Friluftslivsmærket
Mærketype:
Ikke opdateret
Mærkeudvikler:
Kim Horsevad, FDF Hjallerup, 2020.
Formål:
Friluftsliv handler primært om at opleve frihed og samhørighed gennem naturoplevelser. Dem glimrende danske filosof Ludvig Feilberg omtalte store naturoplevelser som ”mulighedsforhøjende tilstande”. Vi kan nå sådanne naturoplevelser gennem forløb eller aktiviteter hvor deltagerne oplever: Oplevelsen af at være del af et meningsfuldt og givende fællesskab
Oplevelsen af at mestre en given færdighed – som, når denne operationaliseres i naturmiljøet – giver deltageren udvidede oplevelsesmuligheder. Oplevelsen af storslået natur Oplevelsen af at egne handlinger har betydning for positiv forandring af egen situation
Vejledning
2: Man kan let lave fælder, så man kan få et indblik i, hvilke dyr der findes i området. Man kan bruge elektronisk grej til at optage – gerne i slovmotion – hvordan en flue fanges i et edderkoppespind. Et så simpelt dyr som myrer kan give anledning til rigtig mange spændende iagttagelser. Læg en beholder med sukkervand i afstand fra myreboet. Iagttag hvorledes myrene opdager føden – og hvorledes den første myrer kommunikerer opdagelsen til resten af boet. Og – blot for en ordens skyld: Alle dyr med seks ben er insekter. Alle dyr, som ikke har seks ben er ikke insekter. Edderkopper har otte ben og er ikke insekter – de er spindlere...3: Fuglesangen, som vi mennesker har vænnet os til at betragte som smuk, er i virkeligheden fuglenes hævdelse af deres territorie. Når solsorten en forårsaften sidder i toppen af et højt træ og triller dens melodiske og bløde fløjtetoner er det i virkeligheden et krigsråb til skræk og advarsel blandt artsfællerne om, at området er optaget!
Læg mærke til, hvordan lyden ændre sig, når solsorten bliver forskrækket. I flugten udsendes et højt alarmkald i et meget højt toneleje, som er helt anderledes end det toneleje, solsorten normalt synger i. Dybere toner er lette at stedfæste, hvilket er positivt for fuglen, der ønsker at hævde sit territorie. Høje (højfrekvente) lyde er derimod langt sværere at positionsbestemme, hvilket selvfølgelig er en fordel for en flygtende fugl, som gerne vil advare artsfæller om en faresituation.
Derfor tager vi mærket
Naturoplevelse handler meget om iagttagelse. At vænne sig til at lægge mærke til detaljer er utroligt vigtigt for at kunne finde vej – og at vænne sig til at stoppe op og nyde udsigten er utroligt vigtigt for at opnå en æstetisk oplevelse af naturen.
Aktivitetsforslag 1
Spor et dyr eller menneske gennem terrænnet. Uanset om ens nærmiljø er bynære parker eller Rold Storskov, er der spor at finde. Spor fra små og store dyr. Spor fra mennesker. Spor fra fugle.
Aktivitetsforslag 2
Tag på opdagelse i insekternes drabelige verden.
Aktivitetsforslag 3
Besøg frontlinen i fuglenes territoriekamp. Uanset sted og årstid er der næsten altid fugle i nærheden. Om foråret og i forsommeren kan man opleve et sandt kor af fuglestemmer om morgenen, men fuglene giver lyd hele året. Prøv at identificere fugle ud fra sangen. Der er mange websider og apps til formålet. Lav en optagelse af sangen og afspil for fuglen. Reagerer den? Kan du lokke fuglen tættere på?
Derfor tager vi mærket
Meget få mennesker oplever mørke. Endnu færre mennesker oplever mørke i naturen. I vil opdage en verden, som er mindst lige så spændende som om dagen – og I vil opleve, at øjenene langsomt vænner sig til mørket.
Aktivitetsforslag 1
Tag på mørkevandring. Find et skovområde, en kyststrækning, et hedeareal eller lignende – så langt væk fra lys og beboelse som muligt. Gå en tur, så der er tid til at vænne øjnene til mørket og tid til at blive fortrolig med nattens lyde.
Aktivitetsforslag 2
Find stjerner og planeter i mørket.
Alle skal finde Karlsvognen (som på vores breddegradder er oppe hele døgnet – uanset årstid) og bruge Karlsvognens ”bagsmæk” til at finde Nordstjernen.
