Kredslederuddannelse

Som kredsleder har man mange forskellige kasketter på, og man skal kunne håndtere mange forskellige situationer. Kredslederuddannelsen er udviklet for at give kredsledere inspiration, sparring og konkrete værktøjer, der styrker dem i rollen.

Som landsdelsledelse spiller I en central rolle i at klæde kredsledere godt på til deres opgave. I den forbindelse kan I gøre brug af FDFs ansatte, som gerne kommer ud og afholder udvalgte moduler som en del af jeres kredslederuddannelse.

Vælg mellem ni forskellige moduler

Modulerne tager udgangspunkt i tre centrale roller, som kredsledere typisk står i:

  • Ledernes leder
  • Den administrative leder
  • FDF-kredsleder

Til hver rolle er der udviklet tre moduler. Modulerne kan sammensættes fleksibelt og vælges på tværs, så de matcher netop jeres landsdels behov og fokus – både for nye og erfarne kredsledere. Læs mere om de enkelte moduler nederst på siden.

Sådan kan I bruge tilbuddet

FDFs ansatte kan bidrage til kredslederuddannelsen ved at:

  • afholde udvalgte moduler som en del af jeres uddannelsesforløb
  • tilpasse indholdet til jeres målgruppe og kontekst

Kontakt FDFs ansatte for at høre mere om mulighederne og planlægge et forløb, der passer til jeres landsdel.

1. Ledernes leder

Formål

Formålet med modulet er at klæde kredslederne på til at være de frivilliges leder. Der arbejdes med, hvordan man skaber gejst i voksenfællesskabet ved at fokusere på og styrke motivationen.

Modulet kommer omkring følgende temaer:
– Det særlige ved ledelse af frivillige
– Forskellige engagementstyper
– Indre og ydre motivation

Beskrivelse

Ledermødet Voksne i FDF er vidt forskellige og bliver motiveret af meget forskellige ting. Som kredsleder er motivation af frivillige en af dine kerneopgaver, og på dette modul vil du blive klogere på, hvordan du bedst engagerer forskellige typer af frivillige, så deres motivation forbliver stærk.

Formål

Formålet er at skabe forståelse for, hvordan man får forskellige typer til at arbejde sammen. Hvordan udnytter man bedst de frivilliges potentiale? Modulet giver redskaber til at planlægge og gennemføre ledersamtaler. Der arbejdes med, hvad ledersamtaler kan bruges til, hvordan man tager de svære samtaler, og hvordan man konstruktivt arbejder med udfordringer i kredsen.

Modulet kommer omkring følgende temaer:
– Anerkendende ledelse som kredsleder
– Ledersamtaler
– Hvad er en konflikt?
– Basal konflikthåndtering

Beskrivelse

Når vi skal lede frivillige, er nysgerrighed og anerkendelse centralt for at skabe motivation. Vi taler om systemisk ledelse og anerkendende tilgang og ser på, hvordan vi kan bruge det i FDF-livet. Desuden kommer vi omkring den svære samtale.

Formål

Formålet er at give kredslederne et ståsted at lede fra og gøre kredslederne bevidste om egne idealer og ledelsesidéer. Der arbejdes med, hvordan disse idéer og idealer kan omsættes til kredsarbejde.

Modulet kommer omkring følgende temaer:
– Hvordan er jeg som kredsleder?
– Hvordan vil jeg gerne være som kredsleder i fremtiden?
– Gennemslagskraft og autenticitet

Beskrivelse

Ledelse starter med DIG som kredsleder – kan du lede dig selv? Ved du, hvad der motiverer dig, og hvilke idealer og idéer, der medfører, at du gør, som du gør? På dette modul tager vi udgangspunkt i dig, så du gennem indsigt i dig selv kan blive bedre til at lede kredsens ledere.

2. Administrativ leder

Formål

Formålet med modulet er at give kredslederne forskellige værktøjer til det daglige kredslederarbejde. Der introduceres forskellige værktøjer og processer, der kan være gode at kende til som kredsleder. Der gives en introduktion til kredslederens opgaver og hjælp til ikke at ”drukne” i arbejde. Ligeledes gives der idéer til samarbejdet med bestyrelsen.

Modulet kommer omkring følgende temaer:
– Kredsens ledere
– Rolle- og opgavefordeling
– Årshjul
– Samarbejde med bestyrelse

Beskrivelse

Som kredsleder er der masser af værktøjer, der kan gøre det sjovere og lettere at være kredsleder. På dette modul får du indblik i en masse af dem samtidig med, at du får et klart overblik over hvilke opgaver, der egentlig ligger hos dig. Det skal især handle om rolle- og opgavefordeling, årshjul og samarbejdet med bestyrelsen.

