Legemærket

Mærketype:
Ikke opdateret

Mærkeudvikler:
FDFs legeudvalg, 2020.

Formål:
At lege er at sætte oplevelsen over målet. Legen sætter fantasien fri hos både børn og voksne. Den opbygger relationer og nedbryder fordomme hos alle, der tør give sig hen til den.

Derfor tager vi mærket

Som barn i FDF skal man opleve at blive mødt af voksne, der tør lege på lige fod med børn. Det viser FDFerne, at leg er noget, vi er fælles om, ligesom det styrker fællesskabet mellem børn og voksne.

Aktivitetsforslag 1

Udvælg 3 kendte lege (f.eks. “Bankebøf”, “Alle mine kyllinger kom hjem” og “Gemmeleg”) fra legedatabasen eller andre kilder, og leg dem med FDFerne. Lederne er naturligvis med i legen.

Aktivitetsforslag 2

Lad FDFerne bestemme hvilken leg, de gerne vil lege, og leg den helt efter deres regler.

Aktivitetsforslag 3

Lad FDFerne lege frit og lederne deltage på lige fod med dem.

Inspiration

legedatabasen.dk kan du finde masser af gode lege. Søg efter for eksempel kategori eller alder.

Derfor tager vi mærket

Leg er en dejlig måde at være sammen på. Jo flere forskellige lege, FDFerne kan, jo længere tid kan de blive ved med at lege.

Aktivitetsforslag 1

Udvælg 10 forskellige lege, og leg dem med FDFerne.

Aktivitetsforslag 2

Brug en aften på at lege lege, som FDFerne ikke kender.

Aktivitetsforslag 3

Lav en legekalender med FDFerne, så de hele året oplever en ny leg til hvert FDF-møde.

Inspiration

legedatabasen.dk kan du finde masser af gode lege. Søg efter for eksempel kategori eller alder.

Derfor tager vi mærket

At kunne lege på tværs af aldersgrupper er værdifuldt. I skolen og derhjemme leger man ofte med andre på samme alder. FDF kan skabe et rum, hvor legen og ikke alderen er i centrum.

Aktivitetsforslag 1

Afhold et fællesmøde med en af de andre klasser, hvor I leger sammen.

Aktivitetsforslag 2

Afhold et kredsmøde, hvor det handler om at lege.

Aktivitetsforslag 3

Brug en formiddag eller eftermiddag på en af kredsens fælleslejre til, at alle FDFerne leger sammen.

Inspiration

legedatabasen.dk kan du finde masser af gode lege. Søg efter for eksempel kategori eller alder.

Derfor tager vi mærket

Mørket giver legen en helt ny dimension. Synet bliver svækket, mens de andre sanser skærpes. At lege i mørke afmystificerer desuden mørket, så det ikke virker nær så skræmmende.

Aktivitetsforslag 1

Leg klassiske mørkelege med FDFerne. Det kunne være “Lygten i spanden”.

Aktivitetsforslag 2

Leg lege, hvor FDFerne har bind for øjnene. Se for eksempel Legedatabasens “Sanselege” for inspiration.

Aktivitetsforslag 3

Leg almindelige lege i mørket, og oplev sammen med FDFerne, hvordan det fuldstændig ændrer legene.

Derfor tager vi mærket

Når man leger en leg på en ny måde, prikker det til kreativiteten og nysgerrigheden. Desuden har nogle lege været leget så meget, at de har godt af lidt nyt liv. Det kan nye regler hjælpe til.

Aktivitetsforslag 1

Leg en kendt leg, men tilføj en hjemmelavet regel, eller omskriv en eksisterende regel hvert 3. minut.

Aktivitetsforslag 2

Udvælg 5 lege fra legedatabasen og lav et “legemix”, hvor I blander reglerne fra de 5 lege, så der enten opstår 5 nye lege eller én stor, ny blandingsleg.

Aktivitetsforslag 3

Snak med FDFerne om, hvad der er sjovt og mindre sjovt ved forskellige lege, og lav ud fra det nye regler til en leg, så den er endnu sjovere end de oprindelige lege.

