Naturmærket

Mærketype:
Ikke opdateret

Mærkeudvikler:
Ikke opdateret

Formål:
Ikke opdateret

Vejledning

Inspirationsspørgsmål om dyrehuler til at fordybe sig i:

Hvem bor i hulen?

Hvilke materialer er hulen bygget af?

Hvor er hulen placeret ift. vand og mad?

Hvis mennesker skulle bruge en lignende hule, hvordan skulle den så tilpasses?

Derfor tager vi mærket

Naturen er fuld af forskellige huler, både dem lavet af dyr og mennesker. At bygge hule udfordre kreativiteten, sætter fokus på materialeforbrug/materialevalg og bringer FDFeren i kontakt med naturen.

Aktivitetsforslag 1

Byg en hule på jorden af de naturmaterialer, I har til rådighed. Tilføj evt. reb/snor og presenning. Gør gerne hulen tæt med blade, grene og mos. Overnat evt. i hulen for virkelig for at teste den.

Aktivitetsforslag 2

Forbered FDFerne på principper for at bygge hule ved forskellige typer af hule (i vandet eller over, under eller på jorden). Lad børnene/de unge slå sig løs, giv dem frie tøjler til at bygge og lave hule på deres egen måde.

Aktivitetsforslag 3

Find ud af hvordan forskellige dyr i naturen laver bosteder og tal om, hvordan de gør det i samspillet med hinanden, hvilke materialer de bruger og hvorfor. Prøv at bygge efter nogle af de samme principper. I kan f.eks. lave en model af en rævegrav eller fuglerede.

Derfor tager vi mærket

Når man forstår, hvor storslået naturen er i sin skønhed og vildskab, er man mere motiveret til at beskytte og bevare den. Et menneske, der har oplevet skønhed og forundring i forbindelse med sin kontakt med naturen, føler et større ansvar.

Aktivitetsforslag 1

Se en solopgang eller solnedgang. Nyd den i stilhed, lad oplevelsen sætte sit eget spor.

Aktivitetsforslag 2

Kig på stjerner. I kan f.eks.:

Besøge et observatorium.

Lære at navigere efter stjernerne.

Høre om myter og overtro forbundet med stjernerne.

Finde forskellige stjernebilleder.

Prøve at tælle alle stjernerne.

Finde ud af hvordan man kender forskel på stjerner og planeter.

Lave jeres eget stjernekort over en bestemt måned.

Aktivitetsforslag 3

Blæsten kan man ikke få at se, men den kan mærkes. Lav en aktivitet i blæsevejr, hvor I får mærket eller synliggjort vindens kraft.

Derfor tager vi mærket

Skoven er for mange den første naturtype, de tænker på, når man siger natur. Skoven er ikke kun store træer, det er også kratbevoksning i underskoven og små, næsten magiske lysninger. Skoven rummer både muligheder og historie, og som en miljøbevidst organisation er det vigtigt, at FDFere kan lege og færdes i skoven.

Aktivitetsforslag 1

Tag en tur i skoven, sæt jer et sted og bare vær. Det skal være okay at være til stede uden nødvendigvis at skulle noget. Hvis aldersgruppen har svært ved dette, kan du vælge at bruge skoven som legeplads i stedet.

Aktivitetsforslag 2

Følg et dyrespor i skoven. Det kan f.eks. være en dyreveksel (stier lavet af dyr), sporaftryk, myremotorveje, afgnavede grene/kogler/andet. Lad FDFerne prøve at gætte hvilke(t) dyr, der har lavet sporene.

Aktivitetsforslag 3

Drøft forskellen på skov, naturskov og urørt skov. Besøg gerne et eksemplar af hver.

Derfor tager vi mærket

Over halvdelen af Danmark er dækket af marker og enge. Hederne er derimod en truet naturtype. Fælles for disse områder er, at de kræver pleje og pasning, hvis de skal bibeholdes og det er derfor vigtigt, at vi holder et fokus på disse naturtyper.

Aktivitetsforslag 1

Gå tur i et engområde og prøv at finde det største og mindste dyr.

Aktivitetsforslag 2

Flere af Danmarks mere sjældne planter og truede arter findes på hederne. Prøv at finde nogle sjældne og/eller truede planter på en hede.

Aktivitetsforslag 3

Undersøg hvordan marker, enge og heder holdes i fredede områder kontra ikke fredede områder.

Derfor tager vi mærket

Sø, å og moser har haft stor betydning for, hvor mennesket historisk set har bosat sig. Disse områder er foranderlige, og der har knyttet sig mange myter og overtro til. Vand er livsnødvendigt for alle dyr og planter og giver rig mulighed for legende kreativitet.

