Dramamærket

Mærketype:
Ikke opdateret

Mærkeudvikler:
Mathias Øjsen og Morten Overgaard, FDF Hjortshøj, 2020.

Formål:
Dramamærket er til for at skabe gode og ”leg-rige” oplevelser for både FDFerne og lederne. I dramamærket kan vi lege ligeværdigt og skabe rum til refleksion og samtaler. Lederen er den, som skaber rammen for, at FDFerne deltage og skabe drama, samt opleve at være tilskuer og lytte på andre.

FDFerne kan få medansvar og indflydelse i aktiviteterne, hvis lederen tør at give slip og lade medlemmerne interagere og forme indholdet i en given aktivitet. Dramaaktiviteter er en storartet mulighed for at skabe et stærkt fællesskab for sin FDF-klasse. Her er der mulighed for at man kan se hinanden i nye sociale kontekster, hvor intet er forkert.

Derfor tager vi mærket

Børn leger og påtager sig roller automatisk. Når de ser voksne lege med, sker der magiske ting. Igennem temaløb og -lejre, hvor udklædning og sminke er en del af legen, skabes et godt fundament for drama.Børn leger og påtager sig roller automatisk. Når de ser voksne lege med, sker der magiske ting. Igennem temaløb og -lejre, hvor udklædning og sminke er en del af legen, skabes et godt fundament for drama.

Aktivitetsforslag 1

Find udklædnings- og sminkekassen frem og leg. Det kan godt tage et helt møde, men man kan også sagtens klæde sig ud og bagefter lege ståtrold.

Aktivitetsforslag 2

Lad børnene deltage i et temaløb, hvor ledere er sminket og/eller klædt ud og i rolle. Børnene må også meget gerne være klædt ud.

Aktivitetsforslag 3

Lav en temalejr – eksempelvis sommerlejr eller weekendtur, hvor temaet er bærende for hele lejren.

Vejledning

Aktiviteterne kræver udklædningstøj og ledere, som tør lade børnene lege. Ledere som lever sig ind i rollen og legen og får børnene til lege med.

Derfor tager vi mærket

Vi sætter fokus på forskellige følelser, hvad de gør ved os, og hvordan de kan bruges i drama. Ved at snakke om og bruge dem i leg lærer man ikke kun noget om sig selv men også om andre.

Aktivitetsforslag 1

Prøv at lave forskellige lege, med forskellige følelser, og tal bagefter om, hvad det gør ved legen, når man fx er sur eller glad, imens man leger tik.

Aktivitetsforslag 2

Øv jer på at vise følelser. Start med at snakke om forskellige følelser, hvilke kender I? Hvordan reagerer man, når man føler sådan? Hvordan har man det, når man føler sådan? Stil jer derefter i mindre grupper og vis hvordan man ser ud, når man er glad, lykkelig, vred, misundelig, ked, bange, forelsket, pinlig.

Aktivitetsforslag 3

Brug Disney/PIXAR filmen Inderst inde som udgangspunkt for en temalejr.

Vejledning

Aktivitet 1. I kan også dele en græsplæne eller et rum op i to banehalvdele, som repræsenterer hver sin følelse. Gå så frem og tilbage mellem de to banehalvdele, løb frem og tilbage, kravl, list, gå baglæns; alt imens i udtrykker følelserne, som skifter når man krydser midterlinjen. En leder bestemmer løbende, hvornår der skiftes mellem følelserne, ved at råbe en ny følelse, så man kommer igennem et stort udvalg af følelser.

Aktivitet 3. Vis filmen den første aften, og lav aktiviteter inspireret af filmens tema. De fem hovedpersoner er hver en følelse: Glæde, Frygt, Afsky, Triste og Vrede. Lad filmen være inspirationskilde til aktiviteter, løb, andagter og lege. Hav især filmens morale, omkring at ingen følelser er forkerte, og at der skal være plads til alle følelser er rigtige at have, for øje.

Derfor tager vi mærket

Det kildrer i maven, når man stiller sig op foran nogen og viser, hvad man har øvet sig på.

Aktivitetsforslag 1

Deltag udklædt i en sketch foran et publikum

Aktivitetsforslag 2

Deltag udklædt i en andagt eller gudstjeneste

Aktivitetsforslag 3

Lav et mini-lejrbål hvor alle deltager i en sketch, konkurrence eller sangleg.

Derfor tager vi mærket

Vi vil gerne give FDFerne en fornemmelse af at være med til at skabe noget og dermed give dem ejerskabsfornemmelse og stolthed.

Aktivitetsforslag 1

Find på jeres helt egen sketch eller konkurrence og fremfør dem til et lejrbål for resten af kredsen.

