Internationale kurser

Kom med FDF på internationale kurser rundt omkring i hele verden og få indsigt og udsyn.

Gennem deltagelse i internationale kurser, lejre og udvekslinger kan FDFs unge og ledere opleve mangfoldighed, opbygge interkulturel forståelse og få ny inspiration med hjem til kredsen.

På siden her finder du de tre forskellige internationale kurser, som du kan deltage på gennem FDF.

FDF vil til hvert af de respektive kurser medsende en gruppeleder, der sørger for at arrangere transporten og koordinere rejsen med jer, så I rejser som én gruppe. Gruppelederen vil også sørge for, at I er forberedt på kursets indhold – herunder afstemme forventninger til, hvad I vil bidrage med som hold.

Easter Course - European Fellowship

Hvert år afholder European Fellowship et påskekursus for unge mellem 17 og 25 år. Det arrangeres af en planlægningsgruppe med repræsentanter fra en række forskellige organisationer i netværket. Stedet og temaet skifter fra år til år, men hver gang er der masser af inspiration og erfaringer at hente fra unge fra en lang række af FDFs europæiske samarbejdsorganisationer.

Euro Course - FIMCAP

Kurset er et internationalt lederkursus for ledere fra 18 – 26 år fra hele Europa. Du får mulighed for at udveksle erfaringer med andre og for at tænke i et større perspektiv. Du vil helt sikkert opleve frivilligt arbejde på nye måder.

EuroCAMP - FIMCAP

Et Sommer-seniorkursus arrangeret af en FDFs partnerorganisationer i Europe. På kurset samles unge fra hele Europa for at udveksle lege og lære af hinanden.