Bliv en del af FDFs delegation til DUFs landsmøde

Lørdag den 1. december kan du repræsentere FDF, når et fællesskab af 72 foreninger sætter sig sammen for at udbygge demokratiet og fortælle, om den værdi vores frivillige indsats har i civilsamfundet og samfundet i bred forstand - fra et ungt perspektiv. 

09. Oct 2018

Nogle af de delegerede i delegationen for Folkemødet 2017. Nu kan du blive en del af delegationen til DUF Delegeretmøde 2018.

FOTO: Thomas Heie Nielsen

Hvert år holder Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) landsmøde, også kaldet delegeretmøde, hvor kursen for ovennævnte arbejde sættes. FDF har via sin størrelse otte pladser, og du skal søge en plads, fordi du gerne vil lære mere om FDF rolle i samfundet - i samspil med de andre ungdomsorganisationer.   

Vi forventer at du:

  • Er nysgerrig på samfundsforholdene for unge, foreningsliv og demokrati samt FDFs samfundsengagement generelt.
  • Har lyst til at blive klogere på vores samspil med andre ungdomsorganisationer.
  • Er mellem 16 og 30 år gammel.
  • Afsætter hele lørdag den 1. december til deltagelse på Hotel Nyborg Strand.

Praktisk information

Deltagerbrev udsendes mandag den 29. oktober.
Dagsorden for delegeretmøde udgives den 2. november.
Der vil være formøde i delegationen via Skype den 20. november.
Der vil være formøde i København den 21. november sammen med De Grønne Pigespejdere, KFUM-spejderne, Danske Baptisters Spejderkorps, Det Danske spejderkorps, DUI-LEG og Virke og KFUM-KFUK i Danmark.


FDF afholder alle udgifter i forbindelse med din plads i delegationen (deltagergebyr, transport til møder, forplejning etc.)


Ansøgning

Skriv lidt om dig selv og dit engagement som frivillig i FDF.

Spørgsmål og ansøgningen sendes på mail til Forbundssekretær Lasse N. Nybo-Andreasen på lassenybo@fdf.dksenest søndag den 28. oktober.