Aktivitetsforslag 2

Lav en cirkusforestilling, med forskellige artister, dyr og musik. Lav selv kostumer, masker og rekvisitter til et cirkuset.

Aktivitetsforslag 3

Giv FDFerne mulighed for at skabe deres egen form for underholdning.

Vejledning

Aktivitet 1. Kan gøres ved at dramatisere en vits.

Aktivitet 2. Dette kræver mange materialer og god tid. Eks. Stærk mand, tryllekunstner, linedanser, løvetæmmer, ildsluger, jonglør mm. Det giver ejerskabsfornemmelse at have været med til at producere noget af det, som foregår på scenen, så selv hvis man ikke har lyst til at stå på scenen og performe, kan man deltage igennem kulisser eller kostumer.

Derfor tager vi mærket

At deltage og reagere på andres handlinger er drama, så at skabe noget med andre for at fremvise det er fantastisk.

Aktivitetsforslag 1

Lav 0-tekst impro A: Skal vi gøre det? B: Det ved jeg ikke, hvad synes du? A: Jeg synes vi skal. B: Okay, så gør vi det

Aktivitetsforslag 2

Lav impro øvelser ud fra de 10 impro regler: 1. Accepter alle bud 2. Giv og tag imod tilbud 3. Brug konflikt og status
4. Skab en historie 5. Hold ét fokus 6. Stol på din fantasi 7. Brug din første idé 8. Hjælp hinanden 9. Drop planlægning 10. Kom igen!

Øvelserne sværhedsgrad afhænger i kraftig grad af aldersgruppen.

Aktivitetsforslag 3

Hold åben scene, hvor alle slags optrædener er velkommen.

Inspiration

Bog: 117 nul tekster af Lotte Kjællerup

Bog: Impro – improvisation og teatersport, af Keith Johnstone.

Bog: Dogme Impro, af Kim Von Bülow.

Vejledning

Aktivitet 1. 0-tekst er et lille tekststykke som ikke er sat i nogen scene. Det er derfor op til dem, som skal spille scenen, at finde på hvad der sker ved at dramatisere replikkerne. I kan skrive jeres egne 0-tekster eller en leder kan have fundet på nogle inden.

Aktivitet 2. Det er vigtigt at have talt om improvisation som en disciplin inden for drama, hvor det at turde fejle er et vigtigt aspekt af legen. Børnene skal have snakket om de 10 regler, som er udgangspunktet for at lave impro. Der findes et utal af impro øvelser, og hvis man er nybegynder, er det en god ide at finde nogle lette øvelser at starte ud med.

Aktivitet 3. Giv FDFerne udfordringen at komme op med et indslag, som de har en tidsbegrænset periode til at finde på og øve i, fx 30 min. eller en time. Det kræver stor tillid til leder og børn, trygge ramme og en masse støtte, for at det skal lykkedes med at lave åben scene. Det handler om at lade børnenes fantasi og færdigheder få frit spil. At udfordre dem, så de presses og måske laver noget de ikke helt har prøve før.

Derfor tager vi mærket

Når vi laver drama, er hele kroppen i spil – mimik, gestik og stemmen. Vi mærker, hvad vi er gode ting og trygge ved – og hvad der udfordrer.

Aktivitetsforslag 1

Lav Gæt og grimasser over eksempelvis March og lejr-sange.

Aktivitetsforslag 2

To personer mimer en situation – to andre laver alle lydene i scenen.

Aktivitetsforslag 3

Lav et møde, hvor I udforsker forskellige udtryksformer med kroppen og stemmen.

Vejledning

1. Find en March og lejr, del jer i to hold. En deltager fra det første hold slår op på en tilfældig sang og skal via fagter og uden lyde få sit hold til at gætte sangen. En leder kan også på forhånd have valgt sange ud, og skrevet dem på nogle sedler. Aktiviteten kan gøres på tid, eller ud fra hvilket hold der først får 10 rigtige.

2. To personer går op for at spille en situation, det kan fx være “En hemmelig agent gør sig klar til arbejdet om morgenen” eller “En dårlig dag i skolegården”. De to på scenen må kun mime. De to andre som er valgt, skal stå for at producere hele lydkulissen. Dvs. at de skal lave alle lydene som passer til scenen, fx. når døre åbner og lukker, en pistol lades og affyres eller telefon ringer. Det fungere rigtig godt, hvis spillerne på scenen bruger lydene i lige så høj grad, som dem der laver lyde bruger de ting som mimes.

Derfor tager vi mærket

Vi vil udfordre den almindelige forståelse af lejrbålet, og hvad det indeholder.