Aktivitetsforslag 3
Tag på mørkeklatring. Oplevelsen af at klatre de større træer i mørke er fantastisk! Og den der ikke har prøvet og sidde om natten og føre dybe filosofiske samtaler med en god ven/veninde 25 meter oppe i toppen af et let svajende egetræ med månelyset glinsende over de stålgrå blade, er virkelig gået glip af noget!
Vejledning
2: Denne aktivitet virker bedst i de mørke måneder – og er fuldstændig afhængig af at der er nogenlunde skyfrit vejr… Find det mørkeste sted I har mulighed for at være og lad øjnene vænne sig til mørket. Læg derefter mærke til hvorledes stjernerne bliver tydeligere og tydeligere i takt med at øjnene vænner sig til mørket.Der er mange websider og apps der beskriver stjernehimlen. Nogle kan installeres således at man blot peger telefonen mod himlen – og så vises et stjernekort over hvad man ser. Der er altså gode muligheder for at lave aktiviteten selv om man ikke selv er en ørn til stjerner. Der er mange sagn og drabelige beretninger knyttet til stjernebilledernes navne. Hav eventuelt forberedt et par af disse historier – mange gange giver det en større oplevelse når noget kan sættes i en fortællemæssig ramme (narrativ kontekst).
3: Når først banen er rigget er der sikkerhedsmæssigt næsten ingen forskel på at klatre i dagslys og om natten, men mørkeklatringen stiller meget store krav til instruktøren om at kunne rigge ruter i mørke – og kunne udføre en eventuel redningsklatring effektivt, sikkert og roligt i mørket.
Note: Vær forberedt på at mennesker kan reagere uventet. Nogle oplever nattemørket som en truende – nærmest klaustrofobisk – fornemmelse i træet. Check med dig selv og den instruktør, du evt. har med til opgaven, at du/I rent faktisk kan fungere hensigtsmæssigt, roligt og inspirerende under de forhold, I vælger!
Derfor tager vi mærket
For at kunne opleve naturen er man nødt til at kunne finde vej. Moderne hjælpemidler har gjort den kunst meget lettere, men old-school metoderne er nu ganske rare at kunne!
Aktivitetsforslag 1
Naviger med apps og GPS.
Aktivitetsforslag 2
Prøv oldschool-navigation. Hvordan fandt man vej før GPS? Kort og kompas eksisterer stadig, og man kan finde på mange forskellige udfordringer.
Aktivitetsforslag 3
Planlæg og gå en rute. Planlæg en rute på kortet og gå den derefter i virkeligheden. Det er indlysende, at sværhedsgraden kan tilpasses den konkrete deltagergruppe – lige fra enkle ture i lokalt bymiljø til avanceret turplanlægning i krævende terræn.
Vejledning
1: Der findes myriader af forskellige apps til GPS på telefonen. Prøv at bruge lidt tid på - enten som forberedelse til et møde eller som mødeaktivitet - at gennemgå nogle af de forskellige apps. Vurder fordele og ulemper og lær deltagerne, hvordan appen bruges. Der er mange muligheder - lige fra helt simple GPS-apps, som blot giver dig positionen og til avancerede navigationsprogrammer med downloadbare kort. Husk at det kan være en fordel til friluftsformål at benytte en app, hvor kortene kan downloades til lokal lagring i stedet for streaming via skyen. Det er ikke sikkert, der er forbindelse, når I står ude i terrænnet og skal bruge appen.2: Find en statsskov og gå efter kompasretning adskillige kilometer gennem terrænnet. Hvis det er for let, så gør det individuelt. Skal man have mere udfordring, så gør det om natten uden lygter, men blot via kompassets selvlysende punkter.
En anden vinkel kunne være at udregne ens position efter observation af enten stjerner eller solen – som man gjorde på skibene i gamle dage.
Derfor tager vi mærket
Ild er essentiel for al udendørsliv. Det er bålet, der liver lys og liv i lejren – og det er ilden, der giver mulighed for at lave varm mad, når dagens strabadser er ovre.
Aktivitetsforslag 1
Tænd ild som stenalderens stammefolk. Lav ild ved at gnide to pinde mod hinanden! Det kan faktisk lade sig gøre – man skal bare vide hvordan!
Aktivitetsforslag 2
Tænd ild som pelsjægerne i Alaska. Hvis I virkelig kan ildtænding, så kan I tænde bål med kun een tændstik. Hemmeligheden er forberedelse. Rigtig mange små pinde med fint snittede “fjer” – de såkaldte feathersticks – giver let ildtænding.