Aktivitetsforslag 1

Byg en båd af bark eller andet naturmateriale og leg på vandet med den. I kan f.eks. lave kapløb ned af en bæk eller å. finde ud af hvordan strømmen på en sø går ved at lade båden drive frit. bruge den som “offergave” til mosekonen eller nøkken.

Aktivitetsforslag 2

Gå en tur, når mosekonen brygger, snak om hvorfor det sker – både hvad myterne fortæller og hvad videnskaben siger.

Aktivitetsforslag 3

Undersøg livet i det vand, I har i kredsens nærområde. Tal om forskellen på liv i fersk- og saltvand.

Derfor tager vi mærket

Kysterne er med deres kombination af sand, vand og alverdens forskellige materialer velegnet til at leg og kreative aktiviteter, ligesom strandgods og turister giver FDFerne et billede af en verden, der rækker ud over det lokale samfund.

Aktivitetsforslag 1

Fang dyr i vandkanten, f.eks. snegle, tanglopper, muslinger, krabber, hesterejer, hundestejle.

Aktivitetsforslag 2

Lav en sandskulptur og pynt den med muslingeskaller, marehalm og hvad I ellers kan finde ved stranden.

Aktivitetsforslag 3

Undersøg og diskuter hvordan vi i Danmark beskytter strandene og forsøger at bevare naturen, som den er i kystnært område.

Vejledning

1: I kan f.eks. samle muslinger eller havsnegle og bruge som madding til at fange krabber med. Krabberne kan f.eks. bruges til at lave krabbevæddeløb på stranden eller på en bro, finde ud af hvordan man kender forskel på hun- og hankrabber, prøve at fodre dem med noget forskelligt og se hvad de spiser.

Derfor tager vi mærket

Naturens materialer kan bruges til mangt og meget og har gennem tiderne været brugt på forskellige måder. Mærket åbner op for en forståelse for, hvad naturens materialer kan bruges til og forståelse for materialevalg og ansvarlighed for naturen som ressource.

Aktivitetsforslag 1

Snit et spiseredskab i træ. F.eks. ske, spisepinde, smørkniv, gaffel, spisebræt, kop, skål, etc.

Aktivitetsforslag 2

Lav ting i ler. Grav evt. selv leret op af jorden, hvis det er muligt. Snak om hvor ler kommer fra og de forskellige typer af ler der findes. Lav skål, tallerken, perler eller andet af ler og brænd dem på et bål.

Aktivitetsforslag 3

All or nothing. Sank materialer i naturen og bearbejd det, helt fra råt materiale til et færdigt produkt. Test gerne produktet.

Vejledning

Aktivitet 3: Inspiration til hvad det f.eks. kunne være: Høst græs eller brændenælder og flet det til snor eller reb, brug det f.eks. til pionering.

Garv et skind fra et dyr. Det kan f.eks. være fra en fisk, kanin, hare eller hjort. Lav til pung, brug som dekoration på taske, vægpynt, gammeldags skriftrulle eller andet.

Samtidig kan kødet bruges til mad; skelettet til smykker, knivskæfte; kraniet til lyseholder, vægdekoration. Find selv på mere.

Sank harpiks og lav lim eller lak af det.

Sank planter og farv garn eller stof med det. Brug det farvede garn/stof til at strikke, hækle, flette, sy eller andet med.

Brug juletræet helt op – lav piskeris, stumtjener, knagerække, m.m.

Byg en hammer af to pinde. Brug hammeren til at bygge noget med.

Pluk lyssiv, skræl dem og brug dem til at lavepetroleumslamper med - kan kombineres med en hjemmelavet skål af ler. Lav en flinteøkse og hug brænde med den.

Derfor tager vi mærket

For at vise muligheden for at sanke sin mad i naturen og for at opleve, hvordan man kan bruge naturen som spisekammer med respekt for de ressourcer, naturen har til rådighed.

Aktivitetsforslag 1

Sank nogle af årstidens spiselige planter og lav suppe, brød, te, tærte, salat, syltetøj, gele eller andet af det I finder.

Aktivitetsforslag 2

Fang et vildt dyr og spis det.

Aktivitetsforslag 3

Drøft hvordan man i dagligdagen kan bruge naturen som forrådskammer uden at drive rovdrift på enkelte arter. Inspirationsspørgsmål: Hvad gør det attraktivt /mindre attraktivt at bruge naturen som et forrådskammer? Hvordan vil det passe ind i din/jeres hverdag, hvis en stor del af råvarerne skal sankes i naturen? Hvordan undgår vi at udrydde bestemte arter? Her kan man komme ind på naturpleje, sanke- og fangstmetoder, m.m.

