Vi vil altid gerne være flere i FDF Tåsinge, og vi ser frem til at tage mod dig.
Du er velkommen til at møde op ved Skurvognen og deltage i et møde - jo flere vi er, jo sjovere bliver det. Du kan se, hvornår din aldersgruppe har møde, under Klasser.
Du kan også kontakte kredsleder Hans Kromann for at høre nærmere, inden du dukker op første gang.
De første par gange er forældre velkomne til at blive og se, hvordan FDF-møderne foregår. Du kan også tage en kammerat med, så de nye venskaber bliver stiftet i trygge rammer.
Du får selvfølgelig lige nogle møder i begyndelsen til at finde ud af, om FDF er noget for dig, inden du behøver melde dig ind. Når du endelig er overbevist om, at FDF er lige noget for dig, skal du melde dig ind via vores Medlemsservice. Dit medlemskab er gældende, indtil du selv melder dig ud, så det skal altså ikke fornys inden hver sæson. Du kan læse mere om udmeldelse her.