Aktivitetsforslag 3
Tænd ild med gnister.
Vejledning
1: Den enkleste måde er det der kaldes et ildbor. Her tvindes en pind rundt i et hul, hvorved der dannes meget friktionsvarme. Friktionsvarmen antænder til sidst træsmulderet, således at det begynder at gløde.3: Ildstålet kender de fleste i dag, men hvor mange er egentlig sikker i benyttelsen? Det er med blot at sprede en vild flok gnister ud over optændingen virker ikke - man skal kunne fokusere gnisterne. Så er det til gengæld et rigtigt virksomt værktøj, fordi det er upåvirket af vand.
Skal det være let så tænd en vatrondel. Gnid vatrondellen i vaseline - eller dyp den i sprit forinden - så har du et formidabelt optændingsmateriale som enkelt tænder et hvilket som helst bål. Skal det være svært, så lav feathersticks og tænd dem direkte med ildstålet. Skal det være sværere, så dyb træet godt i vand inden (så skal ``fjerene`` i feathersticks blot laves endnu tyndere, så tænder selv ret vådt træ!)
Er man til vanskeligere udfordringer, så kan man også lave gnister ved at slå hærdet stål sammen med en skarp flintesten. Gnisterne her er langt svagere end gnisterne fra det moderne ildstål, men er forberedelserne lavet rigtigt kan de sagtens tænde en glød – det var trods alt på den måde man lavede ild i vikingetiden og middelalderen…
Det bedste optænding er tørrede og behandlede skiver af fyrsvampen, men det er en længere proces at forberede rigtigt. Forkullede vatrondeller giver en rigtig god erstatning. Det er måske ikke helt ”autentisk”, men det er godt nok til at give deltagerne en god oplevelse – og det er i grunden det det hele drejer sig om. Meget få af os kommer i en reel situation hvor vi kun kan lave ild ved at slå flint mod stål!
Skal det være endnu mere vanskeligt – og også lidt ”mystisk”, så skal du have fat i nogle sten som kaldes ”Pyrit”. Når disse slås mod hinanden dannes der gnister. Gnisterne er svage, men de er der – og de kan tænde ild. Det er pyritsten som er årsag til de mange myter hos stammefolk verden over om sten der ”i fordums tid” slog gnister når de blev slået sammen.
Derfor tager vi mærket
Telte og shelters er herlige, men at kunne skabe ly og læ udelukkende med naturmaterialer er en essentiel overlevelsesteknik hvis noget “går galt” på turen.
Aktivitetsforslag 1
Overnat i en naturbivuak. Lav en vandtæt bivuak udelukkende af naturmaterialer. Grangrene er fine til formålet. Skal det være svært, så undlad at medbringe snor. Skal det være let, så medbring snor – og lav øvelsen en varm sommernat. Mere udfordring: Uden snor, uden stålværktøj en regnvåd og blæsende novembernat.
Aktivitetsforslag 2
Byg en Quinzee. Det er rigtig sjældent at man om vinteren har sne nok i Danmark til at vi kan bygge iglooer. Og når vi endelig har sne nok, så er det ikke den rigtige type… Grønlændernes sprog har oer 50 forskellige ord for sne – fordi der er så mange typer og de hver især har forskellige egenskaber.
Men vi kan lave quinzees. Man starter med at samle sne fra et større område sammen i en dynge. Når dyngen er blevet stor nok lader man den stå et par timer. Herefter stikker man 20cm lange tynde kviste ned i dyngen og udhuler denne indefra. Kvistene virker som afstandsholdere, således at man ikke laver taget for tyndt.
Husk udluftningshuller. Mindst et knytnævestort hul i hver ende af shehulen.
Aktivitetsforslag 3
Hold dig varm – Nødteknikker mod hypotermi. Hypotermi er underafkøling. Og det er farligt. Rigtig farligt. Hvis man er turleder for andre om vinteren bør man derfor have overvejet forskellige nødteknikker hvis der opstår situationer hvor en deltager er i risiko for at blive underafkølet.
