby.dk
  • … og kan findes på både https://fdf.dk/andeby og https://fdf-andeby.dk

Lavet i eget system

  • … og kan findes på https://fdf.dk/andeby
  • … og kan findes på https://fdf-andeby.dk
  • … og kan findes på både https://fdf.dk/andeby og https://fdf-andeby.dk

Forsidedesign

Her er en smagsprøve på, hvordan de nye kredshjemmesider kommer til at se ud. Nederst på siden kan du se hele forsidedesignet.

Designet har en tydelig visuel sammenhæng med det nye FDF.dk, da de er lavet af samme webbureau.

Kort om det gamle KredsCMS, som udfases

Den Umbraco-version KredsCMS er bygget på har haft EOL (End of life) i september 2023.

Der vil derfor umiddelbart ikke blive brugt yderligere ressourcer på at fejlrette eller nyudvikle til KredsCMS i umbraco.

Kendte fejl
Der er på nuværende tidspunkt følgende kendte fejl, der ikke vil blive rettet:

  • Instagramfeedet i bunden virker ikke
  • Nyheder fra FDF.dk vises ikke ved siden af egne nyheder
  • Visning af kalenderbegivenheder fejler i nogle browsere
  • Adgang via https understøttes ikke længere

Brug for hjælp?
Send en mail til FDF@FDF.dk