Aktivitetsforslag 1

Spil en sketch med forskellige genrer, fx ”Har du majs?” eller “Bolcher fra øverste hylde” spil den som en gyser, en romance, en opera, Sci-fi mm.

Aktivitetsforslag 2

Udfør et lejrbål, men gør det baglæns!

Aktivitetsforslag 3

Genopfind lejrbålet og lav noget, som I ellers ikke forbinder med lejrbål.

Vejledning

1. Det vigtige i denne leg er ikke hvilken sketch man spiller, blot at det er én, som de fleste kender. Og så er det vigtigt at overdrive genrens karakteristika. Sketchen kan godt spilles som den plejer, og så til sidst blive afbrudt af en instruktør som råber CUT! og nu kommer ind og beder om en rigtig kærligheds romance, en western, en Sci-fi, en gangster, en opera mm. På den måde bliver det tydeligt for publikum, hvilken sketch der ændres, og forventninger til genrerne sættes klart op.

Derfor tager vi mærket

Kom ud af de trygge rammer og optræd for fremmede mennesker. Det rykker vores grænser og er sjovt.

Aktivitetsforslag 1

Udfør et krybbespil i den lokale kirke.

Aktivitetsforslag 2

Lad et drama udspille sig i den lokale brugs eller købmand, eksempelvis i slowmotion eller lydløs mime.

Aktivitetsforslag 3

Planlæg og udfør en offentlig optræden på et offentligt torv, eksempelvis flashmob, en dans eller en sang med fagter.

Vejledning

1. Eksperimentér gerne, så det ikke bare bliver til et klassisk krybbespil.
2. Husk at indhente tilladelse fra eksempelvis brugsuddeleren.
3. Husk at indhente tilladelse ved politiet, hvis det kræves i det offentlige rum.

Derfor tager vi mærket

Vi vil opleve, hvordan drama udspiller sig anderledes, når det medieres på eksempelvis sociale medier.

Aktivitetsforslag 1

Optag en musikvideo. Eksempelvis over en March og lejrsang. Del den gerne på kredsens YouTube-kanal eller på kredsens Facebook-side.

Aktivitetsforslag 2

Lav en podcast/vlogcast, som handler om FDF eller kredsen. I kan eksempelvis snakke om hvad FDF er jer, hvorfor I går til FDF – eller noget andet, som kan være spændende for andre at høre eller se. Afspil det for hinanden bagefter og snak om, hvorfor I har valgt at gøre som I gjorde.

Aktivitetsforslag 3

Brug digitale virkemidler I jeres arbejde med drama.

Vejledning

1. Det kræver selvfølgelig optageudstyr, men de fleste mobiltelefoner har i dag et godt kamera. Det store arbejder ligger i at redigere optagelserne, det kan godt tage lang tid, og kræver at man kan bruge et filmredigeringsprogram på computeren. I kan arbejde med rigtige mennesker, men også med stop motion. De fleste har funktionen til at lave en stopmotion film. Ellers kan man downloade en app, fx Stop Motion Studio.

2. Man kan starte med at tale om, hvilke youtubere, FDFerne kender, eller hvilke podcast de lytter til.
Og snak så derefter om, hvad der kunne være sjovt at lave/snakke om/optage. Det kræver også filmredigering programmer.

3. Husk rettigheder til sange, foto og video. Hvis der er spørgsmål til dette, kan FDFs kommunikationsmedarbejdere hjælpe.

Derfor tager vi mærket

Det kræver meget at lave godt drama, om det er ved lejrbålet, på en scene, et torv, på YouTube osv. Overblik, idéer, indlevelse og ikke mindst instruktion. Det er kæmpe opgave og en fantastisk oplevelse når det lykkes, både for én selv, men ikke mindst for de andre.

Aktivitetsforslag 1

Stå for planlægningen og instruktionen af et stort temaløb. Det er dit/jeres ansvar at instruere alle dem, som skal spille en rolle. Du/I har stået for historiedelen, kostumer og roller.

Aktivitetsforslag 2

Lav, tilrettelæg og instruer en Liveudsendelse via din kreds el.lign. Dette kunne f.eks. være en liverappotage fra et tværkredsligt, landsdækkende FDF-event.

Aktivitetsforslag 3

Stå for instruktionen og hver en del af en større optræden i forbindelse med et tværkredseligt event; fx Væbnermesterskabet, netværksweekend, Seniorvæbner- eller Seniorkurser, Landslejr

Vejledning

Som leder skal du fungere som sparringspartner.

Det letteste medie at sende live fra, er nok Facebook.