Vejledning
Nogle af disse teknikker kan være rigtig fine at træne med deltagerne forinden. Eksempelvis brug af en vindsæk eller hvorledes man kan holde sig varm vha en affaldssæk og et fyrfadslys. Affaldssækken skal gerne være en af de helt store 200l. Man klipper/river et lille hul til ansigtet, således at man kan tage posen over hovedet med ansigtet stikkende udenfor og posen hængende som en hætte/kappe. Derefter sætter man sig ned i skrædderstilling, placerer et tændt fyrfadslys mellem sine ben og nyder varmen. Pas på, for selv om teknikken er meget virkningsfuld, så er den ikke risikofri. Man skal være varsom med fyrfadslyset, således at man ikke tænder ild til sig selv, plasticposen eller underlaget. Lav evt en lille ``lysestage`` af en cola-dåse. Man skal være varsom med at have ansigtet uden for posen, så man ikke besvimer/dør af af kulilteforgiftning. Men tager man behørigt hensyn til disse risici, så kan teknikken rent faktisk redde liv.Derfor tager vi mærket
Med den store mediefokus på “overlevelsesprogrammer”, så er der en stigende interesse for at finde mad i naturen. Der er masser af spiselige, sunde og nærende planter i den danske natur.
Aktivitetsforslag 1
Lav te af grannåle.
Aktivitetsforslag 2
Lav og smag på birkesaft.
Aktivitetsforslag 3
Lav suppe af rødder og rodskud fra dunhammer. Saml rødder og dunhammer og lav en lækker suppe.
Vejledning
1: Pluk en god stor håndfuld af de nyeste grannåle, du kan finde. Læg dem i en gryde og hæld kogende vand over. Lad trække et par minutter, og hæld derefter vandet i en kande. Du har nu lavet grannåle-te. Det smager ret godt og giver en umiddelbar association til skov, vildmark og grantræer. Teen kan laves året rundt, men er bedst på helt nye skud om foråret.2: Denne aktivitet kan kun laves om foråret - lige omkring løvspring. Finde en fingertyk gren og save denne over. Saften vil flyde ud, med denne metode vil træet have mulighed for at lukke såret efterfølgende, så det har bedre overlevelseschancer fremadrettet.
3: Vær ikke bange, hvis du oplever forøget trang til at prutte efter at have spist dunhammerrødder. Du er ikke blevet forgiftet, og din mave er ikke ved at gøre dig syg. Rødderne indeholder blot en del inulin, som er en sukkerart, kroppen ikke kan nedbryde. Derfor gærer denne i tyktarmen med deraf følgende flatulens - prutter.
Derfor tager vi mærket
Rygsækken er vigtig til alle former for friluftsliv. Men det er lige så vigtigt, at man rent faktisk udvikler en forståelse for, hvad der er vigtigt at have med – og hvordan man får det pakket korrekt.
Aktivitetsforslag 1
Planlæg en aften, hvor alle deltagernes rygsække justeres fuldt korrekt. Vis dem, hvordan de selv foretager justeringerne – og hvad hver enkelt justering betyder for bærekomforten.
Aktivitetsforslag 2
Test vandtætheden. Planlæg en aften hvor man tester alle mulige former for vandtæt oppakning. Brug brandsprøjte, haveslange og baljer med vand!
Aktivitetsforslag 3
Pak en rygsæk til en uges tur i naturen. Tilføj alle de punkter på pakkelisten, som du synes er relevant.
Vejledning
Når du øver dig i at pakke rygsækken, således at alt har samme plads hver gang. På den måde bliver det lettere at holde orden - og det bliver lettere at finde ting i mørke. I en del af mine rygsække har jeg forskellige knob bundet på de forskellige vandtætte pakposer, således at jeg uden at bruge lygten stadig kan finde det rigtige grej om natten.Derfor tager vi mærket
Naturen giver virkelig mange muligheder – og i stenalderen opfattede de skoven som deres supermarked! Men det kræver viden at udnytte disse ressourcer.
Aktivitetsforslag 1
Byg bivaukker af de ressoourcer, I kan finde i naturen. Gør det struktureret og find grene, stilke mm., man kan binde knob af og store overflader som blade, man kan bruge til tag. Lav en overnatning i jeres fine nye vildmarksbioakker.
Aktivitetsforslag 2
Lav naturens epoxy-lim.
Aktivitetsforslag 3
Byg en konstruktion med naturmaterialer.
Inspiration
Få gode ideer til konstruktioner ved at se “Alene i vildmarken” eller andre naturprogrammer.
