Børneattester i FDF

Der skal være en børneattest på alle voksne i FDF, og den indhentes digitalt.

I FDF skal der indhentes børneattester på alle personer, der som led i udførelsen af deres opgaver har direkte kontakt med børn under 15 år eller som har mulighed for at opnå kontakt med disse børn.

Børneattest skal indhentes:
  • senest tre uger efter personen har været tilknyttet FDFs arbejde i mere end tre gange på tre måneder
  • straks, hvis personen har direkte kontakt med børn under 15 år, i en sammenhængende periode af mere end fire dages varighed.

Personer, som har noteret domme på børneattesten, kan ikke være medlem af FDF.
Børneattesten gælder i 3 år.
Dette er beskrevet i Vedtægter for Frivilligt Drenge- og Pige-Forbund, FDF § 4 stk. 8 og §7 stk. 8

I Folkeoplysningsloven står at kredsene skal afgive en erklæring til kommunen om, at der er indhentet børneattester på relevante personer for at kunne få tilskud jævn før Folkeoplysningsloven.

Hovedbestyrelsen har besluttet at landsforbundet indhenter børneattest på alle medlemmer over 18 år.

Derudover henter landsforbundet på:
  • Medlemmer over 15 år der har en lederrolle på et hold eller en klasse
  • Personer over 15 år der har funktion i Medlemsservice, der giver adgang til medlemsdata.
  • Personer over 15 år med funktionen “Børneattest – Påkrævet”

Børneattesterne vil blive fornyet hvert 3. år.

Rent praktisk

  • Hver nat danner Medlemsservice børneattestkladder for de medlemmer, der skal have en børneattest og ikke har det (fordi de er nyindmeldte, er blevet 18 eller den gamle er ved at løbe ud)
  • Medlemsservice indhenter nu folks CPR-nummer ved at sende dem en mail om, at de skal logge på Medlemsservice
  • Så sender forbundskontoret CPR-nummeret til politiet
  • Politiet spørger nu om tilladelse til, at børneattesten bliver hentet via digitalpost
  • Når der kommer et blankt svar tilbage, bliver den automatik registret i Medlemsservice

Børneattestansvarlig i kredsen

I Medlemsservice er der en funktion, der hedder Børneattestansvarlig. Opgaven for den børneattestansvarlige i kredsen er at:

  • Hjælpe kredsleder/medlemsansvarlig med, at alle medlemmer står korrekt registreret i Medlemsservice (inkl. korrekt fødselsdato)
  • hjælpe med, at de får indtastet deres CPR-nummer i Medlemsservice
  • hjælpe med, at de får godkendt anmodningen i deres eBoks