Formål

Formålet er at lære at sætte mål for kredsen og få ledere og bestyrelse til at spille sammen i en proces for at nå målet. Desuden arbejdes der i modulet med hvor og hvordan, der kan skaffes penge til projekter.

Modulet kommer omkring følgende temaer:
– Kredsens projekter
– Projektbeskrivelse
– Projektøkonomi

Beskrivelse

Sommetider skal vi som kreds sætte ind med en masse energi på ét sted. Det kan være, at der skal nyt kredshus til, eller at der skal fokuseres på at få pilteklassen til at fungere optimalt. På modulet arbejder vi projektorienteret med kredsens liv.
Du kommer blandt andet hjem med en masse gode råd til hvor og hvordan, der kan søges penge til kredsens projekter.

Formål

Formålet med dette modul er at give kredslederne indsigt og redskaber til at håndtere kredsens branding, PR og eksterne liv. Modulet giver både rum til at afdække kredsens eget PR-behov og til at få indsigt i nye muligheder for at komme i kontakt med nye eksterne parter.

Modulet kommer omkring følgende temaer:
– Målgrupper
– Kredsens egen kommunikation
– Sociale medier
– Inspiration til kommunikation

Beskrivelse

Hvordan får I bedst fat i folk uden for kredsen? Hvem vil I gerne tale med og hvorfor? Modulet giver dig plads til at gennemskue kredsens PR- og kommunikationsarbejde og omsætte overvejelser til handling. Du vil få indsigt i forskellige måder at kommunikere med folk uden for kredsen samt inspiration til skarpere kommunikation.

3. FDF-kredsleder

Formål

Formålet med dette modul er at give kredslederne inspiration til at arbejde med FDFs formål, ambition, værdier og pædagogik ved at introducere redskaber, som kan bruges til at omsætte disse til det daglige kredsarbejde.

Modulet kommer omkring følgende temaer:
– Gennemgang og drøftelse af formål, ambition, værdier og pædagogik.
– Hvordan kan ledermødet arbejde med, at formål, ambition, værdier og pædagogik bliver en naturlig del i kredsarbejdet?

Beskrivelse

Formål, ambition, værdier, pædagogik – der er mange ord at holde styr på som kredsleder. Modulet leder dig igennem alle begreberne og giver plads til at drøfte, hvad der definerer FDF i dag. Og så får du sparring på, hvordan det hele kan omsættes til kredsens hverdag.

Formål

FDFs landsmøde har fra 2014-2022 vedtaget udviklingsmål, som skal være med til at udvikle FDF og sætte retning for arbejdet i kredsene. På landsmødet 2020 blev der også vedtaget en ny strategi for FDF, som udviklingsmålene er knyttet op på. I 2024 vedtog landsmødet fokusområder i stedet for udviklingsmål.
Formålet med dette modul er at sætte fokus på udvikling specifikt i forhold til FDFs strategi og fokusområder og at omsætte disse til konkrete handlinger hjemme i kredsene.

Modulet kommer omkring følgende temaer:
– FDFs nuværende strategi og fokusområder og udviklingen indtil nu
– Hvordan omsættes fokusområder til konkrete handlinger i kredsen?

Beskrivelse

Få hjælp og inspiration til at sætte FDFs strategi og fokusområder i spil i kredsen. Landsmødet beslutter, hvad landsforbundet i særlig grad skal arbejde med i den kommende tid, og dette modul giver dig som kredsleder gode forudsætninger for at sætte denne udvikling i gang hjemme i kredsen.

Formål

Formålet er at give kredslederne redskaber til at udvikle kredsen. Modulet giver idéer til, hvordan kredslederen får lederne og bestyrelsen med i en udviklingsproces, og hvordan man opstiller realiserbare mål, som hele kredsen kan blive enige om.
Kredsudvikling kan gælde kortsigtede dagligdagsudfordringer, men det kan også handle om de store linjer og kredsens fremtid.

Modulet kommer omkring følgende temaer:
– Hvad er udvikling?
– Udvikling baseret på udfordringer
– Udvikling baseret på styrker

Beskrivelse

Forskellige metoder til at gribe en udviklingsaften i kredsen an På dette modul får du som kredsleder redskaber til at udvikle kredsen. Du vil få idéer til, hvordan du får ledere og bestyrelsen med i en udviklingsproces, og hvordan du opstiller realiserbare mål, som hele kredsen er involveret i. Du får inspiration til at facilitere udviklingsprocesser i kredsen.