Vejledning

Ordforklaring: Sanke = samle, indsamle

Aktivitet 1: Tag gerne udgangspunkt i de planter I har i nærområdet, f.eks. tang og strandkål, skovsyrer og bøgeblade, mælkebøtter og brændnælder, svampe, etc. Snak evt. om hvilke planter der hører årstiden til.

Vær opmærksom på at overholde regler og love, fredningsbestemmelser m.m.

Aktivitet 2: Tag udgangspunkt i dyr I kan finde i jeres nærområde. F.eks. fisk, havsnegl, musling, sandorm, hare, rådyr, due, myrer eller andre krible-krable-dyr.

Vær opmærksom på at visse dyr er fredet og andre har jagttider, der skal overholdes.

Lokal naturvejleder - kommune, stat, region, naturcenter

Hjemmesider med oversigt over årstidens spiselige planter

Miljøstyrelsen om love og regler:

Jagt

Sank

App: Vild Mad

Derfor tager vi mærket

Vi behøver ikke flytte os langt for at finde naturen, vi kan opleve den natur, der er i vores umiddelbare nærhed og finde ud af, hvor tæt vi er på naturen, uanset hvor vi er. Nogle gange er naturen lille, når naturoplevelsen er stor.

Aktivitetsforslag 1

Find ud af, hvilke planter der gror i det bynære miljø i jeres område. Det kan f.eks. være i grønne områder inde byen, i park og vejkant, ved fortov og stier eller ved hus og have. I kan både tage udgangspunkt i selvsåede planter (ofte betegnet som ukrudt) og de planter vi mennesker har anlagt (f.eks. træer i en allé, buske i en park, blomsterbede, m.m.).

Aktivitetsforslag 2

Find et sted, hvor I alle kan sidde eller ligge ned. Lyt efter fuglestemmer. Hvilke kan I høre? Kan I også se dem? Kan I høre andre naturlyde? F.eks. andre dyrelyde, vind i træer og buske, lyden af fodtrin i græs, m.m.

Aktivitetsforslag 3

Diskuter hvad natur er for dig. De følgende spørgsmål kan bruges som udgangspunkt men find selv på flere. Hvordan opfatter du naturen i byen kontra på landet? Hvor opsøger du naturen? Hvorfor eller hvorfor ikke er der ifølge dig naturoplevelser i en by?

Vejledning

Aktivitet 1: Lav fotokollage af de fundne planter. Tegn dem. Find den plante I synes er sejest og lav en hyldestvideo til den, hvor I fortæller om den og begrunder jeres valg. Find ud af om de er spiselige. Er planterne danske, eller er de importeret fra andre lande/verdensdele?

Vores Vilde Vej – TV2 Play

Krible krable kasser - kan lånes over hele landet af forskellige udbydere.

Derfor tager vi mærket

Før i tiden så man naturen som noget, der skulle bekæmpes og udnyttes til fordel for mennesket – fredningerne kom først til i starten af 1900-tallet. I dag er der stort fokus på samspillet mellem natur og menneske og på hvordan man kan gøre brug af naturen uden at udnytte den.

Aktivitetsforslag 1

Find et fredet område i nærheden af kredsen (se fredninger.dk) og besøg det. Hvorfor er det blevet fredet? Kom med bud på, hvordan området ville have set ud, hvis ikke det var blevet fredet.

Aktivitetsforslag 2

Genopret et natursted. I kan f.eks. plante træer til skov, rydde for skrald og menneskeskabte ting, så græs og blomsterfrø eller lade området gro vildt til. Ud fra dette kan I snakke om hvilke planter og dyr, der først slår sig ned i området, og hvorfor det lige er disse.

Aktivitetsforslag 3

Besøg et område hvor naturen er blevet lagt om til fordel for mennesker. Lad børnene/de unge komme med bud på, hvordan naturen så ud inden, vi mennesker lagde den om. Snak om hvordan man kan genskabe naturen som den var, hvordan det skulle gøres hvis området blev lukket for tilgang eller hvis området skulle være i brug af mennesker. Hvad har menneskets måde at indrette området på betydet for biodiversiteten (dyre- og planteliv)?

Vejledning

I nærheden af genoprettede natursteder, er der ofte tilgang til museer/informationscentre, nogle gange med vejledere/fortællere tilknyttet.