Vejledning
2: Hvis man tager en klump harpiks og varmer denne op til den smelter, blander med lidt fint knust trækul og lidt fint snittet græsstumper, får man en rigtig fin, stærk og smidig lim, som førhen blev benyttet som naturens ``epoxy``. De kanadiske indianeres birkebarkskanoer var tætnet med denne limtype. Mange af stenalderens pilespidser og spydspidser var fæstnet med denne limtype over besnøringerne.3: Brug grene du finder i skovbunden, bind sammen med brændenældesnor eller vidjer, og byg et observationsskjul, en observationsplatform i et træ – eller noget helt tredje, men tag udgangspunkt i naturmaterialer.
Skal det være svært, så undgå at tage stålværktøj med og udelukkende brug flinteknive og flinteøkser!
Derfor tager vi mærket
For at kunne nyde oplevelser i naturen er det vigtigt, at man føler sig tryg ved naturen og de lyde, der forekommer. Man kan træne denne tryghed med forskellige øvelser af forskellig varighed.
Aktivitetsforslag 1
Klar jer selv en hel dag alene i et naturområde. FDFerne skal selv planlægge og medbringe alt det grej, de får brug for.
Aktivitetsforslag 2
Klar dig selv i 24 timer. Find et område med friteltnin. Alle skal nu finde et sted helt selv, og skabe en lejr.
Aktivitetsforslag 3
Samme som ovenstående, men i 48 timer.
Derfor tager vi mærket
Vi har ikke meget vildmark herhjemme, men der er dog områder, der godt kan give følelsen.
Aktivitetsforslag 1
Undersøg, hvor der er vildmark i Danmark og besøg den.
Aktivitetsforslag 2
Oplev oprindelig dansk natur.
Aktivitetsforslag 3
Tag på vildmarkstur.
Inspiration
Detaljeret vejledning til alt ovenstående kan findes enten på:www.vildmarkshaandbogen.dk (som er en gratis online håndbog i vildmarksliv) eller “Turpakken”/Friluftslivs-siderne i FDF LEDEREN.
Vejledning
1: Reelt set er der ikke ret meget vildmark tilbage – hverken i Skandinavien eller for den sags skyld resten af verden. Men vildmark kan også være en følelse og en oplevelse. Hvis man finder steder i naturen hvor man – hele horisonten rundt – kun kan iagttage natur og naturskabte fænomener, har man en vis oplevelse af vild natur. Især hvis det er steder, hvor der er langt til horisontlinjen og man virkelig oplever landskabets udstrækning. Der findes faktisk en del af sådanne steder i Danmark. Hvis vi starter nordfra, så er klithederne mellem Råbjerg Mile og Råbjerg Stene noget af det mest vildmarkslignende vi finder i Danmark.Klithederne i Nationalpark Thy (det gamle ”Hanstholm Vildtreservat) er også formidabel natur, men i modsætning til klithederne ved Råbjerg, så er der en del adgangsrestriktioner i forårsmånederne for at beskytte fugle/dyrelivet.
Mange af de midt- og vestjydske hederealer giver tilsvarende fornemmelse af vild natur. Her findes flere muligheder.
Vadehavet er tilsvarende en mulighed for at opleve en naturtype som er fuldstændig underlagt naturens magt. VÆR FORSIGTIG, således at man ikke bliver fanget; men planlægges det rigtigt er det en både sikker og formidabel oplevelse.
2: Der findes nogle få hundrede hektar oprindelig (urørt) naturskov tilbage i Danmark. De fleste af disse arealer er faktisk åbne for offentligheden. Lister og information om adgangsforhold findes på Naturstyrelsens hjemmeside.
En anden naturtype i Danmark som er oprindelig er mange af vores kyststrækninger. Både den forblæste klitstrand i Vestjylland og den indbydende smalle og stenede sandstrand med bøgetræerne hængende ud over vandkanten i det sydfynske øhav og de sønderjydske fjorde er meget oprindelige.
3: Planlæg en tur. Hav fokus på detaljerne og lad FDFerne få følelsen af at planlægge en ``self-supported`` vildmarksekspedition. Tag derefter afsted og nyd følelsen af at forberedelserne har virket! Varier lokation, varighed, afstand og årstid efter deltagergruppen. For en gruppe tumlinge er skoven bag ved kredsens hytte rigelig vildmark - for en gruppe turvante seniorer skal der noget lidt vildere til. Undervurder ikke følelsen af naturnær vildmark man kan få på de danske kyststrækninger - her er virkelig gode naturoplevelser.