Inspiration

legedatabasen.dk kan du finde masser af gode lege. Søg efter for eksempel kategori eller alder.

Derfor tager vi mærket

Leg er meget mere end rundbold og blindebuk. Leg er at gøre hverdagen til en sjov oplevelse for både sig selv og andre.

Aktivitetsforslag 1

Gå en tur gennem jeres lokalområde, og leg med de forskellige hverdagsting, der dukker op. Gå på line på et stakit, hop mellem stregerne på fliserne eller kravl op i træerne i parken. Find selv på mere.

Aktivitetsforslag 2

Lav en samling af små “kø”-lege, der altid kan leges, når man står i kø, venter på bussen, eller hvis man er kommet 10 min for tidligt til FDF. Prøv legene af sammen med FDFerne.

Aktivitetsforslag 3

Find sammen med FDFerne på sjove måder at udføre hverdagspligter som opvask, rengøring og oprydning, så de bliver til en leg.

Derfor tager vi mærket

At kunne lave en hjemmelavet leg fra bunden kræver både fantasi, evnen til at forstå andres tankegang og gode kommunikative evner, når reglerne skal forklares. Desuden er det en sjov måde at udvide vores repertoire af lege.

Aktivitetsforslag 1

Udvikl en ny leg ved at bruge FDFs legebrikker.

Aktivitetsforslag 2

Lav en leg med udgangspunkt i et eventyr eller en temaramme på en lejr.

Aktivitetsforslag 3

Tal med FDFerne om, hvad der findes af delelementer i en leg, og hvordan man ved at justere på dem får legen til at passe til forskellige aldersgrupper. Brug det efterfølgende til at udvikle forskellige lege til forskellige aldersgrupper eller behov.

Derfor tager vi mærket

For at kunne lege er vi nødt til at kunne forklare andre, hvordan en leg skal fungere. Det kræver dels mod at stille sig op foran andre, men det kræver også, at man kan formidle reglerne og styre legen, mens den leges.

Aktivitetsforslag 1

Lad FDFerne skiftes til at facilitere en leg for deres jævnaldrende kammerater.

Aktivitetsforslag 2

Lav en aftale med en af de mindre klasser om, at I afholder et legemøde for dem, hvor de større FDFere introducerer og afvikler legene.

Aktivitetsforslag 3

Hold en mødeaften, hvor I leger med forskellige metoder til at fremlægge en leg systematisk og kortfattet.

Vejledning

Når I skal afprøve metoder, kan I starte med at finde ud af, hvad der motiverer andre, og hvordan man kan bruge det, når man forklarer en leg.

Vejledning

Legene kan være navnelege, hvem-er-hvem-lege og så videre. Prøv de forskellige metoder af sammen med folk, I ikke kender.
Derfor tager vi mærket

Legen er et utroligt middel til at bringe forskellige mennesker sammen. I legen kan vi frit udfolde vores evner, og grupperinger og kliker bliver pludselig ophævede for at gøre plads til fantasien og latteren.

Aktivitetsforslag 1

Afhold et fælles legemøde med en klasse fra en anden FDF-kreds.

Aktivitetsforslag 2

Tag ud i lokalområdet, og inviter dem, I møder på leg. Det vigtige er ikke typen af leg men derimod at finde nogen, der vil lege med.

Aktivitetsforslag 3

Find sammen på måder, hvor leg kan bruges til at lære andre at kende.

Derfor tager vi mærket

En ting er at lege til det ugentlige FDF-møde. Noget helt andet er at have levet i en lege- og fantasiramme i flere dage. At kunne leve i en leg må være det ypperste, man kan opnå i FDFs legeunivers.

Aktivitetsforslag 1

Få FDFerne til at lave en temaramme hjemme i deres hverdag i et helt døgn. De skal dokumentere det med film eller billeder.

Aktivitetsforslag 2

Lav en lejr, hvor leg er overskriften. Sørg for, at alting bliver udført som lege lige fra program til opvask og putning.

Aktivitetsforslag 3

Lav et fantasitema for jeres næste sommerlejr, og lad det være gennemgående for hele lejren.

Vejledning

I kan hente inspiration i de sommerlejrmaterialer, FDF udgiver hvert år.