Medlem af FDF Odense 2 Dyrup

Susanne Kolby Rahbek

Med ydmyghed og glæde har jeg taget imod opfordringen og stiller mig nu til rådighed som kandidat til hovedbestyrelsen i FDF. Jeg har energi og lyst til at bidrage til arbejdet med at gøre FDF til den allerbedste fritidsaktivitet for børn, unge og voksne.

Jeg har været aktiv FDF’er i mange år, både som aktiv leder for en hel masse børn i FDF Silkeborg 1 og Odense 2 Dyrup og som lejrpræst, oplægsholder på lederuddannelse, bestyrelsesmedlem på Tommerup Efterskole m.v.

I FDF har vi noget på hjerte og vi lærer hinanden at indgå i trygge fællesskaber, mens vi laver sjove og udfordrende aktiviteter sammen. Med min baggrund i Folkekirken vil jeg blandt andet arbejde for, at forkyndelsen og den kirkelige grundsten i FDF vedbliver at være meningsfuld og synlig. Vi skal holde fast i, hvor vi kommer fra og hvad vi tror på, så vi kan give børn og unge et værdifuldt ståsted at møde verden fra.

Jeg er uddannet præst, 46 år og bosiddende på Sydfyn. Til dagligt arbejder jeg i KFUM’s Sociale Arbejde som diakonikonsulent og projektleder med emner som teologi, diakoni, værdibaseret faglighed og frivillighed.

Kandidater til hovedbestyrelsen

Anna Korsgaard Berg
Jannik Toft Andersen
Jan Olav Skogøy
Johanne Fyhn Elgaard
Kasper Dahl Jensen
Kjeld Christensen
Kristian Rieland
Lene Thanild Schøler
Lise Aslak Jensen
Nicolei Beier
Susanne Kolby Rahbek
Troels Peter Lund Rasmussen
